I fremtiden vil data føre folk ud af arbejdsløshed

FREMTIDENS IFØLGE: Får befolkningen tillid til, at deres data er sikre hos staten, kan det markant ændre måden, vi får arbejdsløse i job. Det kan samtidig betyde, at man kan følge effekterne af den lovgivning, der bliver implementeret, direkte. Det siger Thomas Hildebrandt, manden bag et nyt big data-projekt om arbejdsløshed. 

Henrik Axel Lynge Buchter

Om fem år … : ”Kan data vise den hurtigste vej ud af arbejdsløshed.”

Hvis alt går godt, vil vi inden for fem år i højere grad kunne hjælpe arbejdssøgende, arbejdsgivere, uddannelser og lovgivere med at finde hinanden og dermed få arbejdsløse hurtigere i job. 

Man vil kunne få vejledning på jobcentret eller via en selvbetjeningsløsning, som rent faktisk baserer sig på data om, hvad der har virket før. Man vil kunne få forslag til veje til et arbejde, til uddannelse, til en sygdomsbehandling eller en kombination af de tre ting.

Der er flere ting, der peger mod den udvikling. Vi har vores forskningsprojekt sammen med blandt andet jobcentre, KMD, kommuner, Kammeradvokaten og Socialrådgiverforeningen. Men der er også et lovforslag ude, der hedder ”Én sag”, hvor man ser på borgeres komplekse sager som én.

Fakta
Thomas Hildebrandt er professor i software engineering ved Datalogisk institut på Københavns Universitet. Han har fået støtte til et projekt igennem Innovationsfonden, der skal undersøge, hvordan big data kan hjælpe arbejdsløse med at komme hurtigere i job.

Men det er afgørende, at vi finder en måde, hvor borgere bevarer tilliden til det offentliges brug af data. I øjeblikket ser vi desværre en tendens til, at det går den anden vej, fordi vores data i mange år er blevet knyttet til CPR-numre, og der derigennem ikke har været nok sikring imod, at data kan misbruges. Vi skal finde en måde at forhindre, at data kan bruges til formål, som vi ikke er interesseret i.

Der findes forskellige løsningsmodeller for det. I Estland har de e-borger og X-road, hvor man knytter ejerskab til sine data, så borgerne selv kan se, hvad deres data bliver brugt til. I Danmark er der folk, der arbejder på digitale identiteter, hvor data ikke kan sammenkøres af andre end borgeren eller føres tilbage til den enkelte person uden gyldigt formål. Det er teknologisk muligt nu. 

Jeg synes, at der er for meget fokus på, at man lovgiver om procedurer, som vi som borgere skal følge for at få modydelser. Det offentlige er der altså for vores skyld.

Thomas Hildebrandt
Professor på Københavns Universitet

Formår vi at sikre tilliden til data, kan vi om 5 år i jobcentrene formentlig se, at der ligger en vejledning, som på baggrund af reel viden fra tidligere sager kan fortælle sagsbehandleren, hvad der virker for andre borgere i lignende situationer og på den måde vise en vej ud af arbejdsløshed.

På den måde kan vi bruge data kvalitativt til at blive klogere på, hvordan man bedre kommer i arbejde. Hvad er det gode match mellem borgere og arbejdsgivere?

Med den udvikling kan vi få møder, hvor både sagsbehandler og borger har mulighed for at være bedre forberedt, og hvor borgeren har større indflydelse på den retning, der bliver valgt.

0:000:00