Sådan vil ngo'er nå verdensmålene: Søger partnerskaber med erhvervslivet

Partnerskaber mellem danske virksomheder og ngo'er bliver mere og mere udbredt.

Det viser en spørgerunde i de danske ulandsorganisationer, foretaget af Altinget.

74 procent erklærer sig helt eller delvis enig i, at samarbejder med virksomheder styrker deres mulighed for at bidrage til FN's verdensmål. Og 52 procent angiver, at de samarbejder mere med virksomheder nu end for fem år siden. 

Tallene vækker glæde i ulandsorganisationernes brancheforening Globalt Fokus.

De partnerskaber, som bliver lavet i Danmark, har langt større perspektiver end bare fundraising. Så det er rigtig spændende, det der foregår.

Marie Gad
Seniorchefkonsulent, Dansk Industri

"Jeg tror, at med vedtagelsen af verdensmålene blev det klart for hele verden, at hvis vi ikke arbejder sammen på tværs af sektorerne, så får vi ikke flyttet folk ud af fattigdom. Vi får ikke bedre byer, bedre ernæring eller mere ligestilling, hvis vi arbejder hver for sig. Det er ikke kun et anliggende for ngo’er, det er også et for private virksomheder," siger fungerende formand Birgitte Qvist-Sørensen, der også er generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp.

Folkekirkens Nødhjælp har selv indgået et partnerskab med blandt andet Arla om at udvikle en yoghurt til det etiopiske marked. Man kan hjælpe langt flere med en stærk virksomhed i ryggen, lyder det.

"Når vi er alene, kan vi lave noget med 10 kvindelige entreprenører eller måske 1.000, hvis vi er heldige. Men når vi kobler private på, så kan det blive til 10.000," siger Birgitte Qvist-Sørensen.

I Dansk Industri nikker man genkendende til udviklingen. For år tilbage var der meget lille interaktion mellem de store virksomheder og danske ulandsorganisationer. Men begge brancher er begyndt at kunne se værdien i at samarbejde. 

Det mener seniorchefkonsulent i Dansk Industri Marie Gad.

"Der er sket et skifte i den måde, de tænker på. Men det er sådan set sket både hos virksomhederne og ngo’erne. Det er en proces, der har været i gang over nogle år," siger hun.

Samtidig glæder Dansk Industri sig over, at færre og færre ngo'er bare ser virksomhederne som en cash cow. Reelle produktsamarbejder er blevet mere udbredte, mener hun.

“De partnerskaber, som bliver lavet i Danmark, har langt større perspektiver end bare fundraising. Så det er rigtig spændende, det der foregår,” siger Marie Gad.

Hun peger ligesom Birgitte Qvist-Sørensen på, at verdensmålene har været helt afgørende for den udvikling, vi ser.

“Vi har en lang række virksomheder, som i højere grad orienterer sig efter verdensmålene. Og så har vi nogle ngo’er, som kender virksomhederne og behovene og kan se et potentiale i, at man tager en vandpumpe eller fødevareingredienser med til Afrika, så kan man opnå noget med det,” siger Marie Gad.  

Altingets rundspørge viser dog samtidig, at det ikke altid er nemt at indgå strategiske samarbejder mellem ulandsorganisationer og virksomheder. 29 procent angiver, at virksomhedernes mål og strategier kan være uforenlige med ulandsorganisationens.

Og i Dansk Industri ved man godt, at selv de vellykkede partnerskaber ikke altid er gnidningsfrie.

"Det er to vidt forskellige kulturer, man kommer fra. Og to vidt forskellige måder at arbejde på. Så det kræver enormt god kemi mellem de mennesker, der sidder på hver sin side af bordet at få det til at fungere," siger Marie Gad.

Hun forklarer, at strategisamtalerne på kontoret ofte forløber uden de store problemer. Men når man møder den konkrete virkelighed i felten, kræver det gode forhandlingsevner fra begge sider at få tingene til at lykkes.

De store produktsamarbejder er dyre for virksomhederne, og det har typisk lange udsigter, før investeringen giver sorte tal på bundlinjen. Derfor vil de også typisk have produktet på markedet hurtigst muligt.

"Ngo'en vil måske typisk advokere for, at man skal bruge meget tid på at undervise de her forskellige målgrupper i dyreernæring. Så de forstår, hvorfor det eksempelvis giver mening at bruge den ernæringsrigtige foder, man har udviklet i fællesskab. Og det er jo ikke, fordi virksomheden ikke vil det. Men der kan opstå uenighed om, hvor meget tid man skal bruge på det, inden man skal ud over stepperne," siger Marie Gad.

Ifølge Birgitte Qvist-Sørensen er det vigtigt, at virksomhederne og ngo'en sikrer sig, at man har et værdifællesskab, man kan arbejde ud fra.  

"Virksomheder skal sikre transparens, ordentlige arbejdsforhold og menneskerettigheder. Hvis ikke vi er enige om det, er det en kæmpe risiko for os. Så kan vi ikke arbejde sammen, for det er netop det, vi arbejder for at fremme. Og så er det en risiko, hvis man ikke har forventningsafstemt i forhold til tidsperspektivet. Det skal være ansvarlige investeringer, der er med til at løfte de mennesker, der er involveret. Derfor kan det også tage tid, og det kan være, at afkastet ikke er lige så stort," siger hun.

Besværet med at lande det gode partnerskab med en virksomhed ser dog ikke ud til at afskrække det store flertal af ulandsorganisationer. 84 procent angiver nemlig, at de ønsker at samarbejde mere med virksomheder i fremtiden.