Debat

Miljøgruppe: Hvorfor bruger vi millioner på at ødelægge vandløbene?

DEBAT: Danmarks åer og vandløb ødelægges af tiltag, der udover at koste skatteborgerne et trecifret millionbeløb om året hverken hjælper miljøet eller landbruget, skriver Torben Meldgaard.

Danmarks vandløb og åer har siden tidernes morgen passet sig selv, men nu er vi ved at drukne dem i skatteborgernes penge, skriver Torben Meldgaard. På billedet ses Ryå nord for Aalborg. 
Danmarks vandløb og åer har siden tidernes morgen passet sig selv, men nu er vi ved at drukne dem i skatteborgernes penge, skriver Torben Meldgaard. På billedet ses Ryå nord for Aalborg. Foto: Scanpix Denmark/Henning Bagger
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Torben Meldgaard
På vegne af administratorerne af Facebookgruppen ”Bevar de forhadte vandløb”

Landbrugsorganisationerne og politikere fra Venstre er på stikkerne i disse tider.

På markerne rundt omkring i landet kan man nemlig se vandet stå højt, og der argumenteres for at vandløbene skal renses op.

Skatteborgerne betaler igen-igen
Den megen skriveaktivitet skyldes, at vandløbsloven står overfor at skulle revideres i 2018, og et ekspertudvalg er kommet med gode, omend løse, anbefalinger til, hvorledes vandløbene skal behandles fremadrettet.

Fakta
Deltag i debatten!
Skriv til [email protected]

Derfor ser man nu sit snit til massivt at argumentere for øget oprensning af vandløbene. Og det skal betales af skatteborgerne. Det er for så vidt fint nok, for traditionelt set har man haft en ide om, at skatteborgerne skal betale for at hjælpe et liberalt erhverv i forfald.

Paradoksalt nok var det i sin tid skatteborgerne, der betalte for en af de primære årsager til de oversvømmelser, vi ser i dag.

Vi bruger en kvart milliard om året på at skære grøde med ødelæggende virkning for miljøet til følge, og uden den gavnlige effekt for landbruget, vi ellers troede, det havde.

Torben Meldgaard
Administrator i Facebookgruppen ”Bevar de forhadte vandløb”

Jo, jo – der er da kommet mere vand, men den primære årsag er de massive sætninger af jorderne, som er sket på grund af dræning. Dræning, der er betalt af skatteborgerne i sin tid.

På jorder med højt organisk indhold har dræningen ført til at de organiske lag har fået ilt, hvorved de er rådnet væk. Mange steder har jorden sat sig op til to meter.

Når vi så er nede i de nedre dele af åsystemerne, hvor faldet er minimalt, vil det logisk nok føre til oversvømmelser. Her og andre steder hjælper det ikke at uddybe og gøre bredere.

Åen er ikke en motorvej
I mange af de indlæg, vi ser i denne tid, bruger man en analogi til en motorvej i stedet for en landevej: Landevejen illustrerer det grødefyldte og ikke-vedligeholdte vandløb, og motorvejen det udgravede og grødeskårne vandløb.

Denne analogi holder på ingen måde: På en motorvej er det bilerne selv, der står for fremdriften. I en å er det tyngdekraften.

Prøv at lave en fire-sporet motorvej på flad jord, og tag benzinen ud af bilerne. Så flytter de sig nok ikke hurtigere, bare fordi der er fire spor.

En ting, som samtlige landbrugsorganisationer også har tendens til at glemme, er den manglende vedligeholdelse af drænene. AU-forskerne Søren Munch Kristiansen og Brian Kronvang vurderer, at minimum 400.000 hektar landbrugsjord trænger til omdræning på grund af sammenfaldne drænrør.

Det er en yderst bekostelig affære, som landbrugets dårlige økonomi ikke magter pt. Og godt det samme.

Danske Vandløb vildleder
Følgende sætning kan læses i Danske Vandløbs debatindlæg i Altinget 23 januar:

"Nogle mener, at det vil have varige negative effekter for miljøet at foretage uddybninger af vandløbene. Det har vi til gode at se belæg for. Faktisk vil større vandgennemstrømning i mange tilfælde have en positiv effekt på eksempelvis laks i de større vandløb”.

Det er et udsagn fyldt med fake news af trump-lignende dimensioner.

Forskere nationalt og internationalt er enige om, at manglende grøde fører til fald i insektlivet i vandløbene og dermed faldende biodiversitet. Der er ikke noget, der kan leve i en sandørken – heller ikke lakseyngel.

Et godt vandløbsmiljø kræver grusbund (grus, som tidligere er gravet væk i veligeholdelsens navn) og langsomtvoksende planter som for eksempel vandranunkel.

Ved at øge grødeskæringen fremmer man de hurtigtvoksende arter som pindsvineknop – så meget af effekten (16 centimeters sænkning af vandstanden om sommeren) er forsvundet få uger efter. Herefter kan man så kan skære igen,

Den onde cirkel koster en kvart milliard
Er vi danskere tossede? Vi bruger en kvart milliard om året på at skære grøde med ødelæggende virkning for miljøet til følge og uden den gavnlige effekt for landbruget, vi ellers troede, det havde. Penge som borgmestrene sikkert godt kan bruge på tiltag, der vitterligt har en brugbar effekt.

Yderligere uddybning og gravning i vandløbene vil sænke hastigheden af vandet betragteligt i de perioder, hvor der ikke er megen nedbør.

En sådan sænkning giver øget sedimentation af organisk materiale på bunden, som med tiden giver mere mudder – som så kræver mere bekostelig opgravning. Med andre ord – en ond cirkel af dimensioner.

Naturen ved bedst
Lad vandløbene og ådalene passe sig selv i langt højere grad end i dag. Lad åerne svømme over igen om vinteren, som de har gjort fra tidernes morgen og lad de ånære marker blive til enge igen.

Enge, der holder på vandet, optager kvælstoffet og reducerer udledningen til vores følsomme havmiljø. Giv ådalene tilbage til vandmiljøet, som Socialdemokratiet foreslår.

Med tiden vil vi kunne genopbygge de organiske lag i jorderne. Lag, der fungerer som en stor svamp og er med til at tilbageholde vandet, således at vores store byer ved åmundingerne ikke skal opleve oversvømmelser i samme grad, som det sker i dag.

Det er ingen ny tanke. Konsulentfirmaet Rambøll har foreslået det for snart længe siden.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00