Baggrund for mistillid: Eksperter afviser Kjers miljø-regnskab

”Er der nogen af jer, der med en håndsoprækning kan bakke ministerens forklaring op om, at der vil være et grønt plus som følge af landbrugspakken i 2016, 17 eller 18?”

Alle syv forskeres hænder forblev solidt plantet på bordpladen efter spørgsmålet fra Socialdemokraternes landbrugsordfører, Simon Kollerup.

Under tirsdagens eksperthøring kunne ingen af de indkaldte forskere stå inde for miljø- og fødevareministeriets beregninger af miljøregnskabet bag landbrugspakken.

De syv forskere var indkaldt efter kritik af netop disse beregningerne. Tiltagene i landbrugspakken skulle ifølge beregningerne allerede næste år give en positiv virkning på miljøet. Det kunne forskerne ikke stå inde for.

Landbrugspakke: Sådan ser miljøregnskabet ud

”Jeg tror, at man må forvente, at landbrugspakken vil give anledning til en lille forøgelse af kvælstoffet over de første år,” sagde Jørgen E. Olesen, professor og sektionsleder ved Institut for Agroøkologi – Klima og Vand på Aarhus Universitet.

Han pointerede dog, at regnskabet på længere sigt vil give plus også for naturen.  

Tallene var ikke tydeligt puljede
Et andet kritikpunkt under eksperthøringen var ministeriets sammenlægning af baseline-effekten fra 2013, 2014 og 2015. En sammenlægning, der giver et mere positivt billede.

”Man kunne være gået tilbage til Jesus fødsel, så længe man husker at gøre det tydeligt, hvilket år man tager udgangspunkt i. Det har her ikke været tydeligt,” sagde Karen Timmermann, seniorforsker ved Institut for Bioscience - Anvendt marin økologi og modellering på Aarhus Universitet, og fortsætter:

”Man har her udregnet en gevinst fra tidligere år og så indregnet det i budgettet. Det vil være det samme som, hvis min chef kom ind og fortalte mig, at jeg næste år ville få 50.000 mere i løn, og det så viste sig, at det var 50.000 mere, end da jeg var studerende,” sagde hun.

Uenig i kritikken
Miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen (V) var ikke enig i kritikken. Blandt andet pointerede hun, at der tidligere er blevet gjort opmærksom på, at år til år-opgørelsen var forbundet med usikkerhed.

”Der er rejst et kritikpunkt fra forskellige forskere, og her må jeg blot konstatere, at denne begrænsning og usikkerhed netop er blevet gjort klart for alle i forhandlingerne, som det fremgår i disse notater,” sagde ministeren.

Baseline-effekt er en prognose
Under høringen var der også kritik af ministeriets brug af baseline-effekten – en række ydre omstændigheder, der positivt vil påvirke kvælstofregnskabet. Ifølge beregningerne vil baseline-effekten i løbet af de kommende år give en kvælstofreduktion mellem 2.467 og 5.551 ton. Men så præcist kan tallene ikke gøres op, lød det fra forskerne.

”Baseline-effekten burde mere korrekt hedde en prognose. Den er påvirket af en lang række faktorer, der kan have en afgørende effekt på udfaldet,” sagde Stiig Markager, professor ved Institut for Bioscience-Marin biodiversitet og eksperimentel økologi, Aarhus Universitet under høringen.

Også Jørgen E. Olesen var ude med en kritik af måden, man i ministeriet har beregnet baseline-effekten.

”Den tabel (miljøministeriets kvælstofregnskab -red.) giver en overdreven nøjagtighed i, hvornår kvælstoffet kommer ud i vandmiljøet. Vi har det rigtig dårligt med at neddele tallene på år på grund af usikkerheder og forsinkelseseffekter,” sagde han.

Uenighed blandt forskere
Selvom forskerne var enige i, at tallene fra baseline-effekten giver et misvisende billede i ministeriets regnskab, var der dog stor uenighed om, hvad landbrugspakken vil have af indvirkning på miljøet på sigt.

”Når jeg ser fremadrettet, er jeg overbevist om, at landbrugspakken vil give en positiv udvikling i miljøet. Jeg er positiv på baggrund af usikkerheden er stor og muligvis bedre end beregningerne viser,” sagde Svend Christensen, institutleder ved Institut for plante- og miljøvidenskab på Københavns Universitet.

Blandt andet bakkede nogle af forskerne op omkring, at målrettet regulering er et godt initiativ for fremtidens miljøindsats.

”Landbrugspakkens målrettede regulering er en omkostningseffektiv måde at regulere på,” sagde Kurt Nielsen, prodekan ved Science & Tecnology, Aarhus Universitet.

Se klip fra høringen her: