Connie: Nej til langsigtede klimamål

Hovedbudskaber fra IPCC's Fjerde Hovedrapport baseret på Synteserapporten, offentliggjort i Valencia den 17. november 2007 

• Klimaforandringerne er uomtvistelige.
  
• Global opvarmning er nu uden tvivl synlig - f.eks. i form af smeltende sne og is - og stigninger i havniveauet er uundgåelige. 
  
• De globale menneskeskabte udledninger af drivhusgasser er vokset med 70 pct. siden 1970 og CO2 udledningerne er endda vokset med 80 pct..
  Indtil år 2000 er CO2 -udledningen for hver produceret energienhed aftaget, men denne udvikling er nu vendt.
  
• Koncentrationen af drivhusgasser i atmosfæren er tiltaget markant siden 1750 og ligger nu langt over det før-industrielle niveau. For CO2 og CH4 endda højere end på noget andet tidspunkt de seneste 650.000 år.
  
• Effekten af menneskelige aktiviteter siden 1750 har været en opvarmning af kloden og det er nu meget sandsynligt, at størstedelen af den observerede temperaturstigning siden midten af det 20. århundrede kan tilskrives menneskeskabte udledninger af drivhusgasser.
  
• Det er nu meget sandsynligt, at hyppigheden af kolde ekstremer over de sidste 50 år er aftaget, mens hyppigheden af varme dage og hede nætter er steget.
  
• Det er nu sandsynligt, at observerede temperaturstigninger kan tilskrives menneskelige aktiviteter på alle kontinenter - bortset fra Antarktis - og det er meget usandsynligt, at de kan tilskrives naturlige årsager.
  
• Konsekvenserne er tydelige og vidt udbredte, og det er nu sandsynligt, at den menneskeskabte opvarmning har haft en klar indflydelse på mange ændringer i biologiske og fysiske systemer.
  
• Den stigende mænge af CO2  i atmosfæren har nu medført en målelig forsuring af havet. Den tiltagende forsuring forventes på længere sigt at have negativ effekt på koraller og andre organismer i havet som binder kalk.
  
• Uden ekstra modvirkning vil klimaforandringerne medføre alvorlige risici.
  
• Uden nye tiltag for at modvirke de globale udledninger af drivhusgasser vil væksten fortsætte i de kommende årtier, hvilket medfører yderligere opvarmning (i størrelsesordenen 1,8-4,0 grader C i dette århundrede) og større ændringer i klimasystemet, end observeret i løbet af det 20. århundrede.
  
• Siden den Tredje Hovedrapport er der nu tilvejebragt en bedre forståelse af tidsafhængigheden og omfanget af mange konsekvenser set i forhold til omfanget og hastigheden af klimaforandringerne.
  
• Der er nu større tillid til de forventede mønstre i opvarmningen og andre ændringer på regional skala, så som ændringer i havis, vindsystemer, nedbør og vejrekstremer.
  
• I den Tredje Hovedrapport blev der identificeret fem grunde til bekymring "Reasons for Concern" og nu vurderes disse at være stærkere end før og medføre større risiko allerede ved lavere temperaturstigninger:
  
• Risici for enestående og truede økosystemer: 
   
• Der er nye og stærkere tegn på klimaforandringernes påvirkning af enestående og sårbare økosystemer, som er konsistente med de forventede effekter.
  
• Der er tiltagende sikkerhed for, at en global temperaturstigning på 1,5 - 2,5 grader C over det før-industrielle niveau vil medføre markant øgede risici for flere kerneområder for den biologiske mangfoldighed.
  
• Det er sandsynligt , at 20-30 pct. af de undersøgte dyre- og planterarter er i fare for at uddø ved en stigning udover 2-3 grader C . Ved en stigning i havtemperaturen på 1-3 grader C vil koraller oftere udsættes for blegning af solen og senere dø i stort omfang.
  
• Der forventes ligeledes øget sårbarhed for Arktiske folkeslag og befolkningerne i de små østater.
  
• Risici som følge af ekstreme vejrsituationer: Følgerne af nylige ekstreme vejrsituationer har afsløret større sårbarhed end forventet i den Tredje Hovedrapport. Der er nu større tillid til de forudsagte stigninger i omfanget af tørke og antallet af hedebølger og oversvømmelser, samt deres negative følgevirkninger.
  
• Ændrede fordelinger af konsekvenser og sårbarhed: Der er skarpe forskelle på tværs af regioner, og de fattige er ofte de mest sårbare overfor klimaforandringer.
  
•  Der er stigende sikkerhed for, at grupper såsom fattige og ældre ikke blot er mere sårbare i udviklingslande, men også i mere udviklede områder. Derudover er lavtliggende områder, samt områder på lave breddegrader - f.eks. tørre områder og store floddeltaer - udsat for størst risiko.
  
• De samlede konsekvenser for befolkningerne: Der er begyndende tegn på, at indledende positive effekter af den globale opvarmning nu vil toppe ved lavere temperaturstigninger, end antaget i den Tredje Hovedrapport, og at skaderne bliver større med stigende opvarmning.
  
• Nettoomkostninger som følge af konsekvenserne af den fortsatte opvarmning forventes at tiltage med tiden.
  
• Risici for større omvæltninger: Det forventes at global opvarmning over mange århundreder vil medføre havniveaustigninger alene på grund af vandets udvidelse, som vil være langt større end i det 20. århundrede.
  
• Det vil medføre tab af kystområder og deraf affødte konsekvenser. Der er nu bedre forståelse for, at der kan komme et større bidrag til havniveaustigninger end forudsagt i modellerne fra Grønlands Indlandsis og Antarktis over de kommende århundreder.
  
• Dette skyldes, at observerede dynamiske processer nær isranden kan føre til øget afsmeltning. Disse processer indgår endnu ikke i de anvendte modeller.
  
• Afbødning af klimaforandringer involverer en iterativ risikohåndtering. Dette inkluderer såvel modvirkning som tilpasning og må tage hensyn til skader, sidegevinster, bæredygtighed, lighed og risikoaversion.
  
• Klimaforandringer må bremses hurtigst muligt og mens det er økonomisk overkommeligt.
  
• Hverken tilpasning eller modvirkning alene kan afbøde alle konsekvenser af klimaforandringerne, men de kan støtte hinanden og sammen i væsentligt omfang reducere risikoen.
  
• Forsinket reduktion af drivhusgasudledningerne begrænser markant mulighederne for at opnå de laveste stabiliseringsscenarier, og øger risikoen for mere alvorlige konsekvenser af klimaforandringerne
  Modvirkning af klimaforandringerne er nødvendig.
  
• Der er nu klart, at ubegrænsede klimaforandringer på langt sigt formodentligt vil overskride tilpasningskapaciteten for mange naturlige og menneskeligt påvirkede systemer.
  
• En hurtig indsats vil forhindre en fastlåsning af infrastruktur baseret på fossil energi og det vil begrænse klimaforandringerne og dermed behovet for klimatilpasning.
  
• Mange konsekvenser kan mindskes, forsinkes eller undgås ved at reducere udledningerne af drivhusgasser. Modvirkning og investeringer i de næste 20-30 år har stor betydning for muligheden for at nå lavere stabiliseringsmål.
  
• Denne indsats er på langt sigt bestemmende for, hvorledes økosystemers sårbarhed kan reduceres, undgås eller udsættes.
  Stabiliseringsscenarier.
  
• For at stabilisere koncentrationerne af drivhusgasser i atmosfæren er det nødvendigt, at de globale udledninger topper, for derefter at aftage. Jo lavere stabiliseringsmål, jo før må den nuværende stigning afløses af et fald.
  
• De laveste stabiliseringsscenarier, som IPCC har vurderet, svarer til en koncentration på 445-490 ppm CO2 -ækv. (milliontedele). For at nå det mål skal udledningerne toppe indenfor 2015 og inden 2050 reduceres til 50-85 pct. af niveauet i 2000. Dette forventes at begrænse den globale temperaturstigning til 2-2,4 grader C over det før-industrielle niveau.
  Usikkerheder
  
• Klimasystemets følsomhed over for drivhusgasser er en nøglekilde til usikkerhed i relation til risikohåndtering, især for faste temperaturmålsætninger.
  
  Tiltag
• De stabiliseringsniveauer, som IPCC har vurderet, kan nås gennem anvendelse af en bred vifte af teknologier, som enten er tilgængelige i dag eller forventes på markedet de kommende årtier. Det forudsætter dog, at der gives nødvendige incitamenter og at barrierer fjernes.
  
• Lavere stabiliseringsscenarier kræver hurtigere investeringer og betragteligt større satsning på avancerede teknologier til at reducere udledningerne.
  En bred vifte af nationale tiltag er til rådighed for regeringerne, for at give de rette incitamenter til reduktion af drivhusgasudledningerne.
  
• Dog varierer omkostningerne betragteligt fra sektor til sektor og fra land til land. FN's klimakonvention og Kyoto Protokollen har medført globale reaktioner på klimaforandringerne, igangsat en vifte af nationale tiltag, skabt et internationalt marked for CO2-kvoter, samt institutionelle tiltag, der kan blive grundstenen i modvirkningen af klimaforandringer og klimatilpasninger i fremtiden.
  
• De samfundsøkonomiske omkostninger ved at modvirke udledninger stiger generelt med omfanget og hastigheden af de nødvendige tiltag. Den gennemsnitlige reduktion i den årlige vækst i BNP udgør mindre end 0,12 pct. for en stabilisering i intervallet 445-535 ppm CO2-ækv.
  
• På kort sigt kan modvirkning af klimaforandringer have positive bivirkninger på for eksempel sundhedsområdet, hvilket kan modsvare en del af udgifterne.
  
  Barrierer
• Konsekvenserne af fremtidige klimaforandringer vil højst sandsynligt stige i takt med den globale opvarmning. I 2005 blev de sociale omkostninger pr. ton CO2 opgjort til 12 US$ - dog med en betragtelig usikkerhed. Dette gennemsnit afspejler dog ikke de store absolutte forskelle på tværs af sektorer, regioner og folkeslag og afspejler heller ikke at estimatet højst sandsynligt er for lavt fordi en række ikke-kvantificerbare goder ikke indgår i beregningerne.
  
• Klimatilpasning er nødvendig på såvel kort som langt sigt - selv i de lavere stabiliseringsscenarier - men der er alvorlige barrierer, begrænsninger og omkostninger forbundet hermed.
  
• I visse tilfælde vil reaktiv tilpasning ikke være effektivt - f.eks. for den biologiske mangfoldighed og naturlige økosystemer - mens tilpasning kan være mindre fornuftigt eller meget dyrt for ændringer, der ligger ud over de nærmeste årtier.
  
• Selv under de mest stringente reduktionsscenarier, vil fortsat opvarmning finde sted i de nærmeste årtier og konsekvenser forventes at være åbenbare i form af døende koralrev, migrerende arter, vandmangel og risiko for tørke.
  Konsekvenser for Europa
• Klimaforandringer ventes at øge de regionale forskelle i naturgrundlaget inden for EU.
  
• Negative konsekvenser omfatter øget risiko for oversvømmelser som følge af skybrud. Ligeledes forventes hyppigere oversvømmelser og øget kysterosion som følge af ændret stormklima og stigende havniveau.
  I bjergegne forventes gletscherne at smelte yderligere tilbage, der vil blive mindre snedække og vinterturismen reduceres.
  
• I Sydeuropa forventes forværrede forhold som følge af højere temperaturer og tørke i de områder, der allerede er sårbare over for store klimaudsving. Vandmangel forventes at føre til reduceret vandkraftpotentiale og sommerturisme samt generelt medføre begrænsninger i landbrugsudbyttet.
  
• Klimaændringerne forventes også at føre til øget sundhedsrisiko som følge af hedebølger

[1] IPCC 1. delrapport anvender følgende terminologi som angivelse af vurderingernes sandsynlighed: Virtuallycertain > 99% probability of occurrence, Extremely likely > 95%, Very likely > 90%, Likely > 66%, More likely than not >50%, Very unlikely < 10%, Extremely unlikely < 5% - DANSK VERSION: VC = i realiteten sikkert, EL = ekstremt sandsynligt, VL =  meget sandsynligt, L = sandsynligt, MLTN = antageligt, VU = meget usandsynligt, EU =  ekstremt usandsynligt