BL: Ny regulering skal bygge på fakta

Uanset det umiddelbart tiltalende i sondringen mellem sårbare og robuste jorde - endda helt ned på markniveau - giver denne regulering dog ingen mening.

Vagn Lundsteen
Direktør, Bæredygtigt Landbrug

Af Vagn Lundsteen
Direktør i Bæredygtigt Landbrug

De fleste er efterhånden enige om, at den nuværende regulering af landbruget, hvor man begrænser produktion og input frem for output, er uheldig og virkningsløs. Natur- og Landbrugskommissionen, landbrugsorganisationerne samt politikere - i og uden for regeringen - er enige. Der skal en ny regulering til. Og den skal til nu.

Der er på en række områder allerede konsensus omkring indholdet af denne nye, intelligente regulering, hvor landbruget skal stå på mål for, hvad den enkelte bedrift bidrager med til vandmiljøet. Til gengæld kan landmændene forvente videre rammer for både plante- og husdyrproduktionen, så længe EU-direktiverne overholdes og produktionen ikke unødigt belaster vandmiljø og natur. Så langt så godt.

Sårbar og robust
For her begynder uenigheden. Det blev især tydeligt forleden, da Landbrug & Fødevarers viceformand Lars Hvidtfeldt havde inviteret Altingets Anders Jerking til en snak om den nye regulering. Under samtalen bliver Jerking præsenteret for en række plancher med tre forskellige gårde på tre forskellige jordtyper, der på pædagogisk vis viser, hvorfor L&F mener, at sårbare jorde skal udpeges og eventuelt, i mindre skala, tages ud af drift.

Uanset det umiddelbart tiltalende i sondringen mellem sårbare og robuste jorde – endda helt ned på markniveau – giver denne regulering dog ingen mening. Den er bureaukratisk, dyr, kompliceret og endnu værre; den er ifølge professor Jørgen E. Olesen næppe gennemførlig. En sådan kortlægning vil tage mange år, da der ikke findes en metode og sikker praksis for dette. Hvad værre er, så siger den i realiteten ikke noget om den belastning, som kommer fra produktionen. Der er nemlig en lang række andre forhold, der afgør, hvad der havner i vandmiljøet.

Man må måle 
Det kan gøres meget mere enkelt og retfærdigt. Det drejer sig om at måle. Først og fremmest skal de mange tusinde målesteder, der er fjernet ved vandløbenes udløb til recipienten, genetableres. Faktisk ved vi ikke ret meget om, hvad og hvor meget der løber ud i recipienten i dag. For at vurdere, hvad der skal reguleres for, må man finde ud af, hvad det er, der udledes til vandmiljøet. Er det et problem eller ej?

Er der områder, hvor der udledes for meget af et eller andet til vandmiljøet, må man fortsætte bagud op ad vandløbet for at finde ’forureneren’. Er denne et landbrug, der ved uhensigtsmæssig landbrugsdrift belaster vandmiljøet, skal ejendommen ændre adfærd og reducere belastningen.

Undergødskning 
Tilbage til samtalen omkring den nye regulering falder snakken på den nuværende kvælstofregulering, der ifølge L&F’s viceformand betyder, at der reelt undergødskes 15-18 procent i forhold til økonomisk optimum. Også på dette punkt er der uenighed. Havde Hvidtfeldt nu løftet blikket fra sin planche med de sårbare og robuste jorde og spejdet bare en smule ud i verden, så ville han se, at dette langtfra er fakta. Et hurtigt blik til England viser, at engelske landmænd må gøde ikke mindre end 44 procent mere end danske landmænd, mens tyske kollegaer – der opererer ud fra et ligevægtsprincip fremfor ideen om økonomisk optimum – må gøde hele 55 procent mere.

Og prisen for denne undergødskning? Ja, ifølge Hvidtfeldt er omkostningen for den danske undergødskning 3 milliarder. Men fakta er, at når alle effekter af undergødskningen tages med, så beløber prisen for denne voldsomme undergødskning reelt op i omegnen af 10 milliarder årligt. En regning, som primært de danske landmænd betaler.

En ny regulering vil gøre op med disse unødige tab og på samme tid bidrage med en stigning af landbrugsproduktionen på mindst 30 procent uden at belaste vandmiljøet yderligere. Til gavn for landmanden, lokalsamfundet, landet og eksporten.

Men en ny regulering kræver nytænkning, involvering og inddragelse. Og den kræver også, at vi løfter blikket fra vores plancher og diskuterer de fakta, som den skal bygge på.