Albertslund: Landbrugspakke ude af takt med fremtiden

DEBAT: Landbrugspolitik handler om at finde den rette balance mellem udvikling af sektoren og miljøbeskyttelse. Den nye landbrugsaftale rammer desværre helt ved siden af, skriver Steen Christansen (S), borgmester i Albertslund.

Steen Christansen (S)
Borgmester i Albertslund

Natten til 22. december indgik Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance en ny landbrugsaftale.

Så kom julen, og der blev ikke meget mere debat om den sag. Hvilket er rigtig ærgerligt, for det er helt afgørende, at vi får en politisk debat om, hvordan vi udvikler en bæredygtig fødevaresektor. Det handler om arbejdspladser her og nu, men også om et fremtidigt bæredygtigt samfund.

De politiske vande er delt præcist som de plejer, når det handler om dansk landbrugspolitik. Landbrugspolitik handler om at finde en balance mellem udvikling af sektoren og miljøbeskyttelse. Den balance findes ikke i den nye aftale. Aftalen giver ikke rammer for bæredygtig udvikling af vores fødevaresektor, der bryder med en produktionsform udviklet midt i forrige århundrede.

Ude af takt med fremtiden
Aftalen afføder ikke nævneværdige investeringer i den økologiske produktion af fødevarer. Markedet for økologiske fødevarer er i kraftig vækst, både herhjemme, i resten af Europa og i Nordamerika. Flere landmænd end nogensinde før overvejer at omlægge til økologi. Måske fordi det konventionelle landbrug har problemer. Aftalen mangler politisk mod til at satse på et marked i vækst.

Aftalen åbner ikke nye perspektiver for, at Danmark kan bidrage til at bremse verdens overforbrug af fosfor. Et forbrug der, hvis det ikke reduceres, opbruger undergrundens fosforreserver. Vores fødevareproduktions træk på verdens fosforressourcer er ganske enkelt ikke bæredygtigt. Vi skal landspolitisk have det spørgsmål på dagsordenen. Alt andet er ansvarsløst.

Overordnet set vil den nye landbrugsaftale få negative konsekvenser for vores drikkevandskvalitet, vores vandløbskvalitet og vores biodiversitet. Det er en meget omkostningsfuld vej at gå - både nu, men især i forhold til en bæredygtig udvikling af vores samfund.

I Albertslund Kommune har vi i mange år forsøgt at have et globalt udsyn og fremme lokale tiltag til grøn omstilling og vækst. Siden midten af 90’erne har vi efterspurgt økologiske fødevarer, og har i dag økologisk bespisning i vores børneinstitutioner. Vi har også efterspurgt grønne løsninger på flere andre områder, eksempelvis udendørs belysning. Vores indkøbsvolumen understøtter vækst inden for grøn teknologi, og vi kobler os tæt på teknologiudviklingen, så vi i partnerskaber kan forme nye løsninger, metoder og produkter.

Den tredje vej
Lad os tænke videre, og lad os tænke endnu mere innovativt. Vi kan for alvor transformere fødevaresektoren, hvis vi går en tredje vej, og åbner for, at vores byer også bidrager til fødevareproduktionen i stor skala.

Albertslund Kommune har en vision om at trække fødevareproduktionen ind i byen. Byhaver kender vi, men de skal udbredes endnu mere. Byhaver rummer potentialer som et kæmpe aktiv for enhver bykommune. De gøre vores byrum mere attraktive, og giver værdi for beboerne.

Industriel indendørs produktion af fødevarer kender vi teknologisk set mindre til. Men det fungerer flere steder i verden, blandt andet i Japan og Korea. Et billede på det kunne være grønsagsproduktion i tidligere industribygninger. Tomatplanter placeret i vertikale lag og forsynes med LED-lys. Som produktionsform kan den vise sig mere bæredygtig end eksisterende, fordi den kan frigøre os af globale forsyningskæder og reducere de miljøbelastninger, som byerne eksporterer gennem deres efterspørgsel på fødevarer.

Danske eksportsuccesser opstår, når vi udvikler kvalitetsprodukter, der bygger på banebrydende design og teknologi. Når vi bryder med traditionerne og skaber nye nicher.

Landsbrugsaftalen efterlader den danske fødevaresektor tilbage på perronen. Og derfor bliver kommunerne nødt til i de kommende år at stille krav til landbrugssektoren om at levere økologiske produkter, så vi via vores indkøb kan fremme den helt nødvendige bæredygtige omstilling af landbruget. Mest af alt for fremtiden. Som de siger i Venstre.

Forrige artikel KL: Kommuner kan sikre verdens bedste affaldssektor KL: Kommuner kan sikre verdens bedste affaldssektor Næste artikel Ældre Byplanlæggere: Venstres planlov lader kommunerne i stikken Ældre Byplanlæggere: Venstres planlov lader kommunerne i stikken
  • Anmeld

    Kjeld Hansen

    Lusk med landbrugspakken

    Når miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen (V) og regeringen søsætter et landsomfattende initiativ, som man selv betegner som intet mindre end et "paradigmeskifte for miljøreguleringen" i Danmark, burde vi kunne forvente en åben og ærlig debat, før denne hjælpepakke til landbruget udmøntes i lovgivning.
    Men hvad får vi? Luskeri og sort latin fra allerførste dag.
    Landbrugsaftalen blev underskrevet af Venstre, De Konservative, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti 22. december, og allerede samme dag begyndte høringsfristen på otte uger. Finder regeringen det virkelig rimeligt, at de 103 høringsberettigede brancheorganisationer, foreninger og institutioner samt de 98 kommuner skal bruge deres juleferie på det omfattende høringsmateriale?
    Dertil kommer, at de to første ugers høring har været forgæves.
    De høringsberettigede har arbejdet i god tro med at vurdere landbrugspakkens virkninger ud fra den grundlæggende "Baseline 2021"-rapport. Den er udarbejdet af Århus Universitet i 2014, og udgør så at sige den overordnede facitliste, men 8. januar 2016 blev det afsløret, at FødevareErhvervsstyrelsen havde undladt at fortælle, at der skal anvendes en stærkt revideret udgave.
    Og selv om den reviderede udgave indeholder helt andre talstørrelser, havde FødevareErhvervsstyrelsen faktisk også undladt at offentliggøre den. Det skete først 8. januar, så alt høringsarbejde indtil da var foregået på et forkert grundlag.
    Dog har en enkelt høringsberettiget organisation ikke arbejdet forgæves. Det er Landbrug & Fødevarers faglige afdeling, SEGES. Allerede i november 2015 havde SEGES den reviderede udgave til kommentering, så landbruget har hele tiden kendt den rigtige facitliste. Hvorfor har SEGES haft denne fortrinsstilling? Jeg spurgte redaktøren af den reviderede Baseline 2021, og han svarede lakonisk: - Det fik vi besked på fra ministeriet.
    Høringsmaterialet består primært af den tekniske miljørapport, som lovgivningen kræver udarbejdet, når der ændres så drastisk på landbrugets udledning af kvælstof, at det vil påvirke både vandmiljøet og grundvandet. Rapporten, der er på 24 sider, er anonym, dvs. den har blot "NaturErhvervsstyrelsen" som afsender.
    Teksten rejser mange spørgsmål, og helt centralt står et Danmarkskort i tre lyseblå nuancer. Det angiver, hvor landmænd må bruge mere gødning, og hvor de skal skære ned. Ifølge kortet vil f.eks. det meste af landbruget på Fyn og i store dele af Sjælland opleve skrappe begrænsninger. Jeg spurgte aftalepartnerne, hvilke kilder kortet er baseret på, men hverken Erling Bonnesen (V), Mette Bock (I), Rene Christensen (DF) eller Rasmus Jarlov (K) anede det.
    Jeg anmodede derfor 5. januar NaturErhvervsstyrelsen om at få oplyst navnene på forfatterne til miljørapporten, så jeg kunne spørge dem. En uge senere kom der svar.
    NaturErhvervsstyrelsen ønskede ikke at oplyse, hvem der har udarbejdet miljørapporten. Begrundelsen lød: "Grunden er, at din anmodning rejser nogle juridiske spørgsmål vedrørende den eventuelle anvendelse af offentlighedslovens undtagelsesbestemmelser".
    Hele dette uskønne forløb med fortielser, favoriseringer og fusk gør høringen til en åbenlys farce. Ikke bare er dette luskeri unfair overfor offentligheden og de høringsberettigede, men hvad med de hæderlige landmænd der gerne ser en åben og ærlig debat om deres miljøforhold? De stigmatiseres helt urimeligt. Høringen om landbrugspakken bør simpelthen gå om!

Wermelin til embedsmænd: Vi skal være det grønne foregangsland

Wermelin til embedsmænd: Vi skal være det grønne foregangsland

MINISTERSKIFTE: Danmark skal være det førende land i grøn omstilling, og det stiller krav til idérigdommen i ministeriet, lød det fra den nye miljøminister, da der torsdag blev udvekslet både bacon og blæksprutte under vagtskiftet i Miljø- og Fødevareministeriet.