Ole Birk: Kollektiv transport skal da være selvkørende før bilerne

DEBAT: Det nytter ikke noget at forsøge at beskytte den kollektive trafik mod forandringspres og konkurrence. For så sakker den bagud, uanset hvor mange penge man poster i dårlige løsninger, skriver transportminister Ole Birk Olesen (LA).

Af Ole Birk Olesen (LA)
Transport-, bygnings- og boligminister

Vi gør den kollektive transport en bjørnetjeneste, hvis vi freder den fra den teknologiske udvikling.

Tværtimod må den kollektive transport forny sig for at være relevant for borgerne i en fremtid, hvor de automatiserede og førerløse biler vil tilbyde hidtil usete mobilitetsmuligheder.

Derfor er det egentlig mærkeligt, at venstrefløjen, som hævder at være de største fortalere for kollektiv trafik, er imod at modernisere driften og organiseringen af for eksempel S-togene.

Socialdemokratiet, SF og EL har kritiseret regeringens aftale før jul om automatisering og udbud af S-togene, som vi indgik med Dansk Folkeparti og Radikale Venstre.

Aftalen afspejler den ambition, at den kollektive transport skal udvikle sig og styrke sin driftsøkonomi.

Automatiserede S-tog vil give bedre service for passagererne og forbedre driftsøkonomien, så der bliver plads til at øge betjeningen også i døgnets ydertimer. Ved at udbyde og automatisere S-togene som et samlet system – på samme måde som med metroen – kan vi skabe en driftsgevinst på 1,3 milliarder kroner, som giver mulighed for at gøre betjeningen mere attraktiv og tiltrække op til 13 millioner flere passagerer om året.

En effektiv togtrafik med skatteborgernes penge i øjenhøjde
Vi skal passe på med at tro, at løsningen på enhver udfordring i det offentlige er at tilføre det aktuelle område flere penge. Flere penge kan være nødvendige, men ofte handler det mere om måden, vi bruger pengene på.

Jeg mener, at vi skal finde gennemtænkte offentlige løsninger, der er relevante for borgerne, har en ordentlig kvalitet og ikke belaster skatteyderne unødigt hårdt. Det er de eneste løsninger, der er holdbare i længden.

S-togsaftalen er blot ét eksempel på, hvordan vi på en gennemtænkt måde kan styrke den kollektive transport, samtidig med at vi forvalter skatteydernes penge ansvarligt.

Som et andet eksempel kan jeg nævne sommerens aftale om et udvidet genudbud af den midt- og vestjyske togtrafik. Private operatører får nemlig i fremtiden mulighed for at byde ind på flere togstrækninger i Danmark.

Når togtrafikken i Midt- og Vestjylland i 2020 skal genudbydes, bliver der også mulighed for overtage togtrafikken på Svendborgbanen og på strækningen Vejle-Struer, som i dag betjenes af DSB. Samtidig forbedres betjeningen med halvtimesdrift på visse strækninger. Ved at udbyde togtrafikken med baggrund i de meget positive erfaringer, vi har med Arrivas kørsel i det midtjyske, sikrer vi en mere effektiv drift. Det er derfor et spor, vi skal forfølge.

Et tredje redskab til mere moderne kollektiv trafik er at benytte mere dynamisk prissætning, som vi kender det fra luftfarten, så vi får en bedre kapacitetsudnyttelse og en bedre driftsøkonomi. Dette kan sagtens kombineres med sociale rabatter, så svage grupper ikke kommer i klemme.

Mobilitetsbehovet vil nå nye højder
Det går godt i Danmark, og trafikken vokser i takt med den økonomiske vækst. En konkurrencedygtig kollektiv transport er nødvendig for at løse fremtidens mobilitetsbehov.

I fremtiden vil automatiserede og selvkørende biler give nye store mobilitetsmuligheder, og derfor er der særligt god samfundsøkonomi i at udbygge og udnytte vejnettet bedre. Når vi planlægger fremtidens transport, skal vi derfor have øje for både den kollektive og private trafik – og for nye kombinationer af de to, som vil opstå i takt med ny teknologi og nye forretningskoncepter.

Det nytter ikke noget at forsøge at beskytte den kollektive trafik mod forandringspres og konkurrence, for så sakker den bagud på længere sigt, uanset hvor mange penge man poster i dårlige løsninger på kort sigt.

Tænk for eksempel på, hvor ironisk det vil være, hvis alle vores biler bliver selvkørende før vores tog, som endda har deres egne spor at køre på.

Forrige artikel Lilleholt: Drop myterne om regeringens energipolitik Lilleholt: Drop myterne om regeringens energipolitik Næste artikel Departementschef: Fremtidens embedsmand er en holdspiller Departementschef: Fremtidens embedsmand er en holdspiller
Redaktørens skrivebord

Redaktørens skrivebord

JUNI: Hver måned fortæller Altinget: magasins redaktør, Esben Schjørring, hvad der ligger på hans skrivebord. Både det fysisk konkrete og på hans laptop. Hvilke bøger, artikler, podcasts, foredrag og debatter fra den store verden han har mellem hænderne, i ørene eller foran øjnene lige nu.

Redaktørens skrivebord

Redaktørens skrivebord

NOVEMBER: Hver måned fortæller Altinget Magasins redaktør, Esben Schjørring, hvad der ligger på hans skrivebord. Både det fysisk konkrete og på hans laptop. Hvilke bøger, artikler, podcasts, foredrag og debatter fra den store verden han har mellem hænderne, i ørene eller foran øjnene lige nu.