BL: DCE sender spildevandsregningen ud på landet

DEBAT: Følsomheden overfor kvælstof i fjorde og kystvande skyldes ikke nitrat fra landbruget, men fosforbelastning fra spildevand, og DCE’s påstand om det modsatte er helt hen i vejret, skriver Poul Vejby-Sørensen fra Bæredygtigt Landbrug.

Af Poul Vejby-Sørensen
Cand.agro. og faglig rådgiver i Bæredygtigt Landbrug

Det lyder lidt hult, når professor Stiig Markager i Altinget 17. marts efterlyser en konstruktiv miljødebat. Hertil bidrager han i hvert fald ikke selv. 

Er hans iagttagelse om, at data og fakta igen spiller en rolle i debatten, og at manipulation med virkeligheden er blev afsløret korrekt, så går han hårde tider i møde. For hvem er det, der i uhørt omfang har forkastet data og fakta til fordel for en såkaldt manipuleret virkelighed bygget på modelberegninger? 

I debatten om landbrugspakken, målrettet regulering og kvælstoffølsomme, altså sårbare, områder har Aarhus Universitet tilsidesat den videnskabelige redelighed med den nylige påstand: 

”Kvælstof er den afgørende faktor for vores havmiljø. Det er uden for enhver tvivl. Det er simpelt hen faktum."

Aarhus Universitet fortier hermed den kendsgerning, at kvælstoffølsomme områder absolut intet har med nitratudledning fra landbrug at gøre. 

Spildevandet er synderen
Realiteten er, at kvælstoffølsomme områder er skabt af store fosforudledninger gennem fortrinsvis byspildevand, både i fortiden, der er sedimentet og i nutiden gennem overløb. 

Årsagen er DCE’s og myndighedernes manglende seriøsitet omkring rensning af spildevand. Senest er det kommet frem, at de regnbetingede udledninger, altså overløb, i årevis har været stærkt undervurderede ifølge Punktkilder 2013, Naturstyrelsen.

Disse alvorlige forsømmelser, som bør være ansvarspådragende, formodes at ligge til grund for de fortsatte angreb mod kvælstof i vandmiljøet, der udsendes fra Aarhus Universitet. 

At beskylde kvælstof for at være den afgørende faktor for vores havmiljø er ikke videnskab. Det er politik.

AU bedriver videnskabelig uredelighed
Der er principielt intet nyt i vandmiljøets opførsel. De mest byprægede fjorde har hele tiden været de mest eutrofierede og miljømæssigt udsatte. Sådan var det i Bæltprojektet i 1970’erne. Sådan er det i dag.

Forskellen er blot, at i 1970’erne havde vi neutrale forskere, der holdt sig til videnskabelige metoder og påviste, at fosfor spillede en afgørende rolle. I eksempelvis NPo-redegørelsen (side 19) fra 1984 blev det fremhævet, at netop fosforrigt spildevand forårsager kvælstofbegrænsning. 

Men gennem de seneste årtier har de forskere ved DCE, der rådgiver Miljøministeriet, givet uredelige oplysninger om kvælstofs rolle i vandmiljøet. Blandt andet ved at påstå en kobling mellem tilførsel af kvælstof og dårlig økologisk tilstand, skønt den ikke har kunnet påvises i Miljøministeriets årlige tilstandsrapporter.

Går imod international forskning
I dag udsender Aarhus Universitet stadig det politiske budskab: ”Kvælstof er den afgørende faktor for vores havmiljø. Det er uden for enhver tvivl. Det er simpelt hen faktum.” 

Førende internationale forskere er af en anden mening. 

Blandt andre har professor John A. Downing fra Iowa State University påvist, at følsomme områder med kvælstofbegrænsning især findes i forbindelse med antropogen forurening med lav-N:P-spildevand. 

Påstanden fra Aarhus Universitet må derfor betegnes som videnskabelig uredelighed, eftersom der ikke kan være belæg for udtryk som “uden for enhver tvivl” og ”faktum”. 

Udmeldingen flugter som nævnt heller ikke med NPo-redegørelsen. 

Forskere i et politisk ærinde 
Nedenstående kort har Aarhus Universitet (DCE) og DHI udgivet i forbindelse med den næste generation af vandplanerne, som overhovedet ikke eksisterer endnu. 

Det er uklart, hvad formålet er med at sende et følsomhedskort ud, der er helt anderledes end det, som netop er udsendt i forbindelse med Landbrugspakken. 

Måske lægges der op til et nyt tilfælde af politisk indblanding fra forskerne?

Af kortet fremgår det tydeligt, at de følsomme og mørkegrønne områder findes i forbindelse med byprægede vandområder og vel at mærke ikke i forbindelse med landbrugsprægede vandområder. 

Det stemmer overens med, at områder med lavt N:P-forhold defineres at være kvælstofbegrænsede, hvorefter myndighederne fejlagtigt pålægger landbrugsoplandet skærpede kvælstofnormer. 

Bemærk hvilke recipienter, forskerne anser som mest kvælstoffølsomme:

  • Det er ikke de mest landbrugsprægede fjorde som for eksempel Randers Fjord, Nakskov Fjord.
  • Det er derimod byprægede fjorde, hvortil der udledes en høj andel af byspildevand, for eksempel Mariager Fjord, Skive Fjord med byspildevand fra Skive/Viborg. 
  • Det er endvidere en række østjyske fjorde med relativt små landbrugsoplande, fordi baglandets landbrugsarealer hovedsageligt afvandes mod vest. Dermed bliver fjordene/kystvandene præget af spildevand fra byområderne: Horsens, Vejle, Fredericia, Kolding, Haderslev, Åbenrå, Sønderborg og Flensborg.
    Det er Odense Fjord, som afleder spildevand fra landets tredjestørste by.

Kortet viser i overensstemmelse med NPo-redegørelsen, at problemerne findes, hvor der er høj andel af byspildevand. 

På baggrund af såvel NPo-redegørelsen, som omtalte internationale forskere, er den overordnede konklusion klar:

Kvælstoffølsomhed i fjorde og kystvande skyldes ikke nitrat fra landbrugsarealer, men derimod fosforbelastning fra spildevand – herunder fosfor i sedimentet fra mange års ukontrolleret udledning af spildevand.

Forrige artikel S: Regeringen skal lægge arm med EU om landbrugspakken S: Regeringen skal lægge arm med EU om landbrugspakken Næste artikel L&F: Miljøbalancen i landbrugspakken er helt på plads L&F: Miljøbalancen i landbrugspakken er helt på plads
  • Anmeld

    Torben Meldgaard

    Som at afvise evolutionen

    Det er skræmmende at BL bliver ved med at komme med disse påstande om at det skulle være P fra byernes spildevand som er den begrænsende faktor for primærproduktionen i vore marine systemer.
    Selvfølgelig er der altid undtagelser fra lærebøgerne, men ikke desto mindre har danske og internationale lærebøger, de sidste 50 år eller mere, beskrevet hvorledes N er den begrænsende faktor. At man kan finde undtagelser i videnskaben er der intet nyt i, men at hævde at undtagelserne skulle være konsensus er direkte forkert.
    At hævde andet er på linje med diverse amerikanske bibelbæltestater, hvor man ikke anerkender evolutionen. Er det virkelig det indtryk BL ønsker at bringe med sig i en konstruktiv debat?

  • Anmeld

    Lars Sørensen

    FAKTA???

    NPO rapport fra 1984(da der var "rigtige" forskere til) Altså helt ærligt, er det virkelig niveauet fra BL?
    Der er jo brugt milliarder af kroner på rensning af spildevand gennem de sidste 30 år og vi betaler stadig enorme summer for det. Desuden er det slået fast at udledningen af spildevand INCL. overløb, står for ca 10% af den samlede udledning til vandmiljøet og det er netop på grund af den store indsats og noget som alle os i byerne har måtte betale dyrt for!

    Det er morsomt BL bliver ved med at vrøvle om modelberegninger, altså hvad fanden havde i forestillet jer?
    Modelberegningerne er jo netop lavet på baggrund af MÅLINGER og det er klart man er nød til at bruge en modelberegning for at regne en gennemsnitlig udledning ud. Kan modellen bliver mere præcis? JA og det hjælper de mange nye målinger til, men metoden forbliver den samme.
    Det er altså ikke nok at måle et par gange om måneden og så bare sige "se modellerne passer ikke" som BL jo ynder at gøre.
    Det er rystende i bliver ved med at føre "krig" mod redelige forskere som kan bevise og argumentere for deres resultater, uden at i har den mindste form for seriøs data bag jeres vilde påstande. Den opførsel fører ikke noget godt med sig og resulterer i at i fjerner jer endnu mere fra de danske forbrugere, som for rigtig manges vedkommende har fået nok nu.
    Tag jer dog sammen og smid venligst noget dokumenteret og aktuel fakta på bordet, hvis det da findes.......

  • Anmeld

    Poul Vejby-Sørensen

    To svar


    Til Torben Meldgaard.
    Jeg tror, du misforstår. Denne sag har intet med evolution eller bibelbælter at gøre.
    Jeg siger netop ikke, at P er begrænsende faktor. Jeg siger derimod, at det er P-forureningen (oftest fra spildevandsudledning), der er årsagen til, at N bliver begrænsende faktor. Og det er der næppe tvivl om i lærebøgerne.
    Sagen er, at Aarhus Universitet vender det blinde øje til P-udledningen og derved sender sorteper videre til i form af krav til reduceret N-udledning. Og når N-udledningen reduceres, bliver N i endnu højere grad begrænsende faktor. Osv., osv.
    Man kan kun komme N-begrænsning til livs ved at udlede mindre P.

    Til Lars Sørensen.
    At der er brugt milliarder af kroner på rensning af spildevand gennem de sidste 30 år og stadig betales enorme summer for det, dokumenterer jo intet.
    Renseanlæggene gav en stor forbedring, hvad angår BI5 og P. Og den det var en succes. Men der ligger stadig store P-depoter i sedimentet fra de sorgløse tider, og der udledes stadig meget P fra byspildevand – bl.a. fra regnvandsbetingede udledninger, der hidtil har været undervurderede.
    Jeg finder ingen anledning til at gå langt ind i model-problematikken på dette sted: Sagen er jo, at ålegræs-modellen er forkastet – endda af Søren Laurentius, der har udviklet og lagt navn til Laurentius-relationen. Klorofyl-værktøjet er de facto forkastet af 13 danske forskere (bl.a. Stiig Markager), der fremfører, at mere end 80% af lysdæmpningen skyldes andet end klorofyl, og da der er mange usikkerheder, er modellen reelt ubrugelig.
    Endelig skal jeg melde hus forbi: Jeg har aldrig ført "krig mod redelige forskere”.

  • Anmeld

    Torben Meldgaard

    Svar til Poul V-S

    "Fosfor er tidligere blevet udledt i store mængder til vandmiljøet fra byernes rensningsanlæg og industrier, men efter de seneste årtiers store forbedringer af spildevandsrensningen er tabet fra landbrugsjorder og de spredt beliggende ejendomme uden kloak nu den vigtigste kilde til fosfor i vandløbene."

    Dermed ikke sagt at overløb ikke er et problem, men der er blevet og postes stadig milliarder i at forbedre rensningsanlæggene og kloakseparere - alt imens landbruget øger udledningen af fosfor. Det kan forekomme uforståeligt for den almindelige skatteborger.

    http://ing.dk/artikel/analyse-fosfor-kan-blive-naeste-kampplads-i-vandmiljoet-182485

  • Anmeld

    Poul Vejby-Sørensen

    Fosfor fra vådområder og sediment

    Til Torben M.:
    Formuleringen: "....men efter de seneste årtiers store forbedringer af spildevandsrensningen er tabet fra landbrugsjorder og de spredt beliggende ejendomme uden kloak nu den vigtigste kilde til fosfor i vandløbene", kan umiddelbart være korrekt, men efterlader et par store uklarheder.
    1) Når det gælder fosfor i vandløbene, påvirkes situationen i høj grad af de mange vådområder, der er etableret gennem de senere år, for at begrænse kvælstofudledningen. Disse vådområder har den alvorlige bivirkning, at de fører til fosformobilisering og dermed forøget fosforudledning. Og bivirkningen er ofte mere dominerende end nyttevirkningen - samlet set. Der er således ikke belæg for at påstå, at "landbruget øger udledningen af fosfor".
    2) Ude i fjordene/recipienterne - altså efter renseanlæggenes udledning - og hvor sedimentet frigiver gammelt fosfor, stiger fosforkoncentrationen og øger kvælstoffølsomheden, men det skyldes ikke landbrugsudledninger.