Søren Hove: Er nogle penge bedre end andre?

KLUMME: Foreningen Gode Penge har ret i, at private banker står for hovedparten af pengeskabelsen i Danmark. Men det er forkert, at det skulle være et problem, skriver Søren Hove Ravn.

Af Søren Hove Ravn
Adjunkt ved Økonomisk Institut, Københavns Universitet

Foreningen Gode Penge har gennem flittige medieoptrædener haft held til at rejse en debat om skabelsen af penge i samfundet.

Foreningen ønsker at udbrede kendskabet til de faktiske forhold i pengeindustrien: Det er således helt korrekt, når Gode Penge hævder, at private banker i dag står for langt hovedparten af pengeskabelsen i samfundet. Ganske vist har Nationalbanken monopol på udstedelse af sedler og mønter, men disse fysiske penge udgør kun nogle få procent af den samlede pengemængde.

Hovedparten af pengeskabelsen – den ”dårlige”, må man forstå – foregår elektronisk hos de private banker, eksempelvis når en bank tildeler et lån til en husholdning eller virksomhed, hvis konto nu vil bugne af funklende nyskabte kroner.

Monopol på skabelse af penge
Dette er ikke nogen nyhed, hvilket både nuværende og tidligere økonomistuderende vil kunne bekræfte. Gode Penge ønsker imidlertid at fratage de private banker muligheden for at skabe penge og dermed give Nationalbanken monopol på skabelse også af elektroniske penge. I praksis vil det betyde, at en privat bank kun kan udstede et lån til Jensen, hvis Hansen har indsat et tilsvarende beløb på sin opsparingskonto i samme bank.

Som politisk standpunkt er dette naturligvis fuldt ud validt. Det samme adjektiv kan imidlertid ikke hæftes på den økonomiske analyse, som foreningen lægger til grund for sin anbefaling.

Gode Penge hævder, at pengeskabelsen i dag er uden for Nationalbankens kontrol. Det er naturligvis rigtigt, i den forstand at private banker ikke skal ”spørge om lov” i Nationalbanken, før de kan udstede et lån. Men til ethvert lån hører en rente, og det er veldokumenteret, at private bankers ind- og udlånsrenter følger de styringsrenter, som Nationalbanken fastsætter.

Når Nationalbanken sætter renten op, følger de private banker med, og når det bliver dyrere for husholdninger og virksomheder at låne, så låner de mindre. Gode Penge ignorerer således fuldstændig efterspørgslen efter lån og dermed også Nationalbankens mulighed for at påvirke denne.

Det svarer til at sige, at efterspørgslen efter lån er enten irrelevant eller umættelig. Foreningen fremsætter dog ingen evidens for dette overraskende postulat, som da også strider mod gængs økonomisk teori og empiriske studier.

Centralbankerne har ikke mistet styringen
Endvidere har Gode Penge fremført, at centralbankernes renteændringer generelt er helt uden den ønskede virkning. Også her halter den økonomiske analyse imidlertid: Det er rigtigt, at centralbankernes (og dermed de private bankers) renter ofte er høje, samtidig med at både udlånsvæksten og den generelle økonomiske aktivitet er høje.

Men denne positive korrelation siger, som gode samfundsvidenskabelige studenter vil vide, ikke noget om den underliggende kausalitet; altså om den høje rente har forårsaget den høje udlånsvækst eller omvendt – eller ingen af delene.

Heldigvis findes der en stor videnskabelig litteratur, som netop beskæftiger sig med at adskille årsag og virkning på dette punkt. En lang række studier i førende økonomiske fagtidsskrifter har gennem de seneste årtier dokumenteret, at en rentestigning fører til en afmatning i kreditgivning og økonomisk aktivitet, alt andet lige, sådan som centralbankerne normalt forventer.

Gode Penge roder altså rundt i centrale begreber som udbud og efterspørgsel samt årsag og virkning. Dertil kommer en lang række væsentlige problemer med den model, som foreningen i stedet ønsker at indføre. Eksempelvis vil almindelige husholdninger og virksomheder – formentlig især dem med små indkomster – få særdeles svært ved at låne til for eksempel boligkøb eller nye investeringer, når bankerne skal fordele en sparsom mængde kredit.

Den aktuelle indretning af penge- og kreditsystemet er ikke fejlfri, men den er dog langt at foretrække sammenlignet med den usikre model, som Gode Penge foreslår.

Forrige artikel Unge forskere vil aflive krisesnakken: Humaniora er én lang succeshistorie Unge forskere vil aflive krisesnakken: Humaniora er én lang succeshistorie Næste artikel Søren Hove: Boligpriserne kan falde, uden at der har været en boligboble Søren Hove: Boligpriserne kan falde, uden at der har været en boligboble
  • Anmeld

    Jesper Foldager

    Gode penge er mere end enden på privat pengeskabelse

    Det er et par misforståelser i indlægget. Hvis banker fratages muligheden for at kunne skabe penge vil en bank ikke kunne låne ud til Jensen fordi Hansen har sat penge ind på sin konto. Det ville være pengeskabende da pengene så ville være tilstede på både Hansens og Jensens konto. Hvis den ene hæver pengene har den anden stadig sine–der er effektivt skabt nye penge.

    En anden misforståelse er at forslaget automatisk vil føre til en kreditklemme. Der er intet i Gode Penges forslag der forhindrer Nationalbanken i at udlåne den mængde penge til private banker som der er brug for/efterspørgsel efter.

    Det er også værd at bemærke at den version der beskrives er det mest omfattende forslag fra Gode Penge. Et andet forslag fra foreningen er at Danmark skal have digitale kontanter udstedt af Nationalbanken. Det vil give befolkningen et alternativ til at lade de private banker holde vores penge. Det kunne måske give Nationalbanken en del af den seigniorage på 11.7 mia. kr som private banker årligt indkasserer[1]. Nationalbankens overskud kan kanaliseres tilbage til statskassen.

    [1] https://papers.ssrn.com/sol3/papers.cfm?abstract_id=3124816

  • Anmeld

    Krister Meyersahm

    Der er reelt tale om falske eller ikke eksisterende penge.

    Vi bør forbyde bankernes pengeskabelsesakrobatik, som er sammenlignelig med check- og vekselrytteri. Bankernes pengeskabelse foregår, har man forstået, i vid udstrækning ved at man debiterer en konto og krediterer en anden, uden at have dækning i egne midler, i indskydernes eller aktionærernes penge. Check- og vekselrytteri var/er kriminelt og bankernes metode på området er, i mine øjne, det samme.

    Selv om det er svært, ikke at beundre pengekreatørerne en smule - tænk at kunne skaffe sig enorme indkomster ved at udlåne penge der ikke findes og med retsstatens samtykke - så bør vi stoppe dette uvæsen.

  • Anmeld

    David Rønne · Designer

    Det handler også om demokratisk kontrol

    Når en bank vælger at skabe penge via et udlån, så er bankens vurdering udelukkende om det og den, der skal lånes til kan sikre at lånet med renter kan tilbagebetales. Der er altså ingen vurdering af om det, der skal lånes til er samfundsgavnligt eller ej. Det vil sige at banken er helt ligeglad om pengene skal gå til fracking, afrikanske diamantminer - eller om pengene skal gå til grøn energi eller et projekt om at producere miløvenligt plastik af bambus. Ved at bringe pengeskabelsen - den allermest vitale del af vores økonomiske infrastruktur - under demokratisk kontrol, kan vi som samfund gøre det lettere at sikre investeringer i projekter og adfærd, som faktisk gavner samfundet.
    Når pengeskabelsen kommer under demokratisk kontrol, kan vi helt simpelt gøre det dyrere eller billigere at låne penge, alt efter om det der lånes til er gavnligt eller skadeligt for samfundet.

  • Anmeld

    Peter Ole Kvint · omnilog

    Forderejninger

    Penge er gæld. Og for at holde styr på gælden, så gælden ikke betales med gæld, så har kongen i følge grundloven monopol på at lave penge.

    Dette monopol har bankerne brudt ved at give lån med sikkerhed i huse, biler og lignede.

  • Anmeld

    Bertel Johansen · Maskinmester

    Et uhyggeligt gammelkommunistisk ærende

    - vi kan jo også foreslå at gå over til muslingeskaller som eneste gangbare betalingsmiddel, for at anskueligøre nogle af ovenstående debattørers indlæg ! Og det ville vel også imødekomme deres ønske om at besværliggøre bankvæsen.

    "Gode Penge" er ude i et gammelkommunistisk ærende med deres ønske om "fast pengemængde" og med Staten som eneste værdiskaber. Det giver faktisk uhyggelige mindelser om De Røde Khmerer`s massakre på alt økonomisk og levet liv i Cambodia.

    Det Oplyste Velfærdssamfund har brug for, og bygger økonomisk på den frie aftaleret, herunder også i økonomiske anliggender. Det er det der har frisat mennesker til at samle noget og til at skabe noget. Og dertil hører også banker. Lad så være, at også de kan fejle og skabe ulykker, men netop dertil har vi jo et politisk-økonomisk regelsæt, og sidste såkaldte "krise" blev jo også afværget på hensigtsmæssig vis via Folketingets indgreb.

  • Anmeld

    Krister Meyersahm

    Den kloge tager fusen på den mindre kloge.

    Det er interessant at iagttage i indlæggene her, det massive forsvar for "kapitalisternes" gøren sig rig på udlån af penge, de rent fysisk ikke besidder men tryller frem med ren kontoakrobatik. Jeg tænker sådan på hvor en sådan tilstand er beskrevet før - var det Ebberød Bank, Kejserens nye klæder eller begge skrifter?

  • Anmeld

    Anthony Barrett

    Bankpakkernes hensigtsmæssighed var diskutabel

    De bankpakker, som den daværende regering på borgernes vegne udstedte til danske banker under og efter finanskrisen uden at tilgodese tilbagebetaling til staten da krisen var vel overstået var ikke i danske skatteborgeres interesse. Det var statsnepotisme på niveau med hvad der finder sted i Ukraine, Rusland og lignende kleptokratier.

  • Anmeld

    Bertel Johansen · Maskinmester

    Bankpakkerne og kapitalister

    Anthony Barrett: Bankpakkerne endte ikke med tab for Staten/skatteborgerne. At det ville ende sådan vidste ingen da de blev besluttet, men Staten påtog sig opgaven på vegne af alle de almindelige borgere med bankindskud og lån, så ingen af alle disse helt almindelige borgere kom i klemme.

    Og det er faktisk også det man har en statsdannelse til. På nøjagtigt samme måde som det er Staten der sikrer de arbejdsløse og de mindre egnede, så ingen går sultne i seng eller mangler tag over hovedet. Og Staten gør det på fælles vegne og for vores fælles penge. Fint nok, og det fortjener faktisk anerkendelse.

    Og til Krister Meyersahm: Der er ingen der "tryller sig rige," men nogle der har valgt bankforretning som levevej, hvilket er lige så nyttigt som børnehavepædagog eller buschauffør eller broingeniør. Og om de dermed kan karakteriseres som "kapitalister" er vel et spørgsmål om fordomme.

  • Anmeld

    Poul B. · Pensionist, iagttager

    Situationen: Alle vil have deres penge her og nu!

    Jeg ved for lidt om emnet, men spør', formentlig også på andres vegne:
    Hvad sker der, når alle , som har sat penge ind på konto via kassedame, tropper op ved bankens hoveddør, og på samme tid vil have deres penge?
    Spørgsmål 2
    Hvordan får vores pengesystem - advis pr. døgn - om hvor mange penge banken (-kerne) har disponeret. Det synes som om, at bankerne kun afviser om ,'en af to poster? Klogeste gerne, tak

  • Anmeld

    Ib Ravn · Lektor

    Gode Penge og rentepolitikken

    Lad mig som bestyrelsesmedlem i Gode Penge takke Søren Ravn for et klart og sagligt indlæg.

    Hans hovedindvending mod vores kritik af pengesystemet synes at være, at Nationalbanken (centralbanker) har udmærket styr på pengemængden via renten, så hvorfor lave det system om. Men har den faktisk det, eller er det blot standarddogmet? For eksempel har Richard A. Werner fra Southampton University for nylig foretaget en analyse af relationen mellem rentepolitik og nominel BNP i USA, UK, Tyskland og han konkluderer:

    "...We test the received belief that lower interest rates result in higher growth and higher rates result in lower growth. Examining the relationship between 3-month and 10-year benchmark rates and nominal GDP growth over half a century in four of the five largest economies we find that interest rates follow GDP growth and are consistently positively correlated with growth. If policy-makers really aimed at setting rates consistent with a recovery, they would need to raise them. We conclude that conventional monetary policy as operated by central banks for the past half-century is fundamentally flawed." (https://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S0921800916307510)

    Og jo, det er kun ét studie, men blot for at antyde, at dén økonomiske forståelse, vi bygger på, ikke er Søren Hove Ravns, og der er forskellige paradigmer i spil - hvoraf det, han henviser til, som overvejende er det neoklassiske, i vores vurdering ikke rækker længere.

    Det er en længere snak, som vi gerne fortsætter i et andet forum.

  • Anmeld

    Søren Hove Ravn · Adjunkt

    Tak for kommentarerne

    Kære alle,

    Tak for de mange kommentarer. Jeg er glad for, at min klumme har skabt lidt debat.
    Til Ib Ravn fra Gode Penge: Jeg kender godt det studie, men jeg mener ærligt talt ikke, at analysen kan bære de konklusioner, forfatterne selv drager. De finder, at rentestigninger følger stigninger i BNP-væksten. Det viser jo blot, at centralbanker typisk hæver renten, når det går godt i økonomien; alt andet havde da også været en overraskelse. De finder også, at BNP-væksten driver renteudviklingen snarere end omvendt. At BNP-væksten påvirkes af andre og vigtigere faktorer end renten er heller ikke kontroversielt, faktisk vil mange neoklassiske modeller give netop dette resultat. Det, som forfatterne ikke gør, er at isolere effekten af en rentestigning på BNP, alt andet lige, og det er jo lakmustesten på, om centralbankernes redskab virker. Så jeg er ikke imponeret af det studie. Men det skal jo ikke forhindre debatten i at fortsætte andre steder, som du skriver.

Fremtidsforsker: AI kommer til at håndtere dit helbreds algoritmer

Fremtidsforsker: AI kommer til at håndtere dit helbreds algoritmer

KOMMENTAR: Hvor længe går der, inden du har en AI-diæt og apps på din telefon, der gør, at du kender diagnosen før din læge? Og hvad betyder det i et samfund, hvor det offentlige sundhedsvæsen er en hjørnesten i velfærdsstaten, spørger Louise Opprud Jakobsen.