Alternativet: Nyt fokus i forhandlinger om naturpakke

DEBAT: Naturen er primært blevet vurderet efter sin nytteværdi for mennesket, og det har haft uheldige konsekvenser. Regeringens naturpakke bør i stedet have fokus på at styrke naturen for naturens egen skyld, skriver Christian Poll (ALT).

Af Christian Poll (ALT)
Naturordfører 

Naturen er ikke bare et smukt sted. Naturen er en stor og vigtig del af økonomien, og den bidrager til menneskets trivsel. Naturen har en værdi i sig selv, og Danmark har da også forpligtet sig til at standse tilbagegangen af biodiversitet i 2020 – senest. Det er om fire år.

Foreløbigt går det ikke så godt, og grunden til det er, at naturen mangler plads og sammenhæng, naturens processer er stagnerede, beskyttelsen af naturen er mangelfuld og naturhensyn er ikke integrerede i vores produktion.

Gør naturen fri og vild
Alternativet har derfor formuleret 42 forslag til, hvordan vi kan gøre naturen fri og vild. Vi har samtidigt sendt vores naturpakke som inspiration til alle de partier, der lige nu sidder og forhandler naturpakke bag lukkede døre.

Beskyttelsen af vores fælles natur er en bestræbelse, der burde ligge en liberal regering varmt om hjertet, idet den sikrer det enkelte menneske nogle frihedsrettigheder, som støtter og underbygger det gode liv.

Frisk luft, rent vand, fuglesang og blomsterflor er en fælles arv, som staten burde stå som garant for. At afsætte 89 millioner kroner til at redde den natur, som vi alle er afhængige af, står i skærende kontrast til de 10 milliarder, som landbruget subsidieres med.

Man har ikke lov til at ødelægge noget for andre, alligevel forsvinder arter i et frygtindgydende tempo – og sådan behøver det ikke at være. Blot ved at lade de statsejede skove være urørte, kan man komme langt i sikringen af vores biologiske mangfoldighed. Ved at etablere større sammenhængende naturområder med brede korridorer kan man tage et stort skridt i retningen mod en rigere biodiversitet.

Forhandlingerne om regeringens udspil til en naturpakke foregår bag lukkede døre, og det er i sig selv meget beklageligt for den demokratiske proces. Det afskærer os andre fra at byde ind med gode ideer.

Danmark har modsat flere andre lande ikke nogle bestemmelser i grundloven, der sikrer, at naturen beskyttes. Dette er et trist faktum i et land, hvor over 60 procent af arealet er opdyrket, og hvor landbruget – generelt set – har fået karakter af at være en industrisektor med en høj miljøbelastning. Eventuelle miljøtiltag afhænger i for høj grad af den enkelte landmands incitament til at påtage sig et miljøansvar.

Natur som nytteværdi
Naturen bliver af regeringen primært vurderet efter sin nytteværdi. Vi lever i en tid, hvor det meste i vores omgivelser har en prislap og en nyttestatus. Når man i dag skal argumentere for guldsmedes og åkanders eksistensberettigelse, er det bedst at finde de økonomiske argumenter frem, for det er primært disse, der vinder gehør i den offentlige debat.

Jeg kan i den forbindelse fortælle, at det vedvarende fald i den biologiske mangfoldighed i Europa kostede 450 milliarder euro per år i 2012, og at tabet af biodiversitet reducerede det globale BNP med tre procent samme år. Tallene er stigende. ”Forskning viser, at naturen bidrager med 40-60 procent af det globale bruttonationalprodukt. Hvis vi ikke prioriterer at lave en bæredygtig og forskningsbaseret naturpolitik, saver vi den gren over, som vi selv sidder på” (professor, Carsten Rahbek).

Naturen er primært blevet vurderet efter sin nytteværdi for mennesket, og det har vist sig at have nogle uheldige konsekvenser. Vandhuller er blevet fyldt op med jord, vandløb er rettet ud, læhegn fældet, og skove er blevet reducerede til at være tømmerproducenter.

Nyt fokus i forhandlingerne
Det er gået hårdt ud over levesteder for planter og dyr, og det har dermed skadet biodiversiteten. Vores vækstfilosofi har været styret af hensynet til den maksimale indtjening og sorte tal på den økonomiske bundlinje. Det er gået ud over de to andre bundlinjer: Den sociale og den miljømæssige.

Naturen har et andet udtryk og et andet tempo end byens. Forskere har blandt andet påvist, hvordan vores hjerterytme og mængden af stresshormoner falder, når vi er i naturen. Nærhed til natur kan desuden fungere som en social løftestang: Hollandske forskere påviste en gevinst for hjerte- og stofskiftehelbredet, som svarer til en lønstigning på 135.000 kroner om året.

Det viser fordelen ved at have en natur, der er levende, og som vi lever sammen med – ikke kun ser som en ressource, der kan udnyttes. Jeg vil ønske, at netop det – en fri og vild natur – var fokus for de igangværende forhandlinger om naturpakken.

Forrige artikel SF: Esben Lundes blinde plet SF: Esben Lundes blinde plet Næste artikel Jægere: Stop politisk fnidder, og gør noget for naturen Jægere: Stop politisk fnidder, og gør noget for naturen
  • Anmeld

    Esben Möller Madsen

    Åbenbaringsbaseret naturpolitik?

    Christian Poll gör sig til talsmand for, at naturpolitikken skal väre forskningsbaseret. Det kan de fleste tilslutte sig. Så meget desto mere forblöffende er det, at han i näste öjeblik siger, at vi behöver mere urört skov. For det er der ikke forskningsmässig evidens for. ´Ganske vist er der forskere, som hävder det. Men en påstand bliver ikke pludselig til forskningsbasderet sandhed, blot fordi den fremföres af en forsker! Forskningsbaseret naturforvaltning indebärer at man har respekt for evidens og i övrigt kan skelne skidt fra kanel.
    Hvis Christian Poll er tvivl om rigtigheden af ovennävnte, kan han gå tilbage til Vismandsrapporten om emnet, hvor der netop explicit fremföres, at der savnes evidens for, at urört skov er et effektivt virkemiddel til fremme af biodiversiteten. Det er også derfor at vismändene tyr til kunstgrebet at bede et "expertpanel" fremföre deres synspunkter og så baserer deres efterfölgende beregninger på disse subjektive tilkendegivelser. Men et expertpanels situationsbestemte synspunkter har ikke noget med forskningsmässig evidens at göre. En påstand bliver som bekendt ikke til forskningsbaseret sandhed ved blot at blive gentaget et stort antal gange. Så når Christian Poll hävder, at Alternativets naturpolitik - bl. a. i spörgsmålet om urört skov - er forskningsbaseret, så han på gyngende grund. Ja, det er faktisk direkte forkert. Der er snarere tale om en ÅBENBARINGSBASERET naturpolitik.