Redaktørens skrivebord

FEBRUAR: Hver måned fortæller Altinget: magasins redaktør, Esben Schjørring, hvad der ligger på hans skrivebord. Både det fysisk konkrete og på hans laptop. Hvilke bøger, artikler, podcasts, foredrag og debatter fra den store verden han har mellem hænderne, i ørene eller foran øjnene lige nu.

De seneste par år er glæden over og de store forventninger til, hvad internettet og digital teknologi kan gøre for os, mildt sagt blevet dæmpet. Måske var det særligt noget, vi medier og journalister havde troet på, for det er med fake news og bevæbnet desinformation, at tidehvervet er sket. Men måske er pointen meget bredere end journalistik.

Det er ihvertfald, hvad man kan læse i den amerikanske forfatter og tidligere redaktør på Harvard Business Review, Nicholas Carrs seneste bog Utopia is Creepy. Carr var med i førstebølgen af bloggere, og det er indlæg herfra, der udgør det meste af bogen, og læst på rad og række kan man spore en tiltagende kritisk bevidsthed om, hvad digitalisering egentlig gør ved bøgerne, musikken og ikke mindst os.

Og diagnosen er langtfra munter. For i Carrs optik bliver indhold mindre vigtigt for os, når det bliver til content, og vi bliver mere overfladiske med kombinationen af enorme mængder indhold og uendelig tilgang til det. På den måde kan man se fake news-fænomenet som muliggjort af en langt dybereliggende ligegyldighed over for tekst og billeder.

Hos Carr ligger der en stille men insisterende opfordring til, at vi opøver og plejer vores analoge produkter: bøger, plader og – det er man som redaktør for et printprodukt glad for – magasiner. Der vil være dem, der ikke køber Carrs store analyse, men uanset hvad, bliver man klogere på en teknologi, der snart dominerer hele vores tilværelse.

Det er ikke længere en selvfølgelighed og et udgangspunkt, at det liberale demokrati er en given sag. Ikke alene er spredningen af demokrati som styreform gået i stå på globalt plan, visse lande som Ungarn, Polen og Rusland ser i større eller mindre grad ud til at falde tilbage i mere illiberale former for demokrati.

Vil man vide mere om den debat, er Intelligence Squared-duellen mellem den britiske professor på Cambridge University David Runciman og den amerikanske politiske filosof Francis Fukuyama uomgængelig. Fukuyama på én gang forsvarer og modificerer sit synspunkt fra sin berømte bog Historiens afslutning og det sidste menneske og advarer imod indre fordærv og kompetencetab i de liberale demokratier. Runciman, som senest udgav den fremragende The Confidence Trap, ser i højere grad en fare for demokratiet i vores tiltro til, at fordi det har overvundet alle udfordringer – fra krige til økonomiske kriser – indtil videre, at det så også kan klare alle fremtidige udfordringer, uden at vi egentlig behøver at gøre så meget.

Heldigvis er der i de seneste år kommet et væld af polcasts – politiske podcasts. Faktisk er Altinget godt med på den bølge med Thomas Lauritzen og Rikke Albrechtsens formidable EU-podcast, Parlamentet, og med den nyligt lancerede serie Danske statsministre.

Når jeg ikke hører dem, lægger jeg øre til ovennævnte David Runciman, som står bag den helt suveræne Talking Politics. Ofte sidder han med sit hold af kollegaer fra Cambridge og vender britisk, amerikansk og europæisk politik – men der er også interviews med andre public intellectuals som tyske Jan-Werner Müller og filosoffen John Gray. Modsat mange amerikanske podcast i genren udmærker Talking Politics sig ved at sætte viden over holdninger, og det styrker debatten, også når det kommer til holdninger. Det gælder ikke mindst, når der bliver debatteret Brexit. Bedste udsendelse for mig at se er samtalen med Philip Howard om digitalisering og politik. Find Talking Politics på de vante podcast-kanaler.

Siden Donald Trump trådte ind i vores alle sammens kollektive bevidsthed, har vi talt rigtig meget om fake news. Så meget, at man næsten kunne tro, at vi er trådt ind i en helt ny historisk epoke. Men som Jacob Soll afdækker i en fremragende artikel, “The long and Brutal History of Fake News”, på Altingets amerikanske søster-site Politico, er sandheden snarere, at real news – baseret på journalistisk etik, idealer og metode – først opstod sent og som en reaktion mod århundreder af fake news. Det gør ikke fake news til et mindre problem, men tænder omvendt et lille lys af håb; folk har førhen søgt den ordentlige og seriøse journalistik.

Forrige artikel 2018: Året, hvor EU’s fremtid skal begynde 2018: Året, hvor EU’s fremtid skal begynde Næste artikel  Jonatan Spang til Altinget: Nu bliver jeg faktisk ophidset Jonatan Spang til Altinget: Nu bliver jeg faktisk ophidset
Redaktørens skrivebord

Redaktørens skrivebord

SEPTEMBER: Hver måned fortæller Altinget: magasins redaktør, Esben Schjørring, hvad der ligger på hans skrivebord. Både det fysisk konkrete og på hans laptop. Hvilke bøger, artikler, podcasts, foredrag og debatter fra den store verden han har mellem hænderne, i ørene eller foran øjnene lige nu.

Ambassadøren

Ambassadøren

KARRIERE: ”Man lever livet lidt mere intenst, når man skal forholde sig til sine egne vaner. Når Netto ikke lige ligger rundt om hjørnet, og kødpølsen ikke ligger på hylde tre, hvor man plejer at finde den,” lyder det fra Danmarks nye ambassadør i USA, Lone Dencker Wisborg.