Søren Hove: Får regeringen uventet hjælp fra økonomerne?

KOMMENTAR: Økonomer debatterer for tiden, om man kan lempe finanspolitikken uden at risikere overophedning af økonomien. Men finansministeren skal passe på med at glæde sig for tidligt, skriver Søren Hove Ravn.

Af Søren Hove Ravn
Lektor ved Økonomisk Institut, Københavns Universitet 

Sommeren 2019 har bestemt ikke været agurketid for økonomer. Herhjemme har debatten især handlet om de lave renter, som i sommerens løb har sat nye rekorder, mens økonomer har diskuteret de bagvedliggende årsager. Uden for landets grænser har sommeren budt på handelskrig og ildevarslende nøgletal, som har skabt nervøsitet på de finansielle markeder og hos centralbanker. 

Et af de varmeste internationale debatemner blandt økonomer denne sommer har dog været noget helt andet. Her har diskussionen gået på, hvorvidt den traditionelle sammenhæng mellem økonomiens aktivitetsniveau og stigningstakten i priser og lønninger – blandt økonomer kendt som Phillips-kurven – er blevet svagere gennem de seneste årtier.

Nogle mener ligefrem, at sammenhængen er forsvundet, mens andre hævder, at den lever i bedste velgående. Debatten er formentlig blevet fulgt nøje af den nyvalgte regering og dens embedsmænd. Det vender vi tilbage til. 

Sagens kerne er den såkaldte Phillips-kurve: I 1958 opdagede økonomen Alban Phillips, at lønstigningstakten i økonomien typisk var høj, når arbejdsløsheden var lav, og omvendt. Illustreret grafisk gav dette en nedadgående sammenhæng mellem de to serier, og Phillips-kurven var født.

Siden da har økonomer løbende diskuteret, hvilken betydning man bør tillægge denne observation: Var der tale om en statistisk tilfældighed eller en årsagssammenhæng? Kan politikere og centralbankchefer simpelthen ”vælge” mellem høj inflation og høj arbejdsløshed?

Phillips-kurven har således udgjort en central teoretisk kampplads for makroøkonomer, og langt de fleste makroøkonomiske modeller har en eller anden version af Phillips-kurven indbygget. 

Den aktuelle genoplivning af debatten skyldes, at Phillips-kurven ikke længere synes at kunne findes i økonomiske dataserier for en række industrialiserede lande.

Gennem de senere år har flere studier således fundet tegn på, at arbejdsløsheden – eller andre mål for den økonomiske aktivitet – i mindre grad end tidligere kan forklare udviklingen i pris- og løninflationen i samfundet. Rent grafisk betyder dette, at Phillips-kurven ser ud til at være blevet fladere.

På baggrund af disse studier har nogle økonomer som nævnt hævdet, at Phillips-kurven ikke længere eksisterer. De påpeger, at dette ikke blot er relevant for makroøkonomer, som vil skulle gentænke en vigtig del af deres modeller, men også for politikere og embedsmænd: I så fald kan penge- eller finanspolitikken lempes, uden at dette nødvendigvis overopheder økonomien via højere pris- og lønstigninger, som advarslen normalt lyder.

Dette kunne lyde som sød musik for Danmarks nyvalgte regering, der gerne vil bruge flere penge på velfærd.

Der er imidlertid gode grunde til at tro, at rygterne om Phillips-kurvens død er stærkt overdrevne. Som bekendt er korrelation ikke det samme som kausalitet, ligesom manglende korrelation ikke indikerer manglende kausalitet: Der er som altid behov for at grave et spadestik dybere.

Et nyt studie viser således, at simulerede dataserier fra en teoretisk økonomisk model ikke nødvendigvis udviser en Phillips-kurve, selv om modeløkonomien netop indeholder en sådan sammenhæng. Det skyldes blandt andet, at centralbankerne løbende forsøger at stabilisere inflationen, og at den private sektor tager dette i betragtning, når den danner sine inflationsforventninger.

Moderne versioner af Phillips-kurven inddrager netop den private sektors forventninger til inflationen og opnår derfor i stedet en sammenhæng mellem økonomisk aktivitet og uventede ændringer i inflationsraten. Andre studier tyder på, at netop denne sammenhæng stadig bekræftes i nyere data.

Bundlinjen er således, at regeringen ikke skal regne med nogen uventet hjælpende hånd fra den økonomiske fagkundskab, når den i den kommende tid skal indfri sine valgløfter.

-----

Hver måned analyserer Søren Hove Ravn de vigtigste emner og spørgsmål i økonomisk politik. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. 

Forrige artikel Fremtidsforsker: Kogende blod og nødvendigheden af vores opfindsomhed Fremtidsforsker: Kogende blod og nødvendigheden af vores opfindsomhed Næste artikel Vedby: Der kommer ikke meget udenrigspolitik ud fra Mette Frederiksens dagligstue Vedby: Der kommer ikke meget udenrigspolitik ud fra Mette Frederiksens dagligstue
Redaktørens skrivebord

Redaktørens skrivebord

NOVEMBER: Hver måned fortæller Altinget Magasins redaktør, Esben Schjørring, hvad der ligger på hans skrivebord. Både det fysisk konkrete og på hans laptop. Hvilke bøger, artikler, podcasts, foredrag og debatter fra den store verden han har mellem hænderne, i ørene eller foran øjnene lige nu.

Fremtidsforsker: AI kommer til at håndtere dit helbreds algoritmer

Fremtidsforsker: AI kommer til at håndtere dit helbreds algoritmer

KOMMENTAR: Hvor længe går der, inden du har en AI-diæt og apps på din telefon, der gør, at du kender diagnosen før din læge? Og hvad betyder det i et samfund, hvor det offentlige sundhedsvæsen er en hjørnesten i velfærdsstaten, spørger Louise Opprud Jakobsen.