Stort portræt: Er der et liv efter Merkel? Farvel til krisekansleren fra øst

Reddede hun euroen, eller tog hun kvælertag på Sydeuropa? Satte hun humanismen højest under flygtningekrisen, eller gav hun nationalisterne frit spil? Lod hun kineserne overtage verden? Efter septembers tyske valg forlader Angela Merkel politik. Hendes 16 år som Tysklands og Europas leder har været præget af kriser til det sidste. Måske blev fortiden bag Berlinmuren både en styrke og en svaghed for den store kansler med de små skridt.

Efter det tyske valg søndag 26. september tager Merkel afsked med magten.
Efter det tyske valg søndag 26. september tager Merkel afsked med magten.Foto: Kai Pfaffenbach/Reuters/Ritzau Scanpix
Thomas Lauritzen

BRUXELLES: Da hun i november 2005 holdt sin første tale som Tysklands forbundskansler, sagde Angela Merkel, at ”den største overraskelse” i hendes liv har været friheden.

Den formulering gemmer på et sjældent lille vindue ind til hjertet af det ekstremt private menneske, der i dette efterår forlader posten som leder af EU’s mest velstående og folkerige land og dermed rollen som Europas vigtigste mægler.

Hun har ikke været perfekt. Men hun holdt sammen på Europa, da det virkelig gjaldt.

Constanze Stelzenmüller
Seniorforsker, Brookings Institution i Washington, D.C.

For hun var ikke alene Tysklands første kvindelige regeringsleder – og ved sin udnævnelse også den yngste nogensinde. Merkel er også den første tyske kansler, der voksede op og levede på den anden side af Jerntæppet, og som dermed tog sin egen livserfaring fra et diktatur med sig ind i Kanzleramt.

”Jeg boede nær ved Berlinmuren,” fortalte hun i en tale på Harvard University for et par år siden. Merkel beskrev, hvordan hun i 1980’erne hver dag forlod sit forskerjob i Østberlin og gik hen mod barrieren af beton og pigtråd:

”Bagved lå Vestberlin, friheden. Hver eneste dag måtte jeg dreje af lige før friheden,” sagde hun.

Det halve liv levet i DDR var uundgåeligt med til at forme både verdenssyn og arbejdsmetoder hos den kvinde, der udviklede sig til en af klodens vigtigste politiske ledere i første del af det 21. århundrede.

I lyset af Amerikas indre kvaler og voksende indadvendthed vil nogle endda sige, at det reelt er de seneste års leder af Vesten eller ”den frie verden”, som takker af efter valget til den tyske forbundsdag søndag 26. september.

”Jeg vil ikke være et halvdødt vrag, når jeg forlader politik,” sagde hun engang for mange år siden, længe inden hun blev kansler. Nu siger hun farvel til magten.

0:000:00