Biolog: Lav et biodiversitetsråd uden erhvervsinteresser

DEBAT: Biodiversiteten og naturen blev endnu en gang taberen, da Vildtforvaltningsrådet gav grønt lys til udsætningen af flere skydefugle. Ministeren burde rådgives af et biodiversitetsråd uden erhvervsinteresser, skriver biolog Søren Wium-Andersen.

Af Søren Wium-Andersen
Biolog

For kort tid siden kunne miljøminister Esben Lunde Larsen glædestrålende meddele, at han har accepteret en flertalsindstilling fra Vildtforvaltningsrådet, VFR, om i de kommende år at tillade udsætningen af millioner af opdrættede fasaner, agerhøns og ænder.

Det er de såkaldte skydefugle, som skal kompensere for det dyreliv, der nu mangler i det giftsprøjtede agerland. Nu kan jægerne fortsætte med at skyde på udsatte fugle. Jægerne finder, at det er glædeligt, at ministeren har erkendt, at opdrættede fugle er en del af ”den danske jagtkultur”.

Indstillingen fra VFR er tiltrådt af Danmarks Jægerforbund, repræsentanter fra land- og skovbrugsinteresseorganisationer samt Dansk Ornitologisk Forening, DOF. En forening, som har et indgående kendskab til, at rovfugle og ugler dør af rottegift udlagt på skydefuglenes foderpladser, og at mere end 70% af søer med udsatte ænder er forurenet med fosfat.

Til trods herfor har DOF ikke forklaret, hvorfor de tilsluttede sig indstillingen om udsætningen af flere jagtobjekter. Danmarks Naturfredningsforening og Dyrenes Beskyttelse tiltrådte ikke indstillingen.

For et par år siden udgav ”Det Grønne Kontaktudvalg”, som DOF er medlem af, publikationen ”Danmarks natur frem mod 2020”. Heri skrev Peter Pagh blandt andet:

”...den traditionelle danske tilgang til beskyttelse af biodiversitet (er) en slags Hjallerup Marked, hvor beskyttelse og fravigelse af beskyttelsen af biodiversitet flyder sammen i en slags forhandlingskultur. Mens en sådan købslåen er en velegnet retlig ramme for Hjallerup Markeds behov for hurtig omsætning, er den uegnet til at beskytte biodiversitet, der har brug for langsigtede og vedvarende løsninger".

Peter Pagh peger her på et alvorligt problem. For spørgsmålet rejser sig, hvad har DOF fået for at tilslutte sig en indstilling, som forringer biodiversiteten? Er der blevet handlet her for at få del i jagttegnsmidlerne?

Svaret blafrer i vinden. Et er sikkert, naturen og dens biodiversitet blev igen taberen, og det på et tidspunkt, hvor naturen har behov for hjælp. Politikerne bør kigge på, om sammensætningen af VFR er det rette forum til at fremme den biodiversitet i Danmark, som har det alt for ringe.

Et biodiversitetsråd bestående af fagfolk, hvor snævre erhvervsinteresser ikke er så rigeligt repræsenteret, vil efter min opfattelse give ministeren en mere kvalificeret rådgivning om bevarelsen af biodiversiteten såvel på det korte som på det længere sigt.

Forrige artikel Frank Jensen: Engelbreths bizarre vildskud om Amager Fælled er helt ude i skoven Frank Jensen: Engelbreths bizarre vildskud om Amager Fælled er helt ude i skoven Næste artikel S: Vi skal stoppe monopolisering af de danske strande S: Vi skal stoppe monopolisering af de danske strande
  • Anmeld

    Arne Hastrup · Biolog

    Skydefuglene, fasan og gråand, har invasiv effekt på den naturlige flora og fauna.

    Fasanen er, uanset hvordan man vender og drejer det, en invasiv art i den danske natur. Tilsvarende mener biologer, at de i naturen udsatte gråænder, af domesticus-typen, er invasive og at det bør undersøges nøjere.

    Uanset hvad man kalder disse opdrættede og udsatte skydefugle, så har de en meget negativ effekt på vores oprindelige natur, dvs.. det naturlige plante- og dyreliv, som minister Esben Lunde Larsen om nogen er forpligtet til at beskytte.

    Der er for mig at se kun én forklaring på at forholdene ikke undersøges, nemlig at man nødigt vil træde jægerne over tæerne

    En kedelig effekt ved udsætningerne af fasaner og gråænder er, at der ofte følger en intensiv rovdyrbekæmpelse med - gjort spiselig ved at benævne den "predatorkontrol".

    Dansk Ornitologisk Forening (DOF) har påvist at der er en klar sammenhæng mellem fasanopdræt og fravær af Duehøge i skove i Nordjylland. På Sjælland er duehøgbestanden udenfor stats-
    og offentligt ejede skove unaturligt lav . Det kan kun forklares med at den efterstræbes voldsomt, hvor der er store jagtinteresser.

  • Anmeld

    Egon Østergaard · Formand, DOF

    Svar til Søren Wium-Andersen

    Vildtforvaltningsrådet er et seriøst arbejdende råd med meget modsatrettede interesser, men hvor meninger brydes, og hvor kompromiser nogle gange indgås. Man kan ikke bare få sin vilje, uanset hvor god en sag man synes at have. Udsætninger, falkejagt og ulv er blot nogle af de emner, som Rådet behandler, og hvor der ikke er lette løsninger. Den korte version af et svar til Søren Wium-Andersen er, at der ikke pt. er politisk vilje til at lukke for udsætninger. Derfor er det det muliges kunst at bevæge sig i den rigtige retning. Her glemmer SWA, at der i forliget er flere vigtige elementer. Det vigtigste nye er uden tvivl, at alle udsætninger, store som små, fremover skal registreres i Miljøstyrelsen. I dag aner vi intet om, hvor mange fugle og hvilke arter, der udsættes, hvor og hvornår. Det er en stor mangel, både hvis man skal spore udbrudte sygdomme i fuglebestande, opspore naturkriminalitet ifbm. transport og udsætning af fugle samt når man fagligt skal underbygge, at udsætninger af gråænder fører til næringsstofforurening af søer og vandhuller. Udsætningsforliget kunne være bedre set med naturbeskyttelsesbriller, ja, men der er bestemt også positive tiltag, ikke mindst på sigt.

  • Anmeld

    Arne Hastrup · Biolog

    Har DOF lukket øjnene for at fasanen er en invasiv art i det seneste skydefugleforlig man har indgået i Vildtforvaltningsrådet ?

    DOF-formand Egon Østergaard fremhæver i en replik til Søren Wium-Andersen, at den væsentligste gevinst for DOF ved det netop indgåede skydefugleforlig i Vildtforvaltningsrådet er, at der fremover skal indberettes til Miljøstyrelsen, hvor der er blevet udsat fasaner og gråænder !

    Jeg skal gøre opmærksom på, at denne registrering ALLEREDE finder sted, som en del af forebyggelsen og overvågningen mod udbrud af alvorlige epidemier af højpatogen fugleinfluenza, senest H5N8 i efteråret 2016.

    Det har i en årrække været ET KRAV at udsætterne indberetter til CHR, det civile husdyrregister, under Fødevarestyrelsen, hvor og hvor mange fugle der udsættes på de enkelte ejendomme, i detaljeringsgrad ned til i hvilke søer for gråandens vedkommende.

    Er DOF ikke bekendt med lovkomplekset omkring forebyggelse af alvorlig fugleinfluenza ? Og er det ikke tilstrækkeligt at udsætningerne registreres under Fødevarestyrelsen,som nu i CHR sammen med alle andre husdyr ?
    Hvorfor er det nødvendigt med et helt nyt register i Miljøstyrelsen, der skal foretage det samme ?

    Til sidst, Jeg har meget vanskeligt ved at se, at denne fremtidige dobbeltregistrering af skydefugle skulle være en gevinst for DOF, når foreningen som en del af sin naturpolitik af mange og gode grunde går imod disse udsætninger og taler for at de skal ophøre.

    Og så er fasanen endda en invasiv art, der IKKE tæller med i biodiversitetregnskabet.

  • Anmeld

    Egon Østergaard · Formand, DOF

    Udsætninger registreres ikke i dag

    Hvis virkeligheden var, som Arne Hastrup giver udtryk for i sit indlæg, så var der grund til kritik. Men virkeligheden er imidlertid, at udsatte fugle ikke registreres konsekvent i dag. Vi mangler simpelthen viden om det. Fødevarestyrelsen registrerer import af fugle og har fokus på fuglene som husdyr og smittespredning, men ikke som en del af naturen, hvis de løslades. I 2016 registrerede Fødevarestyrelsen 0 importerede ællinger, og man har ingen viden om antallet af udsætninger, for der er ikke krav om registreringer. Men flere gode bud er, at der udsættes måske 500.000 ænder. Vi aner det ikke. Fødevarestyrelsen interesserer sig ikke for fuglene, når man lukker lågen op til deres bure, og de bliver ”frie” fugle i naturen. Så er det Naturstyrelsen, der tager over. Naturstyrelsen skal føre kontrol med udsætningerne, og her kan de få nyttige informationer fra Fødevarestyrelsen, men de mangler informationer om de konkrete udsætninger: sted, tid, antal og art.
    Det er derfor forkert, når AH påstår, at der allerede er styr på udsætningerne. Det er der overhovedet ikke, og det er et kæmpe problem, når der skal diskuteres fx ænders påvirkning af søer. Fremover skal alle udsætninger registreres, store som små, og også når folk selv opdrætter fugle og udsætter dem. Det aner vi heller ikke noget om i dag. Vi mangler fundamental viden, og det rettes der op på nu. Målet for DOF er stadig at udfase udsætninger af gråænder, agerhøns og fasaner, men vi skal gøre det på et oplyst grundlag. Det arbejder vi på.

  • Anmeld

    Arne Hastrup · Biolog

    Lovgrundlaget omkring registrering af skydefugle er OK. Svar til DOF-formand Egon Østergaard

    Egon Østergaard, du har overset at jagtlovgivningen allerede idag har klare bestemmelser om registrering af udsat fjervildt, Agerhøne, Fasan og Gråand.
    (Bekendtgørelse om opdræt af fjervildt1) BEK nr 1496 af 10/12/2015 Gældende Offentliggørelsesdato: 11-12-2015. Miljø- og Fødevareministeriet )

    § 32. Personer, der sætter fjervildt ud i naturen, skal foretage optegnelser over udsætningen, herunder dato, sted samt antal og art af de udsatte fugle.
    Stk. 2. Optegnelserne skal opbevares i mindst 2 år fra optegnelsestidspunktet og skal på forlangende forevises repræsentanter for Fødevarestyrelsen.

    Dertil kommer lovgivning omkring forebyggelse af epidemier af højpatogen fugleinfluenza, hvor der er klare regler om sporbarhed, ved attester fra producent og modtager.

    Begge ovennævnte love og bekendtgørelser er administrativt underlagt Fødevarestyrelsen, så det giver INGEN mening at oprette et nyt register under Naturstyrelsen. Tværtimod vil det være forvirrende for opdrættere og udsættere. Desuden vil det også blive vanskeligere at håndhæve lovgivningen.

    For mere end 10 år siden ønskede Vildtforvaltningsrådet at få klarhed over skadevirkningerne ved gråandeudsætningerne, forurening såvel som negative effekter på udsætningssøernes naturlige plante- og dyreliv. Rådet rekvirerede en udredning fra Aarhus Universitet (DCE); men fik en rapport som der ikke kunne konkluderes på - og endnu engang blev gråandeudsætningerne sparket til hjørne.

    Af referater fra VFR fremgår det, at man bestilte én varer men fik en anden, nemlig en relativ grundig redegørelse for andeudsætningerne i Danmark, fordelt på tid og sted og i omfang. Faktisk noget i retning af dét som DOF idag - 10 år efter - mener er en stor gevinst i det netop indgåede skydefugleforlig !

    Hvis DOF dengang, i det mindste, havde anlagt et forsigtighedsprincip ville man næppe have indgået det 10-årige forlig om skydefuglene i 2007; men det gjorde man, med det resultat at et meget stort vildtforvaltnings- og fuglebeskyttelsesproblem er uløst. For mig at se kan miseren føres helt tilbage til "Køkkenbordsforliget" i 1991.

    Derfor må det være meget skuffende for alle der ønsker de bedst tænkelige forhold for vores naturligt forekommende vandfugle i vores søer - at DOF endnu engang lader stå til, og IGEN har indgået et nyt forlig om fortsat udsætning af gråænder.

    Lovgrundlaget omkring skydefuglene er i orden; men der er ingen vilje til at håndhæve lovgivningen fra kommunernes side, når der anmeldes overtrædelser. Kommunerne kaster bolden videre til vildtforvaltningen under Naturstyrelsen. Problemet er at Naturstyrelsen ikke har nogen tilsynspligt m.h.t. om jagtlovgivningen overholdes.

    Det tidligere Natur- og Miljøklagenævn har i en principiel afgørelse fra Lejre Kommune 2012, klokkeklart fastslået, at Naturbeskyttelesloven står over "skydefuglebekendtgørelsen", og at andeudsætninger vurderet ud fra alment accepteret biologisk faglig viden, medfører en tilstandsændring af de berørte søer. Heri ligger det principielle i afgørelsen.

    Du skriver til sidst Egon Østergaard, at DOF arbejder for udfasning af udsætningerne af skydefuglene. Det virker unægteligt noget halvhjertet, når det af DOF´s naturbeskyttelsespolitik klart fremgår, at man er indstillet på et kompromis f.s.v.a. jagt på udsatte Gråænder, hvor DOF foreslår helårlige jagtaftaler og dermed stop for dagjagter. Hvordan hænger dét sammen.

  • Anmeld

    Egon Østergaard · Formand, DOF

    Registrering af udsatte fugle

    Jeg har for god ordens skyld rettet henvendelse til Miljøstyrelsen, der har spurgt Fødevarestyrelsen om reglerne for oplysninger ifbm. udsætninger.

    Miljøstyrelsen har i dag svaret:
    ”at i henhold til bekendtgørelsen om opdræt af fjervildt skal der ved udsætning af fjervildt i naturen, føres optegnelser over denne udsætning med angivelse af dato, art og antal samt sted for udsætningen. Disse optegnelser skal opbevares i mindst 2 år og på forlangende kunne forevises for Fødevarestyrelsens kontrollanter.

    De nævnte optegnelser er ikke at betragte som registrering af udsætning. Optegnelserne indsendes ikke til en myndighed og indgår heller ikke i et register/database, men skal alene kunne forevises Fødevarestyrelsens kontrollanter ved direkte henvendelse."

    Det er min baggrund for at skrive, at det er et stort fremskridt, at alle udsætninger nu skal registreres, så disse data kan bruges i den fremtidige diskussion om udsætninger, og at data er tilgængelige for ministeriet og VFR. Nu får vi viden om udsætningernes faktiske omfang og præcis viden om tid og sted.

    Læs i øvrigt også referatet fra VFR-mødet i juni: http://mst.dk/media/133564/udkast-til-referat-fra-moede-i-vildtforvaltningsraadet-den-13-juni-2017.pdf
    samt den konkrete ordlyd i indstillingen til ministeren:
    https://www.netnatur.dk/vildtforvaltningsraadet-nyt-vedr-udsaetning/

  • Anmeld

    Søren Wium-Andersen

    Vildtforvaltningsrådets forbløffende uvidenhed

    Debatten med medlem af Vildtforvaltningrådet, VFR, og formanden for Dansk Ornitologisk Forening, Egon Østergaard har illustreret, hvor kompliceret det er for en lille NGO på trods af gode intensioner at være klædt på til forhandling med landbrugs-, skovdyrknings- og jagtinteresser. Derfor kan det ikke gå hurtigt nok med at få nedsat et uafhængigt biodiversitetsråd bestående af fagfolk i stedet for erhversorganisationer i VFR, så ministeren kan få uafhængige kvalificerede råd om biodiversitetsbevarelse og offentligheden kan få indsigt i på hvilket grundlag ministeren træffer afgørelser om biodiversitet.
    Skal man være rådgiver, skal man have en viden. Men den viden synes ikke at ligge i det Vildtforvaltningsråd, som rådgiver miljøministeren.
    I sit svar til Arne Hastrup erkender DOFs formand, Egon Østergaard, at Arne Hastrups udsagn om registreringskravene ved udsætninger af fjervildt i naturen er korrekte.
    Derfor er det for mig uforståeligt, at DOF har kunnet tiltræde en indstilling om udsætning af skydefugle uden at kræve indsigt i oplysninger om udsætningerne gennem de seneste år. Det er oplysninger, som ministeriet allerede har adgang til fra den erhvervsgren, der udsætter skydefugle, takket være bekendtgørelsen om opdræt af fjervildt. Denne bekendtgørelse har helt klare regler om at opdrættet fjervildt, der udsættes i naturen skal registreres med art, antal, dato og udsætningsstedet. Kan det virkeligt være rigtigt, at DOF først nu efter Arne Hastrups kommentarer har fået kendskab til bekendtgørelsen om fjervildt? Det synes Egon Østergaards svar at indikere.
    Kendsgerningen er, at DOF via sin uvidenhed om gældende regler har forhandlet sig frem til få adgang til en viden, som DOF allerede har haft adgang til i en årrække, hvis DOF ellers havde spurgt i ministeriet!
    Når der forhandles i et VFR med meget store erhversinteresser men med ringe faglig indsigt, så understreger det vigtigheden af, at VFR nedlægges og erstattes af et råd, hvor der sidder en uafhængig personkreds, som har viden om det, der rådgives om.
    NGOernes og erhvervenes input kan så fremlægges i forbindelse med en høringsproces.

  • Anmeld

    Arne Hastrup · Biolog

    Jægernes opdrættede skydefugle (Fasan, Agerhøne og Gråand) ER registreret i forbindelse med overvågningen af fugleinfluenza.


    Af ””Bekendtgørelse om pligt til overvågning for aviær influenza hos fjerkræ og opdrættet fjervildt”” fremgår det at….

    • Opdrættere af fjervildt (Agerhøne, Fasan og Gråand) skal være anmeldt og registreret i CHR (det civile husdyrregister) for at blive godkendt af Fødevarestyrelsen.
    • Opdrætterne er desuden forpligtiget til efter klare anvisninger at indsende prøver fra fjervildtbesætninger til DTU Veterinærinstituttet som led i overvågningen af alvorlig højpatogen fugleinfluenza.
    • DTU overfører alle undersøgelsesresultater til en database i Det Danske Fjerkræråd. Denne registrering foregår efter Fødevarestyrelsens anvisninger.
    • Ved efterfølgende omsætning og handel med fjervildt skal medfølge en INFORMATIONSSKRIVELSE, der er en attest fra sælger til køber, hvoraf det skal fremgå med reference til DTU veterinærinstituttes sags. nr. i registeret , at den pågældende besætning er testet for fugleinfluenza. Det skal også fremgå hvem der er køber og hvor mange fugle af den pågældende art, der omsættes / handles.

    Det ville derfor have været den nemmeste sag for Vildtforvaltningsrådet, som fagligt grundlag forud for indstillingen til ministeren, at man fra Fødevarestyrelsen havde indhentet alle relevante data om antal og på hvilke ejendomme, der er udsat Fasaner, Agerhøns og Gråænder. Det har man faktisk haft 10 år til, hvilket var aftalen i Vildtforvaltningsrådet, da man indgik det 10-årige skydefugleforlig i 2007 !

    Miljø- og Fødevareministeriet kunne ganske enkelt have bedt om at få alle informationsskrivelserne fra opdrætterne, der er registreret i CHR. og med henvisning til § 32 i bek. om ”opdræt af fjervildt” samtidigt udbedt sig en optegnelse over de konkrete udsætninger, herunder dato, sted samt antal og art af de udsatte fugle.
    Som biolog Søren Wium-Andersen er inde på, så har ministeren / Fødevarestyrelsen også tilsynspligten, vedrørende overholdelsen af ”Lov om opdræt af dyr” herunder fjervildt og om hvorvidt udsætningerne af Fasaner, Agerhøns og Gråænder nu også foregår i overensstemmelse med lovens formål, herunder fjervildtets tarv, som det er formuleret i § 16. ”Opdrættet vildt må kun udsættes, hvis det må forventes at være i stand til at overleve i naturen.” Men som bekendt kan udsat fjervildt ikke klare sig uden massiv fodring og for fasanens vedkommende tillige heller ikke uden hegning og afværgeforanstaltninger for at holde predatorer væk.

    Derfor vil jeg fastholde, at DOF er blevet snydt i det netop indgåede ”skydefugleforlig”, der desuden er indgået på et usagligt grundlag. Tidligere mangeårigt medlem af Vildtforvaltningsrådet for Dyrenes Beskyttelse, dyrlæge Bjarne Clausen, har til Frederiksborg Amtsavis jan 2017, udtalt : ”Reglerne om max 7 fasaner/ ha og 1 ælling/ 150m2 sø er…., sat helt tilfældigt og uden biologisk begrundelse (jeg deltog selv i forhandlingerne).” Citat slut.

    Det må også gøre indtryk i DOF, at man nu er den eneste tilbageværende ”grønne” organisation i forliget ?

    Fuglesagen havde været bedst tjent med, at DOF var trådt ud af forliget.

    Til sidst denne stående invitation til DOF´s formand, Egon Østergaard.
    Hvis du på noget tidspunkt i udsætningssæsonen for gråænder (ult. maj til jagtstart 1 sept) kommer til Sjælland vil jeg meget gerne vise Dig nogle eksempler på skadevirkningerne ved udsætning af gråænder. Du er velkommen til at tage DOF´s forrige formand Christian Hjort med på denne besigtigelse. Han har trods alt et væsentligt ansvar for at DOF helt tilbage i 1991 indgik et fatalt skydefugleforlig med jægerne.