Q&A: Christiansborg tøver med regulering af kunstig intelligens

DIGITAL: Nogle er dybt nede i materien. Andre er stakåndede blot ved at følge nyhedsstrømmen. Altinget har spurgt ind til it-politikernes arbejdsvilkår. Behovet for at have dedikeret it-ministerium. Og hvorvidt sofistiskeret kunstig intelligens skal reguleres fra Christiansborg. Og nej, de er slet ikke enige. 

"Jeg er grundlæggende tilhænger af et frit marked," svarer Torsten Schack (V) på spørgsmålet, om kunstig intelligens skal reguleres.
"Jeg er grundlæggende tilhænger af et frit marked," svarer Torsten Schack (V) på spørgsmålet, om kunstig intelligens skal reguleres.Foto: Arthur J. Cammelbeeck/Altinget
Klaus Ulrik MortensenAlberte Olivia Thal-JantzenJulie Rind Rasmussen

Lisbeth Bech PoulsenLisbeth Bech Poulsen (SF)

1. I princippet mener jeg, at IT burde være politisk integreret i samtlige ministerier. Vi ser dog desværre, at det mange steder skubbes til side som et spørgsmål om teknik og ikke integreres bredt og dybt. Derfor burde vi få et koordinerende ministerium, der har de politiske og faglige kompetencer til at sikre, at der er konstant fokus på de etiske og sikkerhedsmæssige spørgsmål.

2. Interessen fejler i hvert fald ikke noget! Jeg er sikker på, at jeg er klædt bedre på end den gængse politiker, men nogen ekspert på området er jeg ikke. Jeg opsøger hele tiden ny viden, men da jeg er ordfører for mange områder, er tiden meget knap. Det kunne være godt med et IT-politisk udvalg, hvor der er knyttet nogle medarbejdere til. Det har jeg også foreslået Folketingets Formand.

3. Ja! Selvfølgelig har vi det. Lige nu opfører vi os som sukkerkolde børn i en slikbutik, der hiver alt ned af hylderne. Tech-området er fyldt med etiske dilemmaer og i vores digitaliseringsiver, risikerer vi at gøre skade på grundlæggende borgerrettigheder, som retten til privatliv. Konkret bør vi som borgere altid få at vide, om vi taler med et menneske eller en chatbot. Vi bør også have en godkendelsesprocedure af algoritmer i den offentlige forvaltning, ligesom et nyt medicinalprodukt skal godkendes.

1. Det er en god idé, som jeg også tidligere har foreslået. Pointen er at samle alle aspekter af digitalisering i samme resort: etik, retssikkerhed og udvikling. Medmindre ministeren i et fagresort selv er optaget af dataetik, er det min erfaring, at systemet i sin udarbejdelse af forskellige forslag ikke er optaget af det. 

2. Ja, det gør jeg. Det er klart, at det er et område i rivende udvikling, som kræver, at man følger det tæt. Det er et dilemmafyldt område, hvor kunsten er at finde den rigtige balance mellem hensynet til, at vi høster de åbenlyse gevinster ved digitaliseringen på den ene side og hensynet til retssikkerhed, eksempelvis retten til at leve i fred for overvågning og registrering, på den anden side.

3. Ja, det tror jeg, vi får. Det er vanskelig lovgivning, fordi det i høj grad handler om etik, men det bliver nødvendigt at hegne for eksempel rettigheder ind i lovgivningen.  

1. Nej, det mener jeg ikke umiddelbart. Vi skal have it højere op på dagsordenen i alle ministerier og have en forståelse for dets betydning i alle sammenhænge. Så kan det godt være, at der skal være et ministerium, der skal koordinere de forskellige strategier som cybersikkerhed og uddannelse og så videre.

2. Ja, men det er, fordi jeg har taget initiativ til at samle en masse mennesker der er med til at klæde mig på i SIRI-kommissionen. Hvis jeg ikke havde det arbejde der, så ville jeg ikke føle mig klar nok til at kunne overskue konsekvenserne af IT-udviklingen. Nu har vi jo arbejdet med transport, sundhed, fintech og nu skal vi arbejde med medier og demokrati. 

3. Det tror jeg, vi har, men jeg er ikke sikker på, at vi er klar til at lave den endnu. Dels skal vi forstå området bedre, og dels skal vi vide, hvilken adgang til data der er. Det er klart, man kan komme i situationer, hvor kunstig intelligens er forudfattet, og man vil skulle regulere det. Der skal være en opbakning til borgerne, og der kunne man forestille sig en dataombudsmand. Det går stærkt, og vi skal være vågne, men man skal passe på, at man ikke kommer til at lave det forkerte bare for at lave det. 
 

Dokumentation

Vi har stillet IT-ordførerne disse 3 spørgsmål

1. Skal Danmark have et it-ministerium?

2. Føler du dig som it-ordfører godt nok klædt på til at tackle de teknologiske og etiske udfordringer, som samfundet står overfor?

3. Har vi brug for en regulering af kunstig intelligens?










0:000:00