Debat

Altinget tager planloven op til debat

PRÆSENTATION: I den kommende måned vil debatsektionerne på Altinget: by og bolig og Altinget: miljø sætte fokus på planloven. Læs mere, og mød panelet.

David Laungaard Lose
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Regeringen har lagt op til lempelser af planloven, som blandt andet skal gøre det lettere at udvikle erhverv på landet og skabe vækst i yderområderne.

Hvad er de afgørende problemer, som regeringen bør gøre op med? Og hvor er de største risici for natur og miljø? Hvilke konkrete tiltag vil have den største effekt, og er der nogen problemer, som bliver overset i debatten?

Altinget: by og bolig og Altinget: miljø sætter nu fokus på problematikken og har derfor inviteret en række politikere, fagpersoner og organisationer til at debattere emnet.

Mød alle debattørerne her

Troels Lund PoulsenTroels Lund Poulsen (V), erhvervs- og vækstminister
Troels Lund Poulsen startede sin politiske karriere i 1995, kort efter han havde færdiggjort gymnasiet, da han arbejdede som politisk sekretær på Christiansborg. Han blev valgt til Folketinget for første gang i 2001 for Venstre. Ud over sin nuværende post som Erhvervs- og Vækstminister har han tidligere været miljøminister, skatteminister og undervisningsminister. Fra 2006 til 2007 var han politisk ordfører for partiet. Han har desuden skrevet tre bøger.

Kirsten BrosbølKirsten Brosbøl (S), erhvervsordfører og fhv. miljøminister
Kirsten Brosbøl er uddannet cand.scient.soc. fra RUC og har desuden en master of arts fra University of Sussex. Hun har siddet i Folketinget for Socialdemokratiet siden 2005 og var fra februar 2014 til juni 2015 miljøminister. Efter valget i 2015 blev hun udnævnt til partiets erhvervsordfører. Hun har tidligere arbejdet som politisk konsulent for de danske socialdemokrater i Europa-Parlamentet

Jørgen MøllerJørgen Møller, lektor på Institut for Planlægning ved Aalborg Universitet
Jørgen Møller er uddannet byggetekniker og har desuden en master i fysisk og økonomisk planlægning fra Arkitektskolen i Aarhus. Siden 1986 har han været lektor i Kommunal Planlægning, som omfatter kommunal økonomi, sektorplanlægning og fysisk planlægning/byplanlægning. I mere end 10 år har han hovedsageligt arbejdet med landsbyer og landdistrikter og har i samme periode etableret sig som samfundsdebattør og foredragsholder.

Michael Leth JessMichael Leth Jess, direktør, Natur og plan, Danmarks Naturfredningsforening
Michael Leth Jess er uddannet landskabsarkitekt fra Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole. Han har tidligere arbejdet som bl.a. landskabsarkitekt i Linkjöping Kommune. I april 2013 blev han direktør for Natur og Plan i Danmarks Naturfredningsforening. Inden da var han afdelingschef samme sted.

Jørgen PrimdahlJørgen Primdahl, professor på Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet
Jørgen Primdahl er professor i det åbne lands planlægning ved Institut for Geoscience og Naturresourceforvaltning, Københavns Universitet. Han er uddannet landskabsarkitekt og har en ph.d. i landskabsplanlægning. Sammen med Lone Kristensen leder han forskningsprogrammet Fremtidens Landskaber, der har til formål at at give et bedre grundlag for planlægningen i det åbne land. Hans forskning har især omhandlet jordbrugslandskabets udvikling og regulering. Han var medlem af Natur- og Landbrugskommissionen i 2012-13.

Carsten AbildCarsten Abild, formand for landsforeningen Landsbyerne i Danmark
Carsten Abild er læreruddannet. Han har været folketingskandidat for Venstre i Kerteminde, medlem af Otterup Kommunalbestyrelse fra 1980 - 2007 og medlem af Fyns Amtsråd fra 1986 - 2007. Siden 2007 har han været medlem af Region Syddanmark. Han tog initiativ til dannelsen af landsbybevægelsen i 1976 og er stadig formand for Landsforeningen Landsbyerne i Danmark. I 1996 tog han initiativ til Otterup Kartoffel Laug og var i 1999 medinitiativtager til Danmarks Kartoffel Råd.

Jørn PedersenJørn Pedersen (V), formand for Teknik- og Miljøudvalg i KL
Jørn Pedersen er uddannet radio- og detailhandler og har haft flere lederjob inden for detailhandlen, blandt andet som centerchef i Kolding Storcenter. Han har været medlem af byrådet i Kolding Kommune siden 2005 og blev i 2010 udpeget som borgmester i samme kommune. I 2014 blev han valgt som formand for KL's Teknik- og Miljøudvalg og blev i samme runde også valgt til KL's bestyrelse.

Erik LauritzenErik Lauritzen (S), borgmester i Sønderborg Kommune
Erik Lauritzen er er tidligere landmand og landbrugsskolelærer. I 2002 blev han valgt til byrådet i den daværende Sundeved Kommune for Socialdemokratiet. I 2013 blev han valgt som borgmester i Sønderborg Kommune. Han er desuden bestyrelsesformand for Sct. Jørgens Hospital. Han har tidligere været formand for Teknik og miljøudvalget.

Ellen Højgaard JensenEllen Højgaard Jensen, direktør for Dansk Byplanlaboratorium
Ellen Højgaard Jensen er direktør i Dansk Byplanlaboratorium. Byplanlaboratoriet er en uafhængig institution, der siden 1921 har arbejdet for at fremme og kvalificere byplanlægningen gennem kurser, konferencer, magasiner og udviklingsprojekter. Hun er geograf af uddannelse, har undervist på Københavns Universitet og har tidligere arbejdet med byfornyelse og lokal udvikling.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Erik Lauritzen

Borgmester (S), Sønderborg Kommune
lærer (1996), landmand (1984)

Jørn Pedersen

Udviklingsdirektør, Vision Estate, bestyrelsesformand, IBA Kolding, bestyrelsesformand, CCTV Nordic A/S, repræsentantskabsmedlem, Alm. Brand, repræsentantskabsmedlem, Middelfarts Sparekasse
handelsuddannelse (Kolding Købmandsskole), diplomuddannelse i ledelse

Kirsten Brosbøl

Bestyrelsesformand, Danmarks Klimaskovfond, direktør og stifter, 2030beyond, medlem, 2030-panelet, forperson, Det Politiske Akademi
master i freds- og konfliktstudier (Sussex Uni. 2003), cand.scient.soc. (Roskilde Uni. 2005)

0:000:00