Ellemann taler biodiversitetens sag i New York

Et af de væsentligste danske mærkesager er hele diskussionen om biopirateri, og Danmark har sat sig for at nå frem til en aftale, hvor vi får lavet et sæt juridisk bindende spilleregler, som sikrer, at ophavslandene får del i det, når koncerner bruger genetiske ressourcer fra u-landene.

Karen Ellemann (V)
Miljøminister

Miljøminister Karen Ellemann (V) er rejst til New York for at træde ind på verdensscenen for biodiversitet. Her deltager hun i et møde, der afholdes under FN's Generalforsamling. 162 landes stats- og regeringschefer og talrige miljøministre vil i dag, onsdag, samles med det formål at varme op til Biodiversitetskonventionens tiende partskonference COP10 i Japan i oktober. Her skal en række nye internationale aftaler om at standse tabet af biodiversitet vedtages.

Miljøministeren, der ligesom blandt andre forbundskansler Angela Merkel og kommissionsformand José Barroso skal holde tale på mødet onsdag, er forhåbningsfuld.

"Jeg er optimist. Jeg håber, at New York bliver stedet, hvor man får skabt momentum i forhold til den store COP i Nagoya i Japan. Efter mødet vil man være et skridt nærmere et billede af, hvordan det ser ud på området - selvfølgelig overordnet i forhold til 2020-målene og specifikt også vedrørende biopirateri," siger Karen Ellemann.

Biodiversiteten ligger højere på den globale politiske dagsorden end nogensinde før. I 2010 skulle tabet af biodiversitet have været betydeligt sænket ifølge en tidligere FN-aftale, som blev indgået på Johannesborgtopmødet i 2002. Men sådan er det langtfra gået. Tværtimod er det mange steder gået endnu værre end forventet.

Stop for biopirateri er dansk mærkesag
På linje med den konflikt mellem i- og u-lande, der udspillede sig under COP15, er der også en konflikt mellem i-og u-landene i forhold til biodiversitet. I-landene har hidtil kvit og frit hentet genetiske ressourcer i form af viden og planter i u-landene til brug i blandt andet medicinal- og kosmetikindustrien. Netop derfor er et af de overordnede emner i New York at lede frem til forhandlingerne om at vedtage en juridisk bindende aftale, der skal sikre, at u-landene fremover får del i det økonomiske udbytte, når deres planter og viden udnyttes kommercielt.

Miljøministeren har arbejdet længe på at forberede netop den del af forhandlingerne. Hun har tidligere på året været vært på en konference i Namibia, hvor samtlige afrikanske lande var samlet med det formål at sikre, at Afrika taler med én stemme i de forhandlinger, der vil foregå i Japan.

"Et af de væsentligste danske mærkesager er hele diskussionen om biopirateri, og Danmark har sat sig for at nå frem til en aftale, hvor vi får lavet et sæt juridisk bindende spilleregler, som sikrer, at ophavslandene får del i det, når koncerner bruger genetiske ressourcer fra u-landene," siger Karen Ellemann.

Bindende aftale om biopirateri er nøglen
Hun mener, at alle i-lande - udover at have et særligt ansvar for at hjælpe u-landene - skal lægge pres på for at få gennemført en juridisk bindende aftale, fordi u-landene med en aftale vil få et større incitament til at beskytte skove og andre naturområder. På den måde er alle sikret en bedre beskyttelse af biodiversiteten, mener hun.

"Punkt et så handler det om at sikre bedre beskyttelse af dyr og planter, men hvis det lykkes at få den aftale på plads, så ser jeg det som nøglen til de internationale forhandlinger senere på året i Japan," siger Karen Ellemann.

Miljøministrene i EU blev tilbage i marts måned enige om at bakke op om en juridisk bindende protokol, der skal sikre udviklingslandene en fair udbyttedeling af verdens genetiske ressourcer, når en ny biokonvention skal forhandles på plads i Japan.

2020-målene
Et andet emne er selve den strategiske plan for, hvordan man over de næste ti år opnår det stop for tab af biodiversitet, som skulle have været indfriet i 2010.

Kontorchef i By- og Landskabsstyrelsen, Henrik Hedemann Olsen, er en af de embedsmænd, der skal med ministeren til New York.

"Når vi når frem til 2020, så skal ministrene ikke igen sidde og sige: 'det var ærgeligt, det nåede vi ikke'. Derfor skal der helst fastsættes nogle mål, der er realistiske og konkrete og målbare, så man er sikker på, at de løbende bliver opfyldt," siger Henrik Hedemann Olsen.

En fastsættelse af klare og målbare mål for 2020 er udover biopirateri og mobilisering af civilsamfundet en meget central pointe, som ministeren vil komme ind på i sin tale i generalforsamlingssalen i New York.

"Det er vigtigt, at hele diskussionen om, hvad det er for en type mål, man sætter sig for 2020, ikke bare bliver en gang varmt luft i ringbind. Der skal være målbare mål, og når man arbejder med 2020 som målsætning, så er man nødt til at have nogle delmål undervejs," siger Karen Ellemann.

En sidste afgørende brik i opvarmningen frem til COP10 er spørgsmålet om, hvordan finansieringen af en bindende aftale om biopirateri og en fastsættelse af målbare mål for 2020 skal finde sted.

"De fleste tager for givet, at en samlet pakke på COP10 kræver, at alle de tre elementer skal være til stede," siger Henrik Hedemann Olsen.

EU er forhandler
Det er Belgien som formandsland og Kommissionen, der på EU's vegne forhandler ud fra et mandat, som vedtages inden COP10, og som løbende koordineres i EU op til og under COP10. EU's forhandlingsmandat vedtages af miljøministrene på miljøministerrådsmøde i Bruxelles 14. oktober.