Sådan har vi lavet Facebook-mestrene

METODE: Brobyggermodellen viser, hvem der er bedst i den brede debat: Brobyggere – og hvem der kan få støtterne til tasterne: Holdlederne. Netværkskommunikation handler ikke om, hvem der får flest likes – men om at ramme de rigtige målgrupper, enten i egen vælgerbase eller hos andre.  

Brobyggermodellen er mere end blot en måling af, hvem der får flest 
likes på Facebook. Den viser, hvordan et opslag og en handling på 
Facebook spredes blandt brugerne.
Brobyggermodellen er mere end blot en måling af, hvem der får flest likes på Facebook. Den viser, hvordan et opslag og en handling på Facebook spredes blandt brugerne.Foto: Ólafur Steinar Gestsson/Scanpix
Mads Bang

Analyse & Tals SoMe-brobyggermodel kortlægger politikeres netværk i det danske medie- og politiklandskab på Facebook.

Analyse & Tal og NextWorks Facebookdatabase indsamler løbende data fra 378 politikersider og 116 mediesider på Facebook.

Brobyggermodellen kortlægger alle interaktioner på siderne – dvs. likes, kommentarer, kommentar-likes, replies, reply-likes, tags osv.

En høj brobygger-score betyder, at en aktør bygger bro mellem forskellige politiske partier – både politikere og vælgere. Dvs. at politikeren har et Facebook-netværk, der strækker sig ud over eget parti. Jo højere en politiker scorer i brobyggermodellen, jo bedre er hun forbundet til andre partier end sit eget.

Fakta
Hvorfor hedder det Brobyggermodellen?

”Det bygger på en forestilling om, at den demokratiske samtale starter, når man anerkender for eksempel politiske modstandere og går i dialog. Det kan godt være, at man råber, og der er konflikter. Men det er basen, hvorpå man kan begynde en konstruktiv samtale,” siger Jakob Bæk Kristensen, digital analytiker hos Analyse & Tal, og tilføjer:

”Men når vi ser de shitstorms og tilsvininger, der er på Facebook, er det tydeligt, at vi har brug for at blive bedre til at føre digitale demokratiske samtaler.”

En politiker med en høj holdleder-score har et Facebook-netværk, som er mere koncentreret omkring eget parti og egne vælgere, end de er i dialog med andre partier.

Brobyggermodellen bygger på analysekonceptet ”Attention triggers”, som er en digital metode til at måle politisk observans på Facebook. Metoden er udviklet af Analyse & Tal og NextWork.

Det handler ikke kun om, hvad du gør lige nu, men om hvem du taler med, og hvor de går hen bagefter, hvem de kender og taler med.

Jakob Bæk Kristensen
Digital analytiker, Analyse & Tal

Data er renset for privat information: De fleste politikere har åbne profiler, så aktiviteten kan samles i en database.

Du kan se en visualisering af de data Analyse & Tal bruger i analysen her.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00