ALT: Naturpakken er kun første skridt på vejen

DEBAT: Regeringens naturpakke vil hverken bremse tilbagegangen i naturens mangfoldighed eller kompensere for landbrugspakkens udledninger. Men pakken er stadig et lille skridt i den rigtige retning, skriver Christian Poll (ALT).

Placeholder image
Foto: Folketinget
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Christian Poll (ALT)
Naturordfører

I fredags – da regeringens længe ventede naturpakke blev lanceret – var det svært at finde ud af, hvad man egentlig skulle mene om den.

Det stod selvfølgelig hurtigt klart, at naturpakken desværre ikke løser alle naturens udfordringer, men det virkede alligevel som et godt udgangspunkt.

Og ja, det er stadig min konklusion, at naturpakken er et lille skridt i den rigtige retning. Men den er på ingen måde nok til at stoppe tabet af biodiversitet.

Fakta
Deltag i debatten!
Send dit indlæg til andersen@altinget.dk 

Adskil natur og miljø
Når vi forholder os til naturpakken, synes jeg dog, at vi skal adskille naturindsatsen, som jeg ser som selve naturpakken, og kvælstofreduktionerne, som er den ”tillægspakke”, der er blevet talt så meget om, siden landbrugspakken blev vedtaget. Natur og miljø er ikke det samme. Miljø handler i denne forbindelse om kvælstof og vandmiljø, mens natur handler om truet flora og fauna.

Kvælstofreduktionerne i naturpakken er det politiske svar på regeringens fifleri i forhold til landbrugspakkens miljøpåvirkning. Her fik de Konservative en kvælstofreduktion på samlet 630 tons. Det er selvfølgelig positivt, men ikke nok: Det er en reduktion på under en tiendedel af landbrugspakkens samlede øgede mængde kvælstof, men det var dét, de Konservative havde bedt om. Jeg vil derfor gerne lykønske Konservative med det flotte forhandlingsresultat, da alternativet havde været, at vi slet ikke havde fået nogle kvælstofreducerende tiltag.

Nu skal tiltagene og intentionerne i naturpakken måles på, om de formår at bremse tilbagegangen i biodiversitet, sådan som vi internationalt har forpligtet os til.

Christian Poll (ALT), Naturordfører

Med miljøbrillerne på er pakken altså det bedste, vi kan få fra regeringens flertal. Det er ikke meget, set i lyset af at vi har fire år til at stoppe tilbagegangen i biologisk mangfoldighed, og yderligere beklageligt, at ordningen, der skal føre til kvælstofreduktion, er frivillig.

I forhold til selve naturens velbefindende er ambitionerne altså alt for små. Det er godt med fokus på urørt skov. Det er godt med fokus på store sammenhængende naturområder. Regeringen skal have ros for at anerkende alvoren af det tab af biodiversitet, vi oplever i disse år.

Første skridt på vejen
Men jeg ærgrer jeg mig over, at ministeren ikke indbød alle partier til forhandlingerne om naturpakken. I januar fremlagde vi i Alternativet en omfattende naturpakke, mens vi i marts præsenterede et skovkatalog, som er en konkret og handlingsorienteret plan, der kunne spille ind i forhandlingerne om naturpakken, hvor vi har udpeget de vigtigste statsskove for den sårbare og truede biodiversitet i Danmark.

I dette katalog identificerede vi 60.303 hektar statsskov, som bør udlægges som urørt skov eller græsningsskov. Ministeren fik vores naturpakke og skovkataloget – jeg har selv givet ham dem – og jeg håber, at han nu vil følge disse anbefalinger, for det er helt afgørende, at det er de skove med mest naturpotentiale, der udpeges som urørte.

Mellem 7.000-10.000 hektar urørt skov, som der ligges op til i naturpakken, er for lidt til at stoppe tabet af biodiversitet i Danmark. Jeg håber derfor, at denne pakke er den platform, hvorfra en langt mere ambitiøs naturpolitik kan vokse de næste mange år. For nylig pegede en rapport fra Københavns Universitet på, at vi minimum skulle have 75.000 hektar urørt skov, hvis vi skulle stoppe tabet af biodiversitet. Regeringens naturpakke kan derfor ikke være andet end et første skridt på vejen, hvis vi tager udfordringerne og vores internationale forpligtelser alvorligt.

Brug for nye midler 
Ved første øjekast kan det se positivt ud, at regeringens naturpakke har fået flere penge end først lovet. Det er også helt nødvendigt, hvis vi skal sikre en mere fri og vild natur. Men jo længere ned i bilagene man læser sig, jo mere bekymret bliver man for, om pengene blot rykkes rundt fra eksisterende naturindsatser.

Vi har brug for nye midler og ikke omprioriteringer. Og det er også derfor, det er afgørende, at vi skelner mellem Konservatives ønske om kvælstofreducerende tiltag og reelle naturindsatser. For hvis langt størstedelen af de nye penge går til kvælstoftiltag, har naturen altså betalt prisen for en miljø- og landbrugspolitisk konflikt i blå blok. Det kan hverken viben, lærken, sommerfuglene, larverne eller orkideerne være tjent med. Og dermed heller ikke vi borgere, der elsker naturen.

Finansieringen af naturpakken er bundet op på, at man udtager værdifuld træ fra løvskovene de første ti år. Det kan gøres begavet, men det kan også ende med en reel skovslagtning.

Det er svært at vurdere på forhånd, og derfor bliver det også helt afgørende, hvem der får magten til at bestemme hvilke træer, der tages ud, og hvordan det kommer til at ske. Det er ikke nødvendigvis en dårlig idé at udtage træer for at gøre plads til naturen, men det er meget kritisabelt, at finansieringen er bundet op på det.

Spørg fagkundskaben 
Derfor skal den biologiske fagkundskab ind over, og derfor vil jeg også gerne kvittere regeringen og dens parlamentariske grundlag for, at man i naturpakken fokuserer på at inddrage eksperter inden for biodiversitet og skov. Det afgørende for naturen de næste par år bliver, hvordan pakken implementeres, og her har vi brug for alle de biologiske råd, vi kan få.

Nu skal tiltagene og intentionerne i naturpakken måles på, om de formår at bremse tilbagegangen i biodiversitet, sådan som vi internationalt har forpligtet os til.

Afslutningsvist vil jeg glæde mig over, at man i naturpakken lægger op til en lov om natur og biodiversitet – det er nemlig helt afgørende, at biodiversitetsmålene bliver skrevet ind i dansk lovgivning. Det arbejde glæder jeg mig til at tage del i.

Omtalte personer

Christian Poll

Specialkonsulent, DTU, afdelingen for Kvantitativ Bæredygtighedsvurdering
civilingeniør (DTU,1991)

Politik har aldrig været vigtigere
Få gratis nyheder fra Danmarks største politiske redaktion
Ved at tilmelde dig Altingets nyhedsbrev, accepterer du vores generelle betingelser