Hvor tager man hen efter diplomaternes Bayern München?

DIPLOMATI: Altinget har mødt en af Danmarks mest centrale ambassadører Friis Arne Petersen, som efter 10 år i Washington og Beijing nu trækker i trådene fra Berlin. Emnerne er flygtninge, eksport, lykkelige danskere – og fodbold.

Danmarks placering som nummer et i forskellige internationale lykke-målinger er en enorm fordel for dansk&nbsp;eksport, forklarer ambassadør i Tyskland, Friis Arne Petersen: Indirekte eksporterer Danmark forhåbningen om et lykkeligt liv.<br><br>
Danmarks placering som nummer et i forskellige internationale lykke-målinger er en enorm fordel for dansk eksport, forklarer ambassadør i Tyskland, Friis Arne Petersen: Indirekte eksporterer Danmark forhåbningen om et lykkeligt liv.

Foto: Liselotte Sabroe/Scanpix
Klaus Ulrik Mortensen

11 år i udlandet skaber en basal glæde omkring det at være dansk, som man ellers kun finder i fanzonerne ved sommerens fodboldslutrunder.

En begivenhed, som det piner Danmarks ambassadør i Tyskland, Friis Arne Petersen, at gå glip af. Ligesom det vil pine ham, hvis engelske Leicester efter en fænomenal sæson i de sidste kampe skulle tabe mesterskabet på gulvet. Han holder med Leicester, fordi Kasper Schmeichel står på mål. Og på samme måde er tilhørsforholdet til klubber som Bayern München, Augsburg og Werder Bremen bestemt af, hvilke klubber de danske spillere aktuelt tørner ud for.

Altinget møder ham på det danske generalkonsulat i München. I aften skal han åbne en ny udstilling om vikinger – på tysk Wikinger – som der i øvrigt hænger reklamer for over det meste af byen.

“Det handler om at brande Danmark i den tyske bevidsthed. Og her er vikingetiden og -kulturen et af de områder, som fascinerer tyskerne, og som kan være med til at lokke turister til Danmark,” forklarer han.

Fakta
BLÅ BOG
Friis Arne Petersen
Født 25. november 1952, Skagen
Uddannelse: Cand.polit. fra Københavns Universitet
Karriere:
2015- Danmarks ambassadør i Tyskland, akkrediteret ambassadør i Schweiz og Liechtenstein
2010-2015 Danmarks ambassadør i Kina
2005-2010 Danmarks ambassadør i USA
1997-2005 Direktør for det danske udenrigsministerium, udenrigsministerens stedfortræder i Rådet for Den Europæiske Union
1995-1997 Ambassadør, viceudenrigsråd, udenrigs- og sikkerhedspolitik, det danske udenrigsministerium
1994-1995 Kontorchef, Rusland og Østeuropa, det danske udenrigsministerium
1993-1994 Leder af ministersekretariatet for udenrigsminister Niels Helveg Petersen
1986-1993 Leder af ministersekretariatet for udenrigsminister Uffe-Ellemann-Jensen
1984-1979 Forskellige stillinger i Udenrigsministeriet
1978-1979 Sekretær, Rigsrevisionen

Ellers har han den sidste tid primært været optaget af flygtningekrisen. Her spiller Tyskland og Angela Merkel en central rolle. Og det er ambassadens rolle forud for eksempelvis EU-topmøderne med Tyrkiet at sørge for, at statsminister Lars Løkke Rasmussen under forhandlingerne er klædt bedst muligt på.

“Jeg er i tæt kontakt med både det tyske Udenrigs- og Indenrigsministerium for at få et klart indtryk af, hvad Frau Merkel vil på topmødet. Min indberetning bliver så sendt til Statsministeriet sammen med rapporterne fra andre centrale hovedstæder som London, Paris og i dette tilfælde naturligvis også Ankara. Nogle gange læser statsministeren også selv de vigtigste indberetninger.”

Alene i løbet af de fem sidste uger har vi haft fem ministerbesøg i Tyskland. Det er et stort skred i forhold til for 30 år siden, hvor det primært var stats- og udenrigsministre, der besøgte hinanden.

Friis Arne Petersen
Danmarks ambassadør i Tyskland

Længden på Friis Arne Petersens levnedsbeskrivelse vil imponere de fleste. Leder af ministersekretariatet i otte år under Uffe Ellemann-Jensen og Niels Helveg Petersen. Efter en kort tjans som kontorchef i otte år som departementschef i Udenrigsministeriet. Og senest 11 år som ambassadør i de tre mest prestigefulde hovedstader: Washington, Beijing og Berlin.

Hvad er de største forskelle ved at agere ambassadør i USA, Kina og Tyskland?
“I Washington handlede det mest om sikkerhedspolitik. USA er Danmarks næreste allierede partner. Og fordi vi var engagerede i både Afghanistan og Irak, er det helt oplagt, at det fyldte meget.”

“Arbejdet i Kina tog meget udgangspunkt i ønsket om at gøre Kina til et ansvarligt land – og handlede derfor mest om politisk-økonomiske emner. Trods vores lille størrelse mener kineserne, at de kan lære meget af Danmark. Blandt andet i forhold til korruptionsbekæmpelse. Danske institutioner som Ombudsmanden og Rigsrevisionen vækker stor interesse, fordi de er med til at sikre et ekstra lag af institutionel kontrol.”

“Men det handler ikke kun om at gøre verden til et bedre og mindre korrupt sted. Selv om det er vigtigt for verdens mindst korrupte land – Danmark. Det er også langt lettere for danske virksomheder at klare sig i et erhvervsklima, som ikke er afhængigt af korruption. Det vil på sigt give os en fordel over for eksempelvis italienske eller rumænske virksomheder, som er vant til at arbejde under andre forhold.”

Netop i forhold til Kina var mit indtryk, at der var sket et skred i Danmarks tilgang. At vi som land var gået fra at være opdrager til i højere grad at være sælger?
“Det er jeg ikke enig i. Vi forsøger i høj grad at have fokus på menneskerettigheder. Ligesom vi forsøger at lave projekter med de dele af det kinesiske civilsamfund, som det er muligt at samarbejde med. Så det er et både-og ikke et enten-eller.”

“Men når det er sagt, mener jeg ikke, at man kan skille de to ting ad. Vi må erkende, at den tilgang, som mange lande praktiserede i 80’erne med at moralisere og belære kineserne, ikke længere dur. Nu handler det i stedet om samarbejde, og her har Danmark meget at bidrage med. Jeg har nævnt korruption og menneskerettigheder, men også på områder som grøn energi og digitalisering kan vi lære fra os. Problemet er, at vi som land ofte ser os selv som mindre, end vi faktisk er.”

Jeg troede, at det var stik modsat. At vi som folkefærd havde en tendens til at overfortolke vores plads i verden?
“Ja sådan er det måske i Danmark. Men ikke ude i verden. Det er ikke alle europæiske lande, der kan sige, at der i Kina er interesse for deres lands indretning. Men fordi vi har vist, at det kan lade sig gøre at omstille energiforsyningen fra kul og olie til vind og samtidig nedsætte strømforbruget, er der mange byer i Kina, som ønsker at kopiere vores model. Bæredygtighed som et globalt økonomisk konkurrenceparameter er noget, som kineserne interesserer sig dybt og inderligt for.”

“Hvad digitalisering af samfundet angår, er det noget af det, som imponerer tyskerne mest. Og når man dertil regner faktorer som stor ligestilling og højt uddannelsesniveau, er det med til at underbygge diverse undersøgelser, som gang på gang fremhæver os som verdens lykkeligste folk. Dermed ender vi indirekte med at eksportere forhåbningen om et lykkeligere liv. Og det er noget, som går rent ind – specielt hos kineserne.”

Hvilke skred i ambassadørrollen har du oplevet i løbet af din karriere?
“At vi er fulgt med globaliseringen. Alene i løbet af de fem sidste uger har vi haft fem ministerbesøg i Tyskland. Det er et stort skred i forhold til for 30 år siden, hvor det primært var stats- og udenrigsministre, der besøgte hinanden. Nu er det også kultur- og undervisningsministrene, der mødes for at udveksle erfaringer. Det skaber en masse ekstra arbejde på ambassaderne, som har ansvar for planlægning af besøgene. Og kræver derfor også, at vi i dag har en tættere kontakt til de forskellige fagministerier, end det var nødvendigt at have tidligere.”

“I Kina var jeg med til at arrangere 49 ministerbesøg på fem år. Et meget lille udsnit af dem var fra stats- og udenrigsministrene. Og selv om de to ministerier er enormt vigtige for styrkelsen af det bilaterale forhold, er det erfaringsudvekslingerne mellem fagministerierne, som for alvor skaber grobund for at påvirke hinandens samfund.”

“Jeg ser på den måde træk i vores samfund, som går helt tilbage til vikingetiden. Vi er stadig et globaliseringsfæhigt folk. Og uden de cirka 250.000 kinesere, som i dag er beskæftiget på danskejede fabrikker i Kina, ville virksomheder som Ecco og Lego heller ikke kunne have vokset sig så store. Men samtidig er de med til at vise andre aktører på det kinesiske arbejdsmarked, at økonomisk profit og hensynet til arbejdsmiljø er to principper, som godt kan gå hånd i hånd.”

Tiden er ved at rinde ud, gør generalkonsulen, som løser sine opgaver ved computeren to meter bag os, opmærksom på. Ambassadøren skal nå at spise sin frokost, før nye aftaler kræver hans tilstedeværelse.

På falderebet spørger jeg, om ikke det er ærgerligt for en fodboldafficionado som ham at skulle forlade Kina, samtidig med at en række af landets pengestærke klubber i vinterens løb har slået den ene transferrekord efter den anden. Og i samme sekvens, hvad han skal lave, når ambassaden i Berlin om tre et halvt år skal have et nyt ansigt.

Efter et par tøvende svar fra Friis Arne Petersen blander generalkonsul Helle Meinertz sig i debatten. Og forklarer, at USA, Kina og Tyskland er i en liga for sig. Og at alle ambassader herefter ville være et skridt ned ad karrierestigen. Lidt ligesom at skulle skifte job efter at have været træner i Barcelona, Real Madrid og Bayern München.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Friis Arne Petersen

Fhv. direktør, Udenrigsministeriet, direktør, Nordic Sporting Clays
cand.polit. (Københavns Uni. 1978)

0:000:00