Altinget.dk åbner portal for energi & klima

NY NETAVIS: I god tid inden FNs klimatopmøde åbner Altinget.dk portalen Altinget | Energi & Klima om tidens varme politiske emne.
Energi- og klimapolitik er beslægtet med miljøpolitik, men de er ikke enæggede tvillinger. Derfor søsætter Altinget.dk en specialportal om dansk energi- og klimapolitik.
Energi- og klimapolitik er beslægtet med miljøpolitik, men de er ikke enæggede tvillinger. Derfor søsætter Altinget.dk en specialportal om dansk energi- og klimapolitik.Foto: colourbox
Christian Juhl Mølgaard

Altinget.dk gør klar til at åbne sin elvte netavis - det sker mandag den 2. marts med Altinget | Energi & Klima.

Daglig redaktør bliver fra starten politisk journalist Niels Th. Dahl, der har påtaget sig udfordringen med at bringe et nyt lille medium til verden.

"Altinget | Energi & Klima launches i god tid inden FNs imødesete klimatopmøde i København - men netavisen vil naturligvis række mange år ud i fremtiden. Den skal beskæftige sig med nogle af den politiske verdens mest hotte spørgsmål i disse år: Energiforsyning, energibeskatning, udvikling af vedvarende energikilder og samspillet med klimaet og CO2-truslen. Sådan sagt helt kort," siger Altinget.dk's udgiver Rasmus Nielsen.

Altinget | Energi & Klima udkommer med nyhedsbrev tre gange ugentligt og sælges i årsabonnement. Til målgruppen hører f.eks. klimakommuner, fjernvarmeværker, energiproducenter og -leverandører, oliebranchen, elværkerne, miljøinteressenter, organisationer og virksomheder med interesser inden for sektoren, energipolitikere, energijournalister m.fl.

Fakta
  Hvornår er reserverne af olie og gas i Nordsøen opbrugt, og hvordan skal vilkårene for udnyttelsen være? Hvordan påvirkes det globale miljø af det stigende forbrug af energi? Og skal Danmark i højere grad satse på brug af vedvarende energi? Hvordan vil forbrugerne være stillet efter en liberalisering af el- og gasmarkedet? Og skal kommunerne frit kunne sælge deres elselskaber og beholde fortjenesten? Disse spørgsmål udgør nogle centrale problemstillinger, når man taler om energipolitik.

Der findes en lang række foreninger og interesseorganisationer, som beskæftiger sig med området, og som udgiver rapporter, høringssvar m.m.  Dansk Energi, Organisationen for Vedvarende Energi og Dansk Industri er eksempler på sådanne interesseorganisationer.

De vigtigste love inden for energipolitik er elforsyningsloven, varmeforsyningsloven, naturgasforsyningsloven, lov om udnyttelse af vedvarende energikilder m.v. og lov om besparelser i energiforbruget.


Kilde: ft.dk

"Altinget.dk udgiver i forvejen en meget læst netavis om miljøpolitik. Miljø er beslægtet med Energi & Klima, men det er ikke énæggede tvillinger. En del af sagerne i Folketingets Miljøudvalg er retteligt klimaspørgsmål, og dertil kommer, at energipolitikken har sit eget udvalg i skikkelse af Det energipolitiske Udvalg. Vi har gennem nogen tid bemærket, hvordan der er kommet mere aktivitet i dette udvalg, bl.a. med hyppigere møder og flere deputationer fra sektoren. Ikke at forglemme energi- og klimaminister Connie Hedegaard (K) og hendes store ministerium. Fra og med marts giver vi Altinget | Miljø et endnu klarere redaktionelt fokus, når energi- og klimaspørgsmålene lægges over i sin egen netavis," slutter Rasmus Nielsen. 

Han er glad for, at en så kompetent og dreven journalist som Niels Th. Dahl har stillet sig til rådighed for at løbe den nye netavis igang.

Har man en bred interesse for miljø- og energiområdet, er det nødvendigt at abonnere på begge netaviser, da de kun i beskedent omgang vil have redaktionelt overlap, understreges det. Det er allerede nu muligt for alle interesserede at bestille et tidsbegrænset, gratis prøveabonnement (brug link). Så dukker der målrettede nyhedsbreve med nyheder, debat og baggrund om dansk energi- og klimapolitik op i mailboksen fra og med mandag den 2. marts.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Rasmus Nielsen

Formand for Alrow Media, udgiver af Altinget i Danmark, Norge og Sverige samt Mandag Morgen
journalist (Danmarks Journalisthøjskole 1983)

Connie Hedegaard

Formand, Concito & KR Foundation, OECD’s Round Table for Sustainable Development
cand.mag. i historie og litteraturvidenskab (Københavns Uni. 1991)

0:000:00