Peter Rindal - Græsrod ved et tilfælde
GRÆSROD: For 50 år siden blev lagerforvalteren Peter Rindal ved et tilfælde frontperson i en protestbevægelse, der kom til at vende op og ned på dansk kulturpolitik og på samfundet som helhed.
Per Bang Thomsen
JournalistPeter Rindal var normalt en rolig og velovervejet mand. Men han var rasende gal, som han sad der bag radiomikrofonen i DR’s studie i Kolding. Det var i slutningen af februar 1965, og lagerforvalteren fra den lokale hørfabrik var kommet i studiet, efter han havde igangsat en underskriftsindsamling mod de arbejdslegater, som det nyoprettede Statens Kunstfond var begyndt at uddele til kunsterne.
Peter Rindal mente simpelthen ikke, det kunne være rigtigt, at staten nu også skulle til at brødføde kultureliten og al deres uforståelige, moderne kunst for danskernes skattekroner.
Det var egentlig ikke meningen, at det var ham, som skulle have været i studiet. Protesterne mod arbejdslegaterne var nemlig blevet søsat af et hold slagteriarbejdere i Vejle et par dage forinden. De havde så spredt sig til Kolding, efter Peter Rindal havde hørt om dem.
Men da den 23-årige journalistelev Jens Henrik Jørgensen ikke kunne nå til Vejle inden deadline, var nødløsningen at få en af de lokale kritikere i studiet. Han kendte lagerforvalteren fra et tidligere interview, og kort efter troppede Peter Rindal op i studiet.
Læs flere portrætter og baggrundsartikler i Altinget: magasin, der snart udkommer med et tema om ”Politik nedefra” .
Vi går tæt på ildsjælene, organisationerne og en islands revolution, som er gået i bakgear.
Altinget: magasin udkommer 16. marts.
Jeg var med til at skabe Danmarks første egentlige græsrodsbevægelse. Og det glæder mig, at jeg, som kom ude fra 27. kartoffelrække, kunne være med til at gøre en forskel.
Peter Rindal
JydskeVestkysten, 2006
“Han blev ved med at hamre den blyant, som han altid havde siddende bag det ene øre, ned i bordpladen foran ham, så vi blev nødt til at tage interviewet om. Han var vred,” fortæller Jens Henrik Jørgensen i dag, 50 år efter.
Den lille dreng i “Kejserens Nye Klæder”
Interviewet kom i kassen, og der gik ikke mange timer, før andre medier begyndte at kontakte den indignerede lagerforvalter. Heriblandt Ekstra Bladet, som i avisspalterne beskrev Peter Rindal som “manden fra gaden, en fredsommelig og jævn hr. Hvemsomhelst, der med et brag ser sig hvirvlet ud af en hyggetilværelse som fabriksfunktionær og familiefader med sutsko og hyggestol.”
Han gjorde op med, at man lå under for kunsteliten, og at man ikke turde sige, at der var noget kunst, som simpelthen var grimt, og som ikke skulle have statsstøtte. Det har jeg respekt for, og det er noget, der stadigvæk påvirker os i dag.
Pia Kjærsgaard (DF)
Værdiordfører
Peter Rindal gentog sine pointer igen og igen. Og de 305 protestunderskrifter, han havde fået skrabet sammen på hørfabriken, voksede i løbet af de næste par måneder til mere end 62.000. De blev efterfølgende overleveret til den daværende kulturminister, socialdemokraten Hans Sølvhøj. Og resten er moderne, politisk historie.
“Jeg var med til at skabe Danmarks første egentlige græsrodsbevægelse. Og det glæder mig, at jeg, som kom ude fra 27. kartoffelrække, kunne være med til at gøre en forskel,” udtalte Peter Rindal selv i et interview med JydskeVestkysten i 2006, tre år før han døde. Den jyske lagerforvalter - der ud over N.F.S. Grundtvig er den eneste dansker, som har lagt navn til en ‘isme’ - fik nemlig sat nogle genstridige aftryk på både kulturlivet og på samfundet som helhed.
Aftryk, som stadigvæk er synlige i dag, forklarer Lasse Bo Handberg, der er direktør for koldingteatret Mungo Park Kolding. Han var idemand til en forestilling om det omstridte bysbarn, “Rindal”, og han brugte måneder på at studere lagerforvalteren og hans betydning for samfundet.
