DF truer med at stemme nej til råstofloven
Anders Jerking
RedaktionschefKonsekvensen af den korte tidsfrist er, at der ikke er tid til at komme med et velunderbygget høringssvar. Det er noget sjaskeri med lovgivningen.
Steen Krogh
DI
Dansk Folkeparti er så utilfreds med udkastet til råstofloven, at partiets miljøordfører, Jørn Dohrmann, truer med at stemme nej til loven, der skal førstebehandles i dag.
Han er ligesom en række virksomheder og organisationer fortørnet over, at parterne fik mindre end en uge til at skrive høringssvar. Det er en helt urimelig kort frist og i strid med gode demokratiske principper, mener flere organisationer, der understreger, at den korte svarfrist kan få store konsekvenser for både virksomhederne og naturen.
Parterne blev fredag eftermiddag den 13. marts inviteret til at skrive høringsvar til råstof-loven. Svarene skulle afleveres fredagen efter. De korte svarfrist kalder Danmarks Fiskeriforening for "utrolig dårlig forretningsskik". Dansk Byggeri kalder høringsfristen urimelig og i strid med Justitsministeriets vejledning og opfordrer til, at loven trækkes tilbage og behandles seriøst.
Miljøministerens svar til Miljøudvalget
Vil ministeren oplyse, hvilke konsekvenser det i givet fald vil have at udskyde lovforslaget til næste folketingssamling?
Svar
Lovforslaget indeholder overordnet ændringer inden for 3 temaer:
1) EU's mineaffaldsdirektiv,
2) ophævelse af fartøjsgodkendelsesordningen og
3) modernisering af tilladelsesordningen.
Ad 1)
Ændringerne, som udelukkende vedrører råstofindvinding på land, var også indeholdt i L 161 fra folketingsåret 2006-07, og var begrundet i en åbningsskrivelse fra EU-Kommissionen. EU-Kommissionen har i mellemtiden fulgt op med en begrundet udtalelse, som konkret betyder, at Kommissionen kan udtage stævning mod Danmark, såfremt nødvendige skridt til gennemførelse af direktivet ikke er taget inden den 2. april 2009. Lovforslaget blev sendt i høring inden for denne frist. Regeringen har meddelt EU-Kommissionen planen for behandling af lovforslaget, og jeg har, jf. alm. del - bilag 498, den 16. april 2009 orienteret udvalget herom. Såfremt lovforslaget ikke vedtages, må det derfor forudses, at EU-Kommissionen udtager stævning mod Danmark.
Ad 2)
Som det fremgår af lovforslaget og af det tidligere lovforslag, L 161, er den administration af fartøjsgodkendelsesordningen om begrænsning af fartøjsstørrelserne, som forudsættes i den gældende lov, ikke forenelig med EUtraktaten. Som det ligeledes fremgår af lovforslaget, er administration af fartøjsgodkendelsesordningen fra den 3. juli 2007 derfor sket i overensstemmelse med EU-retten. Da L 161 fra folketingsåret 2006-07 ikke blev vedtaget, meddelte den tidligere miljøminister efter Justitsministeriets vurdering den 3. juli 2007 udvalget, at administrationen fremover ville ske i overensstemmelse med EF-retten og oplyste bl.a. følgende: "Justitsministeriet har i den forbindelse oplyst, at der er en generel formodning for, at Folketinget ikke har til hensigt at vedtage regler, som er i strid med EF-traktaten, medmindre et flertal udtrykkeligt har taget stilling hertil. Jeg går således ikke ud fra, at Folketinget med bemærkningerne til ændringen af råstofloven i 1996 havde til hensigt, at administrationen af reglerne skulle ske uden respekt for EF-traktaten og medføre risiko for erstatningssøgsmål mod staten."
Såfremt lovforslaget ikke vedtages, vil situationen fortsat være den, at råstoflovens regler om fartøjsgodkendelsesordningen vil være i strid med EF-traktaten.
Ad 3)
Lovforslagets ændringer om modernisering af tilladelsesordningen har til hensigt at rette op på den uholdbare situation i konsekvens af, at L 161 fra folketingsåret 2006-07 ikke blev vedtaget. Den gældende lovs overgangsordning udløb med udgangen af 2007, og administrationen er efterfølgende sket under forudsætning af en lovændring, med bl.a. udstedelse af indvindingstilladelser med meget kort gyldighed til følge. Det er den juridiske vurdering, at den gældende lov ikke fortsat kan administreres således uden Folketingets accept. Såfremt lovforslaget udskydes til næste folketingssamling, forudsættes det derfor, at Folketinget accepterer, at der i den kommende periode udelukkende gives tilladelser til udgangen af 2010 for at sikre, at Folketingets arbejde med lovforslaget i næste folketingssamling ikke foregribes.
Det er ligeledes den juridiske vurdering, at de gældende konverteringstilladelser ikke kan forlænges med hjemmel i den gældende lov. Langt størstedelen af råstofindvindingen på havet sker i dag med tilladelser i konverteringsområderne, og disse tilladelser udløber alle med udgangen af 2009.
En udskydelse af lovforslaget vil derfor have den konsekvens for branchen, at man fra årsskiftet ikke længere kan indvinde i konverteringsområderne. Endvidere vil mulighederne for planlægning af investeringer og fremtidige afsætningsforhold være yderst begrænsede, idet evt. tilladelser, som det fremgår ovenfor, kun vil få gyldighed til udgangen af 2010 - dog 2011 for så vidt angår indvindingstilladelser, som bliver givet i forlængelse af efterforskningstilladelser fra før loven blev sendt i høring.
Som det fremgår, vil det ikke kunne udelukkes, at situationen medfører forsyningsmangel med konsekvenser for byggeriet m.v.
Miljø
