Ivan Krastev: Det EU, vi kendte, findes ikke længere

"Gutter, I er unge. I vil opleve, at kommunismen en dag bryder sammen.”

Zhelyu Zhelev havde taget ordet i kantinen på universitetet i Sofia. Dagen før – 9. november 1989 – og 1.633 kilometer væk var muren i Berlin faldet, og nu turde dissidenten og forfatteren godt love de studerende, som sad rundt om ham, at de en dag ville komme til at leve i et demokratisk og frit Bulgarien. Sovjetkommunismen var dengang en hel verden både geografisk og mentalt, og i Zhelevs analyse krævede store politiske forandringer tid – en generation, et par årtier, noget i den stil. Han var selv 54 år på det tidspunkt og kunne ikke betragte som en given ting, at han ville leve længe nok til at opleve det postkommunistiske Bulgarien, han havde kæmpet for siden 1960’erne.

Han tog dramatisk fejl – det tog mindre end et år. Og ikke alene det. Ti måneder senere blev Zhelyu Mitev Zhelev sit lands første ikkekommunistiske præsident, og han endte med at sidde fem år som landets første folkevalgte statsoverhoved.

Det er den bulgarske politiske tænker Ivan Krastev, der fortæller anekdoten. Han sad som en af de unge filosofistuderende i universitetets kantine, da Zhelev rejste sig op for at sætte Murens Fald i perspektiv.

Problemet for liberalismen er, at den har forsøgt at afpolitisere samfundet. Og nu vil folk have politik, og højre- og venstrefløjen er begyndt at politisere de emner, de liberale førhen har sagt var uden for politisk rækkevidde.

Ivan Krastev

”At kommunismen ville ende, var utænkeligt for os dengang. Det var overraskende, hvor hurtigt det rent faktisk gik, og hvor hurtigt folk glemte, hvad de havde tænkt for bare få måneder forinden. Den proces har været meget formende for min måde at tænke på,” siger Krastev.

Vi sidder på et lille kontor i Informations Forlags lokaler i Københavns indre by. Det er her, hans roste bog Efter Europa er udkommet på dansk – en titel, der både er ildevarslende, alarmerende og spørgende. For lever vi allerede i en posteuropæisk tid?

Så langt går Krastev ikke, men hans pointe er for det første at rejse det som en reel mulighed i det hele taget, og for det andet at advare om, at vi risikerer, at Europa og EU går en decideret opløsning i møde, hvis vi ikke indser, at de politiske vilkår er grundlæggende forandret.

”Det EU, vi kendte, findes ikke mere. De fire store kriser – finans- og eurokrisen, Ruslands annektering af Krim, Brexit og migrationskrisen – har ødelagt helt grundlæggende antagelser og forudsætninger for EU,” som han siger.

EU-krisen trivialiseres
Ivan Krastev – en høj og hærdebred mand med en lys, eftertænksom stemme og et næsten katteagtig tilstedevær – er i de seneste år blevet en af de vigtige analytikere, når det kommer til demokratiets tilstand og Europas fremtid.