Debat

Søren Hove: Når en høg slår med vingerne i Frankfurt, ændres økonomien i Danmark

KLUMME: 2019 bliver et afgørende år for Den Europæiske Centralbank, som står over for skiftende pengepolitiske vinde samt en udskiftning af topchefen, skriver Søren Hove Ravn.

Foto: Arthur J. Cammelbeeck/Altinget
Katrine Falk Lønstrup

Undersøgende journalist på Altingets politiske redaktion. Derudover tidligere researchchef på Altinget.

Modtager meget gerne konkrete tip eller ideer til historier på e-mail [email protected] eller som krypteret besked via appen Signal Messenger på (+45)24655748.

Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Søren Hove Ravn
Adjunkt ved Økonomisk Institut, Københavns Universitet

Den Europæiske Centralbank (ECB) stjæler sjældent overskrifterne i danske medier.

I 2019 er der imidlertid gode grunde til at holde et vågent øje med nyheder fra centralbanken i Frankfurt. Det nye år varsler nemlig på flere måder nye tider for ECB og dermed også for dansk økonomi, idet Danmark som bekendt fører fastkurspolitik over for euroen.

For det første har ECB ved udgangen af 2018 afsluttet det opkøbsprogram af værdipapirer, som banken iværksatte i begyndelsen af 2015. I den mellemliggende periode har ECB opkøbt primært statsobligationer for svimlende 2.500 milliarder euro, og de europæiske økonomier har i samme periode udvist markant fremgang.

Fakta
Hver måned analyserer Søren Hove Ravn de vigtigste emner og spørgsmål i økonomisk politik.

Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler. 

Du kan kommentere indlægget i bunden. Vi opfordrer til en konstruktiv og ordentlig tone i debatten.

Debatindlæg kan sendes til [email protected]

Nu er korrelation som bekendt ikke lig med kausalitet, men en række studier tyder på, at ECB’s opkøbsprogram har været en væsentlig medvirkende faktor til opsvinget. Med afslutningen af opkøbene er ECB færdig med at lempe pengepolitikken og kan i stedet forventes at iværksætte en gradvis stramning.

Bankens øverste chef, Mario Draghi, har indikeret, at man tidligst forventer at sætte renten op i sommeren 2019.

Den danske fastkurspolitik betyder nemlig, at ECB’s fremtidige pengepolitiske strategi får en direkte indvirkning på dansk økonomi.

Søren Hove Ravn
Adjunkt ved Økonomisk Institut, Københavns Universitet

Følger man samme fremgangsmåde som centralbanken i USA – hvilket der kan være gode grunde til, da amerikanernes erfaringer indtil nu har været succesfulde – så går der omkring et år, fra den sidste obligation blev opkøbt, til den første renteforhøjelse ser dagens lys. Først et stykke tid derefter planlægger ECB at begynde at nedbringe sin beholdning af opkøbte obligationer – i det amerikanske tilfælde gik der tre år.

Nok så vigtigt skal ECB have ny topchef i 2019, idet Mario Draghis mandat udløber ved udgangen af oktober.

Pudsigt nok var der også udskiftning i toppen af den amerikanske centralbank omtrent samtidig med, at pengepolitikken i USA i 2014-15 gik fra lempelser til stramninger. Men hvor stafetten i USA blev overdraget fra Ben Bernanke til Janet Yellen, der som næstformand havde stået last og brast med formand Bernankes pengepolitiske strategi, så er det langt mere usikkert, om tronskiftet i ECB vil afspejle den samme grad af kontinuitet.

I centralbankverdenen taler man ofte om såkaldte høge og duer: høgene står for en stram pengepolitik fokuseret på lav og stabil inflation, mens duerne taler for en mere lempelig politik, som understøtter vækst og jobskabelse.

Mario Draghi har stået for en balanceret tilgang, men tog med lanceringen af opkøbsprogrammet et stort skridt mod at iklæde sig duefjer. Nu kredser høgene om hans stol, når den bliver ledig. De anføres af chefen for den tyske Bundesbank, Jens Weidmann, som har været kritisk over for ECB’s forskellige opkøbsprogrammer.

Hvis han eller en af hans ligesindede tager over efter Draghi, kan det betyde, at ECB går hurtigere frem med ”normaliseringen” af pengepolitikken, dvs. en tilbagevenden til positive renter og en nedbringelse af bankens obligationsbeholdning.

Men som altid er den rette timing afgørende: I sommeren 2011 insisterede høgene i ECB på, at tiden var inde til at sætte renten op. Det fik imidlertid hurtigt negative konsekvenser for makroøkonomien, og få måneder senere måtte ECB derfor sætte renten ned igen.

En tysker har endnu ikke bestredet den øverste post i ECB’s ledelse, og Weidmann har derfor længe været nævnt blandt favoritterne. Men der spekuleres også i, om den tyske regering vil foretrække en ”tysksindet” høg med en anden nationalitet, eksempelvis finske Erkki Liikanen eller hollandske Klaas Knot.

Som bekendt skal også andre europæiske topposter besættes i 2019, og udnævnelsen til chef for ECB kan således komme til at indgå i en større kabale om fordelingen af disse.

Selvom Danmark ikke er medlem af eurosamarbejdet, er der grund til at følge resultatet heraf med spænding. Den danske fastkurspolitik betyder nemlig, at ECB’s fremtidige pengepolitiske strategi får en direkte indvirkning på dansk økonomi.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Søren Hove Ravn

Lektor, Økonomisk Institut, Københavns Universitet
ph.d. i økonomi (Københavns Uni. 2013), cand.polit. (Københavns Uni. 2011)

0:000:00