I fremtiden skal vi dele vores data med samme tryghed, som når vi donerer blod

FREMTIDENS IFØLGE: Fremtiden har brug for masser af data, hvis potentialet for kunstig intelligens og digitale tiltag skal sikres. Men det kræver løsninger, der skaber tillid i befolkningen til, at data bliver brugt til gavn for gode formål – ikke til private virksomheder, siger professor Mads Nielsen.

Henrik Axel Lynge Buchter

Om fem år … : “Vil vi overbooke MR-scannere, fordi data siger, at nogen melder afbud”
"Jeg er ikke i tvivl om, at der inden for de næste fem år vil være en væsentlig samfundsdebat om brugen af kunstig intelligens. Det vil der også være ud over de fem år, for i takt med at teknologien udvikler sig, vil vores etiske begrebsapparat også gøre det.

Et eksempel er MR-scannere. Det vil i fremtiden være muligt at regne ud, præcist hvor meget man kan overbooke en scanner, så man udnytter den bedst muligt. Den tilgang vil vi formentlig se ske inden for fem år.

Den måde, vores data kan hjælpe til med det, er, at man vil se på al tidligere data, som man har over, hvilke typer af patienter der har en øget risiko for at udeblive fra en scanning. Så booker man fru Jensen til både mandag og tirsdag, og hvis der så kommer et afbud – hvilket der formentlig gør, hvis dataen viser det – så vil MR-scanneren ikke stå tom i en halv time, og vi sparer på samfundsomkostningerne.

Teknologien vil tage fejl, men når den gør det, vil det være med en lille omkostning for patienterne. De skal bare bookes til mandag og tirsdag, fordi vi ud fra data kan regne ud, at der nok er nogle, der melder fra der. Denne tilgang vil også gøre, at ventelisterne bliver forkortet. På den måde vil vi kunne udnytte allerede eksisterende ressourcer bedre.

Fakta
Mads Nielsen er medstifter af Science AI Centre under Københavns Universitet. Han er ligeledes professor og institutleder på Datalogisk Institut. Han er derudover stifter af det researchbaserede firma Biomediq, der leverer softwarebaserede løsninger til kliniske forsøg.

En forudsætning for at man kan gøre dette er, at der er data til rådighed. Med data kan vi blive bedre til at se, hvem der risikerer at få kræft, og hvem der har brug for forebyggelse. Men samtidig vil den enkelte også have et ønske om at være anonym og være sig selv.

Skal vi have et big brother-samfund eller ej – eller noget midtimellem? Det er noget, vi skal afveje. Og det skal ikke være noget, der bliver overgivet til filosofferne eller til datalogerne at beslutte. Det skal ske gennem en oplyst samfundsdebat."

Det er i virkeligheden en public service-diskussion på den måde, at vi skal sørge for, at fællesskabet tager ansvar for de her ting – og det kræver også ressourcer fra staten. 

Mads Nielsen

Om ti år … : “Kan kunstig intelligens bruge data til at fortælle dig, om du har risiko for hjertefejl”
"Om ti år vil vi se de første eksempler på kunstig intelligens, der bliver brugt til at træffe beslutninger, som har direkte indflydelse på folks liv.

Der vil være de første eksempler på, at kunstig intelligens vil udføre medicinsk diagnose, og man vil acceptere, at maskinens svar er lige så godt – eller måske endda bedre – end hvad det menneskelige svar, kunne have været.

Det vil formentlig ikke være livstruende diagnoser, som man frikender patienter fra i første omgang. Men at stille diagnoser, hvor det dog har indflydelse på, hvilken behandling folk vil få, det vil vi se. Man vil også se eksempler inden for beskæftigelsesindsatser, og i forhold til hvilken hjemmepleje folk får tildelt. Kunstig intelligens vil blive brugt på måder, hvor det har direkte indflydelse på folks liv, men kun med ting i småtingsskalaen.

Det vil ikke være fru Jensen, der har kræft, som vil blive diagnosticeret af kunstig intelligens, og som så risikerer at få en forkert besked. Eller et atomkraftværk, hvor sikkerheden ikke er i orden, men det vil mere være noget, hvor vi alligevel har nogle skønsmæssige menneskelige vurderinger inde over i forvejen, som kunstig intelligens vil bidrage til.

Dataen på dette område vil gøre gavn på to måder. Den ene kan være, at dine data vil vise, at du har et stressende arbejde, og at du inden for fem år risikerer at få en hjertefejl. Det kan man så forebygge. Samtidig vil kunstig intelligens vil lære ud fra en masse eksempler, og på den måde vil der blive udformet løsninger, som gavner os.

Der er det, at vi allesammen må bidrage til fællesskabet, for at vi kan få de gavnlige effekter af kunstig intelligens, men det kræver også, at vi har en tillid til, at det kun bliver brugt på de etisk forsvarlige måder."

Om 15 år … : “Skal vi donere vores data, som vi donerer blod”
"Om femten år vil vi have kunstig intelligens, som automatisk udfører ordrer for os. Et klassisk eksempel her, som har været meget i medierne, er selvkørende biler, hvor den kunstige intelligens ikke bare finder ud af, hvor den frie vej er, men også styrer bilen.

En anden ting er kræftbehandling, hvor kunstig intelligens ikke bare finder ud af, hvad fru Jensen fejler, men også foreslår behandlingen. Om 15 år vil der stadig være mennesker, der verificerer behandlingen inden for kræft, men behandlingsplanen vil blive lavet af kunstig intelligens i nogle tilfælde, og den vil i den forbindelse blive accepteret af kræftlæger.

Der er behov for store mængder af persondata, hvis vi skal få kunstig intelligens til at kurere sygdomme. Der er brug for, at de, der laver løsningerne, har adgang til de data, som findes – men samtidig er der også behov for, at befolkningen føler sig tryg ved, at den data bliver brugt til de rigtige formål.

Det er fuldstændig ligesom, når vi donerer blod. Når vi gør det, så føler vi os sikre på, at vores blod bliver brugt til behandling af andre syge mennesker, og det er med til at gavne sundhedssituationen. Det bliver ikke brugt til at tjene penge til private firmaer. Det skal være den samme sikkerhed og troværdighed, der er om vores data. På de områder, hvor vi ikke kan skaffe den sikkerhed, vil vi ikke kunne udnytte potentialet for kunstig intelligens.

Der skal være faste godkendelser for det, vi gør, for at vi kan opnå denne troværdighed. Vi skal sikre, at persondata ikke bliver delt med en tredjepart, uden at der er givet tilladelse til det,

Det er i virkeligheden en public service-diskussion på den måde, at vi skal sørge for, at fællesskabet tager ansvar for de her ting – og det kræver også ressourcer fra staten. Hvis vi skal have offentlige datakilder, der sidder på data, som man kan dele til samfundsgavnlige formål, så er vi nødt til at have offentlige ressourcer stillet til rådighed.

Noget helt essentielt i den forbindelse er, at den data i så fald ikke bliver stillet til rådighed for dem, der ønsker at betale for den – men at det vil gavne fællesskabet."

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Mads Nielsen

Professor og institutleder ved Datalogisk Institut, Københavns Universitet, medstifter, Science AI Centre
Datalogi med bifag i fysik (Københavns Uni. 1992), ph.d. i datalogi (Københavns Uni. 1995)

0:000:00