Lauritzen: "Vi har fået et federe EU - på den ufede måde"

INTERVIEW: Skatteminister Karsten Lauritzen (V) er ikke EU-begejstret. Han nøjes med at være EU-positiv. Og frustreret. EU skal ind på en ny kurs, hvis man som liberal igen skal kunne omfavne projektet, mener han.

Karsten Lauritzen (V) tøver. Og griner så lidt forsigtigt. Jo, det kan lade sig gøre at bringe EU på ret kurs.
”Min tid i Skatteministeriet har lært mig at være optimist. Der er ikke noget, som er umuligt. Heller ikke at få genrejst skattevæsenet eller EU,” siger han.

”Men på nogle områder er det måske nemmere at få genrejst det europæiske projekt end skattevæsenet. Det er sagt i spøg, men jeg tror på, at det kan lade sig gøre. Selvfølgelig.”

Ordene falder en sensommer-formiddag i Bibliotekshaven bag Christiansborg. Få måneder før har et flertal af briterne – stik imod anbefalinger fra eksperter og økonomer – stemt goodbye og adieu til EU og på den måde igen demonstreret, at det europæiske projekt ikke just bæres frem af et folkeligt jubelkor.

”Det er klart, at Brexit er et wake-up call. Og flygtningekrisen er et wake-up call. Det er tid til, at vi som europæiske politikere nu må tænke os grundigt om og fokusere på de vigtigste opgaver.”

Men hvor er det gået galt? Hvorfor vender vælgerne ryggen til EU? Karsten Lauritzen har flere forklaringer.

EU’s beslutningsgange er blevet ændret, så mere besluttes ved flertalsafgørelser, og Kommissionen har fået for meget indflydelse. Derfor er det demokratiske underskud vokset, og det er blevet sværere at gennemskue, hvem der træffer beslutningerne, lyder én forklaring.

”En anden del handler om, at danske politikere har været gode til at give EU skylden for de dårlige ting og selv tage æren, når det går godt.”

Men den helt afgørende forklaring er ifølge Lauritzen, at EU har udviklet sig i en helt anden retning, end de danske vælgere oprindeligt sagde ja til.

”Der har været en ideologisk kamp i Europa, som vi ikke har vundet. Vi ville have et slankere, men stærkere EU, men vi har ikke fået et slankere EU. Vi har fået et federe EU på den ufede måde.”

Det giver sig udslag i, at EU involverer sig i alt for meget, som ifølge Lauritzen i stedet burde løses på nationalt plan.

”Hvorfor skal EU blande sig i, hvilke cigaretter vi må sælge, og hvilke rygeregler vi skal have. Det kan vi fint styre selv,” siger han og fortsætter:

”EU skal have ros for at arbejde for fri konkurrence, lave tele- og flypriser og så videre, men så er der også en række politikområder, hvor EU blander sig og tager indflydelse fra nationalstaterne. Det er sket efter et politisk ønske, men efter min opfattelse ikke efter et dansk politisk ønske.”

I det hele taget er balancen mellem Bruxelles og nationalstaterne centralt for Lauritzen. Her ønsker nogle lande et mere føderalt EU med en fælles europæisk kultur, men Lauritzen vil en anden vej. For ham handler EU først og fremmest om samhandel og købmandskab.

”Vi er jo meget forskellige i Europa. Vi har forskellige kulturer, historie og mentalitet. Nogle gange synes jeg, at man forsøger at gøre folk ens. Det kan man ikke bare. EU-integrationen og udviklingen af fællesskabet skal ske stille og roligt, i takt med at befolkningerne og de nationale politikere kan følge med. Ellers får man en afmagt over for det europæiske projekt.”

Venstres EU-begejstring
Trods sine blot 32 år er Karsten Lauritzen en erfaren Venstre-mand. Borgmestersøn, tidligere VU-formand, medlem af Folketinget siden 2007 og det seneste år tillige en central brik i Løkkes regering som skatteminister og medlem af Økonomiudvalget. Med andre ord en mand, der godt kan udtale sig om, hvorvidt Venstre stadig skal have EU-sokker i sandalerne.

”Der er en EU-skepsis, som er vokset. Da jeg var aktiv i Venstres Ungdom, var vi meget mere begejstrede for det europæiske projekt. Og før mig var man endnu mere begejstrede,” siger han og pointerer, at en lignende udvikling ses i flere andre partier.

Er Venstre et EU-begejstret parti i dag?
”Nej, det vil jeg ikke sige. Jeg vil sige, at vi er et EU-positivt parti,” siger han.

”Jeg er positiv over for det europæiske projekt, men jeg er også bevidst om, at hvis vi ikke gør noget, så bliver det svært at styre den skepsis, som er i Danmark.”

Liberale sejre
Man kunne indvende, at meget af den folkelige EU-skepsis retter sig mod EU’s mest liberale tiltag: Arbejdskraftens frie bevægelighed og det indre marked uden grænser. Altså at den folkelige skepsis er vokset, i takt med at EU’s liberale sejre er blevet rullet ud.

Men sådan ser Lauritzen ikke på sagen. Vi tager arbejdskraftens frie bevægelighed først:

”I min optik skal man som liberal have lov at flytte efter arbejde. Det er fint, at polakker kan komme til Danmark og arbejde på overenskomstmæssige vilkår. Problemet er, at arbejdskraftens frie bevægelighed er blevet koblet til velfærdsydelsernes frie bevægelighed, så en polak eller en franskmand i Danmark optjener alle mulige rettigheder nærmest fra dag et,” siger han og fortsætter:

”Jeg tror helt seriøst ikke, at der er mange polakker, som tager til Danmark for at få børnepenge. De kommer for at arbejde, men når de så er her, opdager de, at de har alle mulige rettigheder. Det er der, kæden hopper af i det europæiske projekt.”

Kommissionen vil vel mene, at det er omkostningen ved at have et frit marked?

”Jeg mener godt, at man kan have en fagligt funderet forskelsbehandling, uden at det skader mobiliteten. Der er ikke noget uretfærdigt i, at en dansk statsborger har bedre rettigheder i Danmark, end en polsk statsborger har. Ligesom det er fint med mig, at en polsk statsborger har bedre rettigheder i Polen. Der er jo forskel på, hvilke lande vi kommer fra.”

Men den folkelige bekymring handler vel i høj grad om, at østeuropæere kommer hertil og får jobbene?

”Det er en bekymring, som jeg godt forstår. Men på Sjælland er der mangel på flere slags håndværkere. Her har samfundet brug for, at der kommer folk udefra, men så er det selvfølgelig en politisk opgave at sikre, at det foregår på ordentlige vilkår. Det er min optik,” siger Lauritzen.

Han erkender, at politikerne måske ikke har været gode nok til at tage vælgernes bekymringer for konsekvenserne af det indre marked alvorligt.

”Her tror jeg, at vi kan lære noget af Alternativet. Ikke af deres økonomiske politik, som jeg selvfølgelig er uenig i, men i deres pointe om, at vi ikke altid skal se tingene fra Christiansborg, men derfra hvor folk står.”

”Hvis en dansk håndværker er bekymret for, at en polak kommer og stjæler hans arbejde, så betyder det ikke nødvendigvis, at jeg skal give ham ret. Eller at vi skal lukke grænserne og stoppe arbejdskraftens frie bevægelighed.Men jeg skal anerkende hans bekymring i stedet for blot at sige: 'bare rolig, det forsvinder nok’. Der har vi som politikere nok i for høj grad sagt, at det slet ikke var en bekymring værd.”

”Dén politiske bedrevidenhed skaber en kæmpe politikerlede, som så igen genererer et modpres, hvis man ikke gør noget ved det,” lyder analysen fra Lauritzen.

Det grænseløse Europa
Og så til et andet liberalt aftryk i aktuel modvind: Det grænseløse Europa. Var det en fejl?

Skal grænsekontrollen igen gøres permanent?

”I øjeblikket har vi en grænsekontrol, som fungerer udmærket, og det kan være, at vi har brug for den i lang tid. Men jeg ville da ønske, at den ikke var der,” siger Lauritzen.

Han havde selv i efteråret indbrud i sit sommerhus, hvor der blev stjålet ’nogle lidt mærkelige ting’, som efter hans vurdering ikke kan sælges på det danske marked.

”Det er da overhængende sandsynligt, at de tyvekoster er blevet smuglet ud af landet. Og når man har grænsekontrol, så er der større chancer for, at nogle stopper den varebil, men jeg ville alligevel ønske, at der ikke var brug for det.”

I stedet for grænsekontrol mener Lauritzen, at man burde sætte hårdere ind over for dem, som misbruger de åbne grænser og den frie bevægelighed.

”Problemet er, at EU ikke har fået skabt et system, hvor en rumæner, der laver kriminalitet i Danmark, kan dømmes og afsone i Rumænien. Der er tusindvis af rumænere, som overholder reglerne, men så er der en lille del, som begår kriminalitet og ødelægger det for resten. Dem skal vi have mere fokus på.”

I det hele taget er kriminalitetsbekæmpelse på tværs af landegrænserne en hjørnesten, hvis befolkningens tillid til EU skal genrejses, mener Lauritzen.

Og så er vi fremme ved, hvad der skal til for, at EU-projektet igen kan samle opbakning.

Foruden kriminalitetsbekæmpelse så skal der gøres op med den frie ret til velfærdsydelser. Så skal EU-systemet i langt højere grad nøjes med at fokusere på de store og væsentligste dagsordener, mener Lauritzen.

Kan det lade sig gøre?

Det er på dette sted i interviewet, at skatteministeren må forsværge, at han skam er optimist. At det kan lade sig gøre.
”EU er en stor maskine, som er lang tid om at komme i gang. Men EU leverer også resultater. Ser vi på flygtningesituationen, så har vi i Folketinget vedtaget en masse stramninger, men EU har også en del af æren for den lavere tilstrømning. Man er vågnet op, selv om nogle vil sige, at man vågnede for sent.”

,

Forrige artikel Den blinde mand og kampen mod kommunerne Den blinde mand og kampen mod kommunerne Næste artikel Forhandlingens mestre Forhandlingens mestre
Redaktørens skrivebord

Redaktørens skrivebord

JUNI: Hver måned fortæller Altinget: magasins redaktør, Esben Schjørring, hvad der ligger på hans skrivebord. Både det fysisk konkrete og på hans laptop. Hvilke bøger, artikler, podcasts, foredrag og debatter fra den store verden han har mellem hænderne, i ørene eller foran øjnene lige nu.

Redaktørens skrivebord

Redaktørens skrivebord

NOVEMBER: Hver måned fortæller Altinget Magasins redaktør, Esben Schjørring, hvad der ligger på hans skrivebord. Både det fysisk konkrete og på hans laptop. Hvilke bøger, artikler, podcasts, foredrag og debatter fra den store verden han har mellem hænderne, i ørene eller foran øjnene lige nu.