Kan disse nødder skabe velvære i Danmark og velfærd i Afrika?

Når en ny hudplejeserie i denne måned kommer på markedet, er det ikke kun danske kvinder, der får gavn af det. Sheanødderne i Flora Nilotica-cremerne er indsamlet af nogle af verdens fattigste kvinder som en del af en ambitiøs forretningsplan, der på samme tid skal give ejerne af det nye brand en god forretning og skabe fremgang i det nordlige Uganda.

”Vi har skabt en forsyningskæde, hvor vi når ud til nogle af de fattigste kvinder i de mest afsides egne. Dem giver vi en indtægt og samtidig et netværk, uddannelse og støtte til at investere den indtægt, de får,” siger Semine Lykke Brorson.

Hun tilføjer, at produktionen foregår på markedsvilkår, og at det er meningen, at virksomheden Caïo, som hun har skabt sammen med sin partner Suzanna Haarbosch, skal give overskud.

”Vores virksomhed er for profit. Vi lægger lige stor vægt på økonomisk bæredygtighed og socialt impact.”

Den dobbelte bundlinje har fanget opmærksomheden hos den danske impact investor Bestseller Foundation.

”De har præsenteret os for en superambitiøs model i form af en kommerciel forretning, der samtidig har virkelig høje impact-mål. Vi tror på, at de kan skabe et tilstrækkelig højt overskud til, at der er rum for deres impact-aktiviteter,” siger Stine Jersie Olsen, investment manager hos Bestseller Foundation.

Vi vil gerne vise, at der er værdi i Afrika.

Semine Lykke Brorson
Stifter, Caïo

"Folk skal vælge vores produkter, fordi de vil mere end hudpleje," siger Semine Lykke Brorson. [Foto: Arthur J. Cammelbeeck]

Sheasmør i brugte vandflasker
Kimen til forretningseventyret blev lagt for ti år siden.

Som 18-årig kom Semine Lykke Brorson i 2007 til Uganda som Røde Kors ungdomsdelegat. Landets nordlige del var præget af en langvarig borgerkrig, der strakte sig ind over grænsen til DR Congo. Konflikten trak tunge spor med tusinder af dræbte og millioner internt fordrevne. Ikke desto mindre forelskede den unge nødhjælpsarbejder sig pladask i det østafrikanske land, som hun i de kommende år vendte tilbage til igen og igen.

Det var på disse rejser, Semine blev opmærksom på de nødder, som i dag er kernen i hendes forretning. På turene mellem flygtningelejrene så hun kvinder, der stod i vejkanten og solgte vandflasker fyldt med smør, som de havde fremstillet med håndkraft af nødder, de selv havde samlet.

”Jeg kan huske, at jeg kiggede på kvinderne, når vi kørte forbi i vores Røde Kors landcruisere. Og jeg tænkte: ’De sidder med så konkret og værdifuld en vare. Med den må man da kunne lave en kommerciel model, der understøtter præcis de samme mål, som jeg arbejder for i en humanitær sammenhæng’,” siger Semine.

Et virkelig godt koncept
De følgende år vekslede Semine mellem studier i statskundskab i København og humanitære interventioner i det borgerkrigshærgede Østafrika. Undervejs blev de værdifulde nødder ved med at lure i baghovedet.

Alligevel skulle der gå adskillige år, før den sociale entreprenør in spe tog skridtet ind i forretningsverdenen. Gennem bekendte i Kampala mødte hun Suzanna Haarbosch, en hollandsk iværksætter, som havde grundlagt et ugandisk firma, der fremstillede majs- og solsikkeolie.

”På et tidspunkt præsenterede jeg ideen for hende. Og hun kiggede på mig og sagde: ’Jeg prøver lige at regne på det’,” fortæller Semine.

Kort efter vendte Suzanna tilbage med en finansiel model og en forretningsplan, fortæller Semine:

”Det her er et virkelig godt koncept. Lad os gøre det!”

Bestseller forventer overskud på sigt
Og det gjorde de.

I 2015 stiftede de Caïo, som de drev det første år for deres egen opsparing. Herefter rejste de en kvart million gennem crowdfunding. Og i 2017 modtog firmaet sin første egentlige investering i form af et konvertibelt lån på 100.000 dollars fra Bestseller Foundation. Det konvertible består i, at fonden har ret til at veksle pengene til aktier i firmaet.

”Samtidig har vi ret til at købe nye aktier i firmaet, og det håber jeg stærkt på, at vi ender med at gøre,” siger Stine Jersie Olsen fra Bestseller Foundation og tilføjer, at det er en beslutning, der skal træffes i fondens bestyrelse.

Stine Jersie Olsen ser et stort potentiale i forretningen, der startede som en tanke om at levere sheasmør til andre kosmetikproducenter og nu fører til markedsføringen af egne produkter.

”Der er et virkelig stort potentiale i at lave sit eget brand, fordi der er større efterspørgsel på detailprodukter end på råvarer. Det er godt set,” siger hun.

Stine Jersie Olsen lægger ikke skjul på, at det bliver en udfordring at få placeret det nye mærke på hylderne i butikkerne og i forbrugernes bevidsthed. Men hun tror på, at fondens investering på sigt vil give overskud.

”Der vil gå nogle år, før det giver overskud. Og det er vi indstillet på. Men vi har høje forventninger til lanceringen af Flora Nilotica,” siger Stine Jersie Olsen.

Det er nødder som disse, der er kernen i Caïos sociale forretningsmodel. [Foto: Sebastian Buur Gunvald]

Ugandiske kvinder skal være iværksættere
Navnet på produktet er afledt af nødderne. De er af typen nilotica, en særlig fin variant af de sheatræer, der gror naturligt i et bælte hen over Afrika. Olien fra træernes nødder kan omdannes til en særligt cremet type sheasmør med en høj markedsværdi.

Det sætter Caïo i stand til at skabe et økonomisk råderum, som virksomheden kan bruge på at opfylde sin sociale mission om at løfte kvinder ud af fattigdom.

Virksomheden, der blev stiftet for tre år siden, har i dag omkring 1000 leverandører af nilotica-nødder. På Caïos lokale produktionsfaciliteter bliver nødderne tørret og koldpresset. En del af olien bliver lavet til hudpleje til det afrikanske marked, mens resten blandes i Danmark til færdige Flora Nilotica-produkter, der er bestemt for verdensmarkedet.

Udover at kvinderne får en fair pris for de nødder, de sælger til Caïo, bliver de undervist i økonomi, iværksætteri og basale færdigheder, som kan bidrage til at forbedre deres livssituation. Det kan på sigt føre til en opblomstring af en masse små, lokale virksomheder, håber Semine.

”Rigtig mange af de kvinder, vi arbejder med, har en drøm om at starte deres egen virksomhed. Den indtægt, de får fra vores indkøb af nødder, er en grundlæggende startkapital,” siger hun.

Kvinderne starter ofte med at købe en lille, soldrevet lampe, fortæller Semine. Herefter måske en cykel, så de lettere kan komme hen til det lokale marked.

”Deres første investering er så typisk landbrugsprodukter, som de gemmer og sælger til højere pris uden for sæsonen. Sidenhen køber de geder og køer, som booster deres udbytte,” siger Semine.

"Man kan arbejde sammen med lokale leverandører på en måde, som helt oprigtigt bidrager og skaber værdi i begge ender af forsyningskæden," siger Semine Lykke Brorson. [Foto: Sebastian Buur Gunvald]

Lokalt produkt skaber lokal opbakning
Og kvinderne får en yderligere hestesko ind i erhvervslivet.

Caïo har lanceret en lokal produktlinje, som kvinderne selv har været med til at udvikle og designe. Disse produkter kan de købe til kostpris og sælge med fortjeneste på det lokale marked.

”Det gør vi, fordi vi ikke ønsker bare at komme og ekstrahere værdi fra området. Vi vil også gerne have, at kvinderne har mulighed for at få en indtægt fra de færdige produkter. Så derfor stiller vi vores produktionsfaciliteter til rådighed for dem, så de både tjener penge som råvareleverandører og som distributører af deres egne produkter,” siger Semine.

Den lokale linje bidrager ikke kun til økonomisk bæredygtighed, men tjener også et miljømæssigt formål. For de værdifulde nilotica-træer i området er i risiko for at blive fældet og hugget op til brændsel – for eksempel af unge mænd, som bruger indtægten til at betale for skolegang.

Men oplevelsen af at stå med et produkt, der er udvundet af nødder fra de lokale træer, har ændret synet på træerne hos både mænd og kvinder.

”Vi kan se, at produktet skaber en opfattelse af, at det levende træ har mere værdi end det fældede træ. Det er en ændring i tankesættet, som vi er med til at skabe. Og det har været en ambition for os fra starten,” siger Semine.

Ngo og virksomhed i ét
Det særlige ved Caïo er, at firmaet agerer som en kommerciel virksomhed, men samtidig tænker som en ngo. Nøglen til det er, at de to iværksættere byder ind med forskellige kompetencer i forhold til forretningsforståelse og indsigt i humanitært arbejde. Og det sætter dem i stand til at kombinere det bedste fra de to verdener, mener Semine.

Hun peger på, at en ngo, der arbejder for at bekæmpe fattigdom, godt kan opbygge kompetencer hos folk i et fattigt lokalsamfund. Men den har typisk svært ved efterfølgende at skabe efterspørgsel efter de nye kompentencer.

”Det er det, der gør, at man kan ende med at have 100 skræddere i én landsby,” siger Semine.

Omvendt mangler en klassisk virksomhed ofte den viden og de kompetencer, der skal til for at give et systematisk løft til det område, den slår sig ned i.

I kraft af Semines humanitære erfaringer har Caïo selv ledet et undervisningsprogram for de ugandiske kvinder. Men det bliver fremover lagt i hænderne på ngo-partnere.

”For mig at se er den perfekte symbiose, at en virksomhed linker op med en ngo i en fælles anerkendelse af, hvad man hver især kan,” siger Semine.

Hun håber, at Caïos forretningsmodel kan inspirere både ngo'er og virksomheder.

”Modellen er vildt relevant for eksempelvis kosmetik, fødevarer og tøj. Der er rigtig mange ting, som dyrkes og laves på det afrikanske kontinent. Og man kan arbejde sammen med lokale leverandører på en måde, som helt oprigtigt bidrager og skaber værdi i begge ender af forsyningskæden,” siger Semine og tilføjer:
”Hvis vi skal lykkes med målsætningerne i verdensmålene, så kræver det den type partnerskaber,” siger Semine.

Der er værdi i Afrika
Den østjyske iværksætter er opsat på at demonstrere, at der er åbenlys værdi i begge ender af kæden.

”Ugandiske kvinder kan være stolte af, at de kan levere en råvare af en helt fantastisk kvalitet til resten af verden,” siger hun og fortsætter:

”Vi vil gerne vise, at der er værdi i Afrika. Vi vil gerne vise, at Afrika har noget at byde på, som er efterspurgt, og som man er villig til at betale for.”

Og i den danske ende af kæden ligger værdien i at kunne købe et kvalitetsprodukt, der samtidig bidrager til verdens udvikling, påpeger Semine.

”Folk skal vælge vores produkter, fordi de vil mere end hudpleje. De skal vælge vores produkter, fordi det er en præmis, at man vil have bæredygtighed, og at man forventer af virksomheder, at de bidrager. Både til miljøet og det økosystem, som vores produkt kommer fra, men også til menneskerne i det lokalsamfund, som skaber det,” siger Semine Lykke Brorson.