Biolog: Drop støtteordninger, der modarbejder biodiversiteten

DEBAT: Vi giver økonomisk tilskud til nyttiggørelse af naturen, og hvis arealer bliver unyttige, fjerner vi tilskud. Dermed har vi stadig støtteordninger, der modarbejder biodiversiteten og gør, at vi risikerer uigenkaldeligt at miste vores naturrigdom, skriver biolog.

Af Louise Imer Nabe-Nielsen
Biolog

I den senere tid er løsninger på biodiversitetskrisen debatteret her i Altinget. En krise, der betyder tab af arter og dermed vores fælles naturarv. Svalehale, urfugl, lund-ranunkel og mindst 300 andre danske arter har vi allerede mistet. Og mindst 1.500 arter ”hænger i med neglene”. Hvis vi på samme måde var ved at miste en tredjedel af vores kulturarv, ville der lyde et ramaskrig.

Debattørerne er kommet med mange gode forslag til løsninger på biodiversitetskrisen, som for eksempel mere plads til natur, fokus på truede arter, urørt skov, reel naturbeskyttelse, samarbejde og flere penge. Så langt så godt. Hvad er så næste skridt?

Vi nedsætter en kommission, der skal komme med bud på konkrete biodiversitetsmål. Men hov – de mål eksisterer jo allerede! Biodiversitetskonventionens Aichi-mål er 20 konkrete mål for at stoppe tilbagegangen af biodiversitet. Danmark og 192 andre lande underskrev disse mål i 2010 med krav om målopfyldelse i 2020.

Den uløste krise
Men hvorfor har vi så ikke løst biodiversitetskrisen? Det skyldes, at selvom Aichi-biodiversitetsmål er meget konkrete, så er det stadig elastik i metermål og uden konsekvenser for manglende målopfyldelse. Så uden vilje til en helhjertet indsats for biodiversiteten kan biodiversitetsmålene udvandes til ingenting.

Et godt eksempel er debatten om, hvor meget plads et landbrugsland som Danmark skal og kan reservere til natur. Ifølge Aichi-biodiversitetsmål 11 skal mindst 17 procent af landarealet være beskyttet natur i 2020. Det er jo ret præcist, så hvorfor er der overhovedet en debat om plads til natur?

Det skyldes, at natur er et upræcist begreb, som kan betyde alt fra noget, der er helt uberørt af mennesker, til hele den fysiske verden. Så afhængigt af, hvilket naturbegreb man anvender, har vi i Danmark natur på alt fra 0-100 procent af landarealet.

For at leve op til Aichi-biodiversitetsmålene er det dog ikke ligegyldigt, hvilken natur vi beskytter, da målet er at stoppe tilbagegangen af biodiversitet. Så selvom tankstationer, golfbaner og veje er en del af de danske nationalparker, og dermed på papiret beskyttet natur, kan de ikke bidrage til opfyldelsen af biodiversitetskonventionens mål om 17 procent beskyttet natur.

Forhindre tab af arter
De 17 procent beskyttet natur skal have en kvalitet, så levesteder for vores 1.526 truede arter sikres, og arterne beskyttes. Ellers kan vi ikke opfylde Aichi-biodiversitetsmål 12, der går på, at i 2020 er udryddelsen af kendte truede arter forebygget, og deres bevaringsstatus forbedret.

Det lyder umiddelbart som en stor og kompliceret opgave at sikre levesteder for alle truede arter. Men da arterne er truede af de samme grunde, er løsningerne de samme.

Arterne er opstået i en natur med fri dynamik uden menneskelig indblanding, og løsningen er derfor at give plads til den form for natur.

Det eneste, vi skal gøre, er at stoppe afvanding og genudsætte store helårsgræssende dyr uden tilskudsfodring – og så i øvrigt lade naturen passe sig selv.

Problemer med støtteordninger
Da vi gennem årtusinder har kæmpet for at kontrollere og nyttiggøre naturen, har vi tilsyneladende svært ved at acceptere at lade den være ukontrolleret og unyttig. Derfor giver vi økonomisk tilskud til nyttiggørelse af naturen og fjerner tilskud, hvis arealer bliver unyttige.

Vi giver for eksempel tilskud til plantning af skov, mens vi inddrager tilskud, hvis et landbrugsareal springer i skov af sig selv. Græsning af et naturareal er tilskudsberettiget, selv hvis græsningstrykket er så højt, at der ikke er en busk eller blomst på arealet. Derimod mister man tilskud, hvis græsningstrykket er så lavt, at der kommer over ti procent buskdække, selv hvis dette medfører højere biodiversitet.

Således har vi stadig støtteordninger, der modarbejder naturlig dynamik og biodiversitet, på trods af Aichi-biodiversitetsmål tre: ”Senest i 2020 er incitamenter, herunder støtteordninger, som er skadelige for biodiversiteten, elimineret […] og positive incitamenter til bevarelse […] af biodiversitet udviklet og anvendt.”

Jeg kender mange jordejere, som meget gerne vil give plads til natur og biodiversitet på deres ejendom – hvis de havde råd. Så hvorfor ikke udnytte dette og nå de 17 procent ved at gøre det udgiftsneutralt at sikre biodiversitet? Det vil koste penge – mange flere, end nogen regering nogensinde har afsat til natur. Men det er nødvendigt for at nå de biodiversitetsmål, vi er forpligtede til, og som vi bliver nødt til at nå for ikke uigenkaldeligt at miste den naturrigdom, vi har fået givet fra tidligere generationer.

Forrige artikel Partnerskabet for Bæredygtig Bioraffinering: Lad os nu få en national strategi for bioøkonomi Partnerskabet for Bæredygtig Bioraffinering: Lad os nu få en national strategi for bioøkonomi Næste artikel EL: Amager Fælled-byggeri kan skade hovedstadens biodiversitet EL: Amager Fælled-byggeri kan skade hovedstadens biodiversitet
  • Anmeld

    Allan Christensen · Kemiingeniør

    Pesticider, kunstgødning, gensplejsning - og disrespekten over for alle, der har ydet en indsats for at bevare biodiversiteten.

    Et samfund, der forbyder brugen af pesticider, kunstgødning og gensplejsning til produktion af fødevarer og andre produkter det vælger at kalde økologiske, er et samfund, der hverken interesserer sig for økologi, biodiversitet eller sine efterkommere og den fremtid det stiller dem i udsigt.

Søren Hermansen om den grønne omstilling: Vi har ikke lært en skid

Søren Hermansen om den grønne omstilling: Vi har ikke lært en skid

FEATURE: Eventyret om Samsøs transformation fra oliehungrende lokalsamfund i knæ til hele verdens grønne solstrålehistorie kan ikke fortælles uden Søren Hermansen. Hans opskrift på den grønne omstilling handler om lokal forankring og medejerskab. Politik giver han til gengæld ikke meget for.