Kan velfærdsstaten reddes?

Nye reformer er nødvendige for at redde velfærdsstaten. Sådan lyder det fra en række forskere, som for ti år siden udpegede 13 udfordringer for velfærdsstaten.

Placeholder image
Niels Ploug var med til at opstille 13 udfordringer for velfærdsstaten i 2004. Han mener stadig, udfordringerne står i kø.

Foto: Jeppe Bjørn Vejlø/Scanpix

For at sikre velfærdsstatens overlevelse som samfundsmodel er der behov for en fælles europæisk indsats.

Fakta
13 udfordringer
For ti år siden udgav en række forskere bogen '13 udfordringer for den danske velfærdsstat'. Nu vurderer de, om udfordringerne er blevet løst.

1. Niels Ploug: Fremtidens velfærdsstat
Som gammelt system i en ny verden må velfærdssystemet udvikles, så det passer til en ny tids vilkår. Udfordringen er at øge arbejdsudbuddet for at sikre velfærdsstatens eksistens. Forslagene var blandt andet en reform af efterlønnen, at få unge hurtigere gennem uddannelse og at sikre, at der fødes flere børn.
Er udfordringen blevet løst? Udfordringen er i vid udstrækning blevet løst - men der mangler stadig det magiske trick, der skal få danskerne til at føde flere børn.
2. Henrik Jensen: Min broders vogter? Om troen på velfærdsstaten.
En udfordring, der handler om, at befolkningen har mistet troen på velfærdsstaten. De føler sig i stigende grad ikke forpligtede over for velfærdsstaten, hvilket blandt andet skyldes en øget individualisering.

Er udfordringen blevet løst? Ikke løst.
3. Kjeld Holm: Velfærdsstat og religiøsitet - fra dobbelt over splittet til fællesskabsidentitet?
Omdrejningspunktet er forholdet mellem velfærdsstat og religiøsitet? Den stigende individualisering og manglende solidaritet betyder, at de inkluderende fællesskaber afløses af konkurrencesamfundet.
Er udfordringen blevet løst? Nej.
4. Jørn Henrik Petersen: Velfærdsstatens krav til dig!
En udfordring, der handler om, at velfærdsstaten - med de særlige egenskaber, der knytter sig til netop den danske velfærdsstat - stiller nogle krav til befolkningens individuelle adfærd. Krav, der skal overholdes for at sikre velfærdsstatens fortsatte stabilitet.
Er udfordringen blevet løst? Nej.
5. Poul Erik Mouritzen: Spændinger i velfærdsstaten.
Modsætningsforholdet mellem velfærdsstatens mange mekanismer, der trækker i retning af højere udgifter, og de langt færre mekanismer, der reducerer udgifterne. Formår politikerne i Danmark at gennemføre de reformer, der kan sikre en sund økonomi?
Er udfordringen blevet løst? Nej. Udfordringen findes i ethvert politisk system, der er baseret på et repræsentativt demokrati, hvor store dele af den samlede samfundskage fordeles af de valgte politikere. Siden bogen kom på gaden, er jeg dog langsomt blevet mere optimist.
6. Christoffer Green-Pedersen: Reformer af velfærdsstaten - politisk kontroversielle, men dog politisk mulige.
Der er behov for at gennemføre politisk kontroversielle reformer i en velfærdsstat, der nyder stor opbakning blandt befolkningen. Politikerne vægrer sig ved at træffe upopulære beslutninger om eksempelvis en efterlønsreform
Er udfordringen blevet løst? Ja, godt hjulpet på vej af finanskrisen og den deraf følgende krisebevidsthed i befolkningen.
7. Peter Munk Christiansen og Asbjørn Sonne Nørgaard: Velfærdsstaten i forhandlingsdemokratiets skygge.
Et opgør med opfattelsen af, at forhandlingsdemokratiet med inddragelse af samfundets organiserede interessevaretagere skal ses som en hindring for de nødvendige velfærdsreformer.
Er udfordringen blevet løst? Både-og

8. Jørgen Goul Andersen: Danskernes opbakning om velfærdsstaten - urokkelig, påvirkelig eller skrøbelig?
Analyse af danskernes støtte til velfærdsstaten i forbindelse med velfærdsreformer. Hvordan kan politikerne sikre befolkningens forståelse for politiske reformer?
Er udfordringen blevet løst? Har ikke svaret

9. Peter Abrahamson og Anette Borchorst: Den danske velfærdsstats europæiske udfordringer.
En udfordring, der handler om EU’s indflydelse på den danske velfærdsstat og europæiseringens fremtidige påvirkning af velfærdssystemet. Hvordan øger det europæiske samarbejde presset på den danske velfærdsstat?
Er udfordringen blevet løst? Nej.
10. Torben M. Andersen: Internationalisering - en trussel mod den danske velfærdsmodel?
En udfordring, der handler om, hvordan den øgede internationalisering på samme tid sætter den danske arbejdsmarkedsmodel under pres og mindsker politikernes mulighed for at løse problemerne gennem de offentlige budgetter.
Er udfordringen blevet løst? Nej, men kan ikke løses som sådan. Det er en baggrundsfaktor, der må tages med i betragtning.
11. Mehmet Ümit Necef : Indvandring - en trussel eller ressource for velfærdsstaten?
Den indbyggede modsætning mellem en relativ åben flygtninge- og indvandrerpolitik og den nationalt afgrænsede danske velfærdsmodel er en udfordring. Skal indvandring ses som en belastning eller en økonomisk og kulturel gevinst?
Er udfordringen blevet løst? Har ikke svaret

12. Nina Smith og Klaus Petersen: Tiden, arbejdet og børnefamilien i den moderne velfærdsstat.
En udfordring, der handler om børnefamilierne og forældrenes arbejdstid. Hvordan kan man på samme tid sikre gode forhold for børnefamilierne og velfærdens finansielle grundlag?
Er udfordringen blevet løst? Nej.
13. Jørn Henrik Petersen og Jesper Jespersen: Velfærdsstat og fordeling mellem generationer.
Er befolkningsudviklingen et problem for fremtidens velfærdsstat? En dialog mellem de to forfattere.
Befolkningsudviklingen som udfordring for velfærdsstaten (Jørn Henrik Petersen)
Den kommende fordeling af generationer vil være en udfordring for den danske velfærdsstat, da der vil være færre til at forsørge og flere, der skal modtage offentlige ydelser.
Er udfordringen blevet løst? Ja (i nogen udstrækning)
Vækst, fordeling og pensioner i et fremtidsperspektiv (Jesper Jespersen)
Befolkningsudviklingen skal ikke ses som en væsentlig udfordring for fremtidens velfærdsstat. Udfordringen er snarere, at fordelingsdebatten føres på forkerte præmisser, der ikke afspejler den økonomiske virkelighed.
Er udfordringen blevet løst? Nej.

Sådan lød opråbet fra velfærdsforsker Niels Ploug i en debatbog for godt ti år siden, da han sammen med en række andre af landets førende samfundsforskere pegede på ”13 udfordringer for den danske velfærdsstat”.

Pointen var, at den danske velfærdsstat var under pres, og markante reformer var nødvendige for, at den kunne overleve.

Reformforslagene faldt midt i 00'erne og blev hældt af brættet som en politisk ”Mission Impossible”. Alligevel er langt størstedelen af de dengang kontroversielle forslag siden blevet til virkelighed: Efterlønnen er praktisk talt afskaffet, de studerende skal nu hurtigere igennem uddannelserne, og der har været en parade af reformer, der skal få os til at arbejde mere og blive længere på arbejdsmarkedet. Men behovet for den fælles europæiske indsats for at redde vores samfundsmodel er kun blevet større, lyder det i dag fra Niels Ploug.

Fakta
HER ER 11 NYE UDFORDRINGER
Altinget har bedt forfatterne bag de 13 udfordringer for den danske velfærdsstat om at formulere nye udfordringer.

Niels Ploug
At den nationalt baserede nordisk/danske velfærdsstat ikke er tilpasset til en verden, hvor vandrende arbejdstagere får stadigt større betydning. Og at det social- og arbejdsmarkedspolitiske samarbejde i EU ikke tog højde for samspillet med de nationale velfærdssystemer, da man gav los for arbejdskraften, varerne og kapitalens fri bevægelighed.

Henrik Jensen
Den opulente velfærdsstat er ikke længere top of the pops. Vi er havnet i en blindgyde, ligesom i sin tid neandertaleren og det uldhårede næsehorn. Den stigende gennemsnitsalder, globaliseringen og presset på de åbne grænser er den mest akutte udfordring: At velfærdsstaten bliver for dyr til at kunne være 'for alle'. Den burde strammes op til igen kun at være for de værdigt trængende.

Derfor er den allerstørste udfordring sandsynligvis, at velfærdsstaten politisk set ikke lader sig reformere. Den kan kun kollapse.

Kjeld Holm
Jeg ser uddannelse og dannelse som den største udfordring i dag. Uddannelse som en dygtiggørelse af den enkelte til at kunne gøre sig i en global konkurrence. Dannelse som indsigt i, at verden i dag hænger sammen.
Det danske velfærdssamfund kan kun overleve, hvis det anskuer sig selv som en del af verden og vedkender sig sit ansvar for denne.

Jørn Henrik Petersen
Velfærdsstaten er under nedbrydning. Hvor den ville sikre "lige værdighed i borg og hytte", peger udviklingen af "konkurrencestaten" mod det todelte samfund. Hvor velfærdsstaten så på "de afhængige", "de sårbare", "de svage", "de udsatte" med solidarisk medfølelse, er fokus i dag på den skattebetalende, arbejdende befolkning.
Det er et grundlæggende etisk problem, der spejler nedbrydningen af velfærdsstaten.

Poul Erik Mouritzen
Den samme som for 13 år siden. Kan vi reformere velfærdsstaten, samtidig med at tilliden til politikerne og det politiske system bevares på et højt niveau? Hvad gælder det sidste, ser vi jo desværre tendenser til, at politikernes og dermed måske også systemets legitimitet har været for nedadgående.

Christoffer Green-Pedersen
Den store udfordring i dag er at fastholde velfærdsstatens universelle struktur, så den bredere middelklasse bliver ved at støtte projektet også med villighed til at betale skat.

Anette Borchorst
Finanskrisen og den besparelsespolitik, som er fulgt i kølvandet på finanspagten, er et problem i mange lande, og dette problem berører et andet centralt tema om den demokratiske indflydelse på velfærdsydelser og fordelingspolitik i de enkelte lande.  

Torben M. Andersen
Der er ikke tale om væsentligt nye udfordringer. Der er mere tale om en udvikling i de forskellige aspekter/udfordringer, der har været diskuteret gennem nogen tid. Omkring globaliseringen er det tydeligt, hvorledes det på en lang række områder påvirker samfundsudviklingen og dermed sætter nye rammer og behov i forhold til den økonomiske politik. Ikke mindst udfordringen knyttet til at sikre en rimelig lige indkomstfordeling.

Klaus Petersen og Nina Smith
Det er nok den måde, vi behandler de allersvageste på, og den måde, vi taler om dem på. Bissen er blevet skruet på, især over for de grupper, som har mindst at stå imod med. Hvis man mener, at et samfund skal vurderes på den måde, det behandler de svageste på, så kan man være bekymret for, at vi er på vej det forkerte sted hen.

Jesper Jespersen
1. At velfærdsstaten stadig i Finansministeriet og Det Økonomiske Råd analyseres ved brug af generel ligevægtsmodel, der notorisk giver urealistiske resultater, hvilket forvrider debatten.
2. Den stigende ulighed, som de gennemførte arbejdsmarkeds-, dagpenge- og skattereformer, som ikke har haft den tilsigtede effekt på arbejdsudbuddet, men derimod øget uligheden, der (formentlig) har svækket den tidligere stærkt roste 'flexicurity-model' for det danske arbejdsmarked og øget fattigdommen.

Asbjørn Sonne Nørgaard
Forhandlingsdemokratiet er ikke så solidt forankret i dag, som det var for 30-40 år siden.
Reformer, der tager noget fra nogen, er notorisk svære at gennemføre. Og her kan bredt forhandlede løsninger med organisationerne være med til at sikre den politiske opbakning i Folketinget. Men omkostningen for regeringen er til at tage og føle på: Organisationerne vil tage sig betalt for deres støtte. Forhandlingsdemokrati bygger på en noget-for-noget-logik.


De vandrende arbejdstagere udfordrer hele den danske velfærdsmodel, og politikerne forsømmer problematikken. En løsning er en egentlig europæisk velfærdsstat – men vi bevæger os lige nu den forkerte vej, vurderer velfærdsforsker Niels Ploug.

”Det er blevet en langt større udfordring med de vandrende arbejdstagere, end jeg var i stand til at forudse dengang. Det udgør et pres på velfærdsmodellen,” siger Niels Ploug, som siden 2008 har været direktør for personstatistik ved Danmarks Statistik.

Ser man på tilblivelsen af den danske velfærdsstat, så var det heller ikke særlig kønt. Der var ikke nogen masterplan, der hoppede man også fra tue til tue, men man gjorde trods alt noget.”

Niels Ploug , Direktør for personstatistik ved Danmarks Statistik

Udfordrer dansk arbejdsmarkedsmodel
Den grundlæggende solidariske tanke og finansieringsmodel for de skandinaviske velfærdsstater harmonerer nemlig dårligt med et større antal udenlandske arbejdere, som kun kommer til landet for at arbejde her i en kort periode af deres liv – men som, mens de er her, har krav på de samme rettigheder og adgang til universelle velfærdsydelser.

”Der kommer så at sige nogle hertil, som vi ikke rigtigt opfatter som generelle bidragsydere til vores velfærdssystem,” siger Niels Ploug og peger på debatten om børnecheck til EU-borgere, hvor problematikken fremgik tydeligt. Oveni udfordrer de vandrende arbejdstagere hele logikken bag den danske arbejdsmarkedsmodel.

Den danske fagbevægelses strategi har altid været at undgå et lavløns-arbejdsmarked i Danmark: Man skal altid kunne leve et rimelig fornuftigt og anstændigt liv for den løn, man får for et fuldtidsarbejde i Danmark. Er du ikke helt din løn værd, så skal du uddannes, så du bliver det – lønnen skal ikke sættes ned. Men hvem skal betale for østeuropæiske arbejderes uddannelse, så de kan være den højere danske løn værd? Og hvad hvis han eller hun faktisk hellere end gerne vil arbejde til en lavere løn og godt må gøre det i nabolandet?

”Principielt og på det politiske plan er der opbakning til, at arbejdskraften kan vandre frit. Der mangler bare en opfølgning: Hvad betyder det helt konkret? Og hvad gør vi, hvis det faktisk medfører noget, som er utilsigtet eller uhensigtsmæssigt? Den del mangler man stadig at se rigtigt på,” siger Niels Ploug.

”Man har endnu ikke fået løst det konkrete spørgsmål: Hvad er det, vandrende arbejdskraft skal have ret til?”

Behov for fælles europæisk løsning
Løsningen findes næppe i de enkelte medlemslande, men kræver en form for europæisk koordinering og samarbejde, vurderer Niels Ploug.

En løsning vil være at arbejde for et særligt socialt sikringsregime for de vandrende arbejdstagere. Hvor medlemslandene kan få behandlet, hvad de vandrende arbejdstagere har ret til, og hvad de måske ikke har ret til af nationale velfærdsydelser.

”Hele den problematik kunne man tage op i sådan et regime. For vi vil jo gerne have, arbejdskraften vandrer. Det er et underliggende velfærdsargument, at hvis arbejdskraften søger derhen, hvor arbejdet er, så bliver vi alle sammen rigere,” siger Niels Ploug.

Vejen til europæisk velfærdsmodel ikke snorlige
Selv ser han gerne, at man går endnu videre og får en fælles europæisk arbejdsmarkedspolitik – og arbejder mod en egentlig fælles europæisk velfærdsmodel. ”Jeg synes kun, udviklingen siden midt-00'erne har understreget disse problemstillinger, og at det havde været en god idé, hvis man dengang var grebet til den løsning. Lige nu kan jeg ikke se, hvem der skal tage det på sig og sige: Næste skridt er, at vi skal diskutere socialsikring for vandrende arbejdstagere i Europa,” siger Niels Ploug og fortsætter:

”Hvis man skal være optimistisk, så kan man håbe på, at man om 30 til 50 år vil sige: Ok, Europa stod over for de her udfordringer, de farede noget omkring, men de endte alligevel med at finde en fælles løsning." Vejen var heller ikke snorlige, da de skandinaviske velfærdsstater blev født, påpeger han.

”Ser man på tilblivelsen af den danske velfærdsstat, så var det heller ikke særlig kønt. Der var ikke nogen masterplan, der hoppede man også fra tue til tue, men man gjorde trods alt noget.”

Han kalder det selv ”vidtgående” med konkret fælles politik på europæisk niveau for vandrende arbejdere. Alternativet er bare ikke særlig attraktivt, mener Ploug.

Bevæger os i forkert retning
For ti år siden var der i første omgang ikke meget opbakning til reformforslagene fra Ploug. Så er det mon anderledes i dag?

Umiddelbart ikke. I Storbritannien er premierminister David Cameron godt i gang med at afsøge muligheden for nogle undtagelser over for EU, så briterne kan få lov til at diskriminere andre EU-borgere i forhold til deres rettigheder i Storbritannien. Altså en klar bevægelse væk fra et fælles europæisk arbejdsmarked med tilhørende socialt system.

”Hvis det lykkes for briterne, så vil der være flere, som vil banke på døren. Jeg kan sagtens se, at det kan virke fristende. Før valget var meldingen fra Venstre også, at de nøje ville følge med i, hvilke resultater Cameron kunne opnå. Det gør man, fordi man vel også er interesseret i at se, om Danmark kan opnå de samme undtagelser,” siger Niels Ploug.

For tiden går det derfor ikke mod en fælles europæisk velfærdsstat.

”De bevægelser, jeg kan se for mig, går tilbage til nationalstaten på de her områder. Men vi kan ikke løse den her udfordring alene, det skal løses på europæisk niveau. Det er helt grundlæggende økonomisk teori, og det er også vist empirisk, at jo større marked og bedre ressource-allokering man har, jo rigere bliver vi alle sammen. Accepterer man det, så går det i den forkerte retning”.

Omtalte personer

Christoffer Green-Pedersen

Professor, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet
cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 1997), ph.d. i statskundskab (Aarhus Uni. 2001)

Niels Ploug

Direktør for Personstatistik og ansvarlig for arbejdet med Verdensmålene, Danmarks Statistik, observatør med taleret, 2030-panelet, ekstern lektor, Økonomisk Institut, Københavns Uni.
cand.polit. (Københavns Uni, 1985)

Poul Erik Mouritzen

Professor emeritus, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet og Institut for Statskundskab, Syddansk Universitet
Cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 1977), dr.scient.pol. (Aarhus Uni. 1991)
Se alle personer

    Politik har aldrig været vigtigere
    Få gratis nyheder fra Danmarks største politiske redaktion
    Ved at tilmelde dig Altingets nyhedsbrev, accepterer du vores generelle betingelser