Bæredygtigt Landbrug om miljøregulering: Stop hetzen af kvælstof og kig på fosfor

DEBAT: Den danske miljøregulering fokuserer for meget på kvælstof. Flere forskere peger på, at fosfor og dets forhold til kvælstof er det afgørende. Vi bør derfor fokusere på fosfor og aflyse de planlagte kvælstofsbegrænsninger, skriver Nikolaj Schulz og Jørgen Evald.

Af Nikolaj Schulz og Jørgen Evald Jensen
Hhv. Chefjurist og faglig direktør i Bæredygtigt Landbrug

Nitrat, nitrat og atter nitrat har været et mantra i den danske miljøregulering, og det har ramt danske landmænd voldsomt hårdt.

Bæredygtigt Landbrug har siden foreningens begyndelse sagt fosfor, fosfor og forholdet mellem N (kvælstof) og P (fosfor). Den nuværende regulering bygger på, at der er en direkte sammenhæng mellem Kd (lysdæmpning) og N. Det mantra har længe lydt fra DCE med Stiig Markager i spidsen. Mantraet holder ikke vand. Den danske regulering inddrager kun N, selv om man rettelig burde inddrage N, P og forholdet mellem N og P, samt tidspunktet på året for N-udledning.

Internationale forskere giver os ret
Disse udsagn og mange flere stammer i denne omgang ikke fra Bæredygtigt Landbrug, men fra en nylig uafhængig international forsker-evaluering af de danske kvælstofmodeller.

Som det politiske landskab ligger lige nu, skal udledningen reduceres med cirka 13.100 tons kvælstof fra de nuværende cirka 56.760 tons i perioden 2019 til 2027, hvoraf de 6.900 tons skal reduceres inden år 2021.

Af reduktionen på de 6.900 tons er fordelingen, at de 1.253 tons skal komme fra vådområder, 150 tons fra lavbundsprojekter og 900 tons fra minivådområder. Tilbage er den resterende reduktion på 3.513 tons, hvor den hidtidige plan er, at denne reduktion skal opnås gennem ”den målrettede regulering” inden 2021.

Politikerne er nu belastet med videnskabelig viden
På baggrund af forsker-evalueringen er det entydigt påkrævet, at målfastsættelsen (MAI, Maximum Allowable Input) skal genberegnes. I beregningen bør P samt forholdet mellem N og P inddrages. Politikerne kan ikke fortsætte ud af det nuværende spor – politikerne er nu belastet med videnskabelig viden af højeste karat. Det er de forpligtet til at handle på.

Politikerne bør som opfølgning på landbrugspakken straks aflyse de planlagte N-begrænsninger og i stedet sætte fokus på fosfor. Ved for eksempel at aflyse de planlagte vådområder vil man med sikkerhed undgå den fosfor-mobilisering, dette vil medføre. Så bare en aflysning af nogle planlagte tiltag vil altså trække i den rigtige retning i forhold til vandmiljøet.

Politikerne bør med den voldsomme kritik af de nuværende modeller insistere på, at modeller lægges offentligt frem. Derudover bør politikerne kræve, at DCE straks foretager de nødvendige ændringer af modellerne, så P og forholdet mellem N og P afspejles mere korrekt. Der skal samtidig være fuld offentlighed og høring i forhold til de ændringer, DCE foretager i modellerne.

BL har allerede stævnet staten
Det er samtidig ret åbenlyst, at forsker-evalueringen bør få betydning allerede for indeværende vandplanperiode. Om den politiske virkelighed kan strækkes så langt er uklart. Dog har Bæredygtigt Landbrug allerede indgivet en stævning for og har en verserende klagesag vedrørende vandplanerne, hvis politikerne ikke af sig selv skubber fra land.

Som en første symbolsk handling kan politikerne insistere på at omdøbe modellerne fra kvælstofmodeller til vandmiljømodeller – som de fleste nok ved, så starter enhver rejse med at tage det første skridt. Dette er det første logiske skridt, og vi forventer, at politikerne og samfundet gerne vil med på en rejse, hvor landbruget kan trives, samtidig med at det i forvejen gode vandmiljø kan bevare sin gode status og gerne blive endnu bedre.

Forrige artikel DN: Målrettet regulering kan blive politisk columbusæg DN: Målrettet regulering kan blive politisk columbusæg Næste artikel IDA: Beregninger kan løse problemer med regnvand  IDA: Beregninger kan løse problemer med regnvand 
  • Anmeld

    Torben Meldgaard · Biolog, PhD

    Lad os da endelig se på fosfor

    Fosfor er en diffus og svært håndterbar størrelse, men hvis landbruget vitterligt insisterer på at nedbringe mængden af fosfor, så lad os da gøre det. Problemet for landbruget er bare, som jeg ser det, at det står for 50% af udledningen i dag.
    "20 pct. af fosforen kommer i dag fra naturarealer m.v., 25 pct. stammer fra forskellige typer af spildevand (spredt bebyggelse, renseanlæg, regnbetingede udledninger, dambrug), 50 pct. kommer fra landbruget og 5 pct. er bidrag fra atmosfæren.
    Som nævnt er spildevandsbidragene faldende pga. bedre rensning især i det åbne land. Til gengæld er landbrugsbidraget stigende."
    Fra: https://ing.dk/artikel/analyse-fosfor-kan-blive-naeste-kampplads-i-vandmiljoet-182485.

    Med hensyn til om MAI skal revurderes, så tænker jeg at det bliver dyrt for Danmark i forhold til EU at hive endnu en undskyldning op af hatten på hvorfor vi ikke er nået i mål med en bedre vandkvalitet.
    Og som vi vil se af Novanarapporten (når ministeren ellers mener at tiden er moden til at borgerne kan se konsekvensen af Landbrugspakken), så er den klimakorrigerede kvælstofafstrømning steget ENDNU en gang i 2016. Ydermere peger data fra 2016 på, at klorofylkoncentrationerne i en del fjorde og kystvande er steget så meget at tilstanden i disse går fra moderat til ringe eller ringe til dårlig. Såfremt DET holder (og data ellers ikke er manipuleret politisk) , er det ekstremt problematiskt jf. Weser-dommen, da vandrammedirektivet jo indeholder krav om at den økologiske tilstand under ingen omstændigheder må forringes! http://kammeradvokaten.dk/nyheder/2015/9/eu-domstolen-udtaler-sig-om-vandrammedirektivets-begreber-miljomal-og-forringelse-af-tilstanden/

  • Anmeld

    Poul Vejby-Sørensen

    Ja - lad os langt om længe se mere på fosfor!

    Torben Meldgaard mener, at 50% af fosforudledningen kommer fra landbruget. Det kan kun være en subjektiv opfattelse.
    Den diffuse udledning består af flere elementer. Vandmiljø og Natur (NOVANA) foretager følgende inddeling:
    1) et baggrundsbidrag,
    2) et bidrag fra spredt bebyggelse og
    3) et bidrag fra dyrkningen af jorden.
    Problemet er, at det, der kaldes "bidrag fra dyrkningen af jorden", indeholder meget andet end dyrkningsbidraget. Det indeholder en betydelig udledning fra de mere eller mindre politisk påtvungne "vådområder", der fører til fosformobilisering og ofte gør ondt værre, netop fordi fosfor reelt spiller en større rolle for eutrofieringen end erkendt af myndighederne.
    En helt tilsvarende virkning ses af den ligeledes politisk påtvungne reducerede vandløbsvedligeholdelse, der fører til hele 2 problemer. 1) forsumpning af de vandløbsnære arealer og resulterende fosformobilisering og 2) forøget brinkerosion langs vandløbene og resulterende forsforudledning.
    Oven i det hele er der så et meget betydeligt genbrug af fosfor fra sedimentet, som i høj grad skyldes tidligere tiders urensede byspildevand.
    I øvrigt hedder det i NOVANA-rapporten, at der ikke har været en sikker udvikling i det diffuse bidrag i perioden 1989-2015, men en tendens til et faldende niveau i en række områder. Det er imidlertid vanskeligt at dele det diffuse bidrag ud på kilderne.

    I øvrigt antyder TM med sine bemærkninger "Lad os da endelig se på fosfor" og formuleringen "som jeg ser det står landbruget for 50% af udledningen i dag" en halvpolitisk tilgang til emnet. Man skal vel se på, hvad der er relevant. Hverken mere eller mindre. Naturen og økosystemet skelner ikke mellem landbruget og renseanlæggene.

  • Anmeld

    Torben Meldgaard · Biolog, PhD

    Lad os blive ved Novana

    PVS: Hvis vi skal blive i Novana 2015 og landbrugets udledning af fosfor, så ses der et fint fald af P overskuddet frem til 2009 hvor den var tæt på nul. Herefter er tendensen desværre gået den forkerte vej, således at der i 2015 var et fosforoverskud på mere end 10.000 tons pr år.
    Mht vandløbsvedligeholdelsen og brinkerossionen ligger problemet nærmere i at vandløbene er blevet udrettet:
    "Den naturlige erosion i vandløbets brinker og bund er naturligt
    en beskeden kilde, men da de fleste danske vandløb er udrettede og
    nedgravede er bidraget herfra kunstigt højt i de fleste vandløb. Således anslåsdet, at brinkerosion i udrettede vandløb er den største kilde til fint sediment i danske vandløb (Kronvang et al, 2005; Laubel et al 2003). Erosion af overfladen og tilførslen herfra til vandløb er størst fra dyrkede marker, der ligger uden vegetation om vinteren, mens bidraget fra naturarealer er beskedent (Kronvang et al 2005). I det naturligt slyngede vandløb eroderes sediment i buernes yderside og den naturlige slyngning sikrer, at sedimentet aflejres umiddelbart nedstrøms i indersiden af næste sving, eller når vandløbet går over sine bredder. "
    Fra http://dce2.au.dk/pub/SR188.pdf
    Lad os da endelig få ført nogle vandløb tilbage til deres naturlige leje

  • Anmeld

    Jørn From · Prosesstekniker

    fosfor fra landbruget

    Mig bekendt står P i NPK gødning for fosfor.
    Rensningsanlæg bidrager også med fosfor; men modsat landbruget så bruger kommunerne mange penge på at forbedre rensningsanlæggene, landbruget vil have lov til at forurene mere.

  • Anmeld

    Poul Vejby-Sørensen

    Fosfor kommer ikke fra veldrænet dyrkningsjord

    TM: Fosforoverskud fortæller ikke rigtigt noget om fosforudledningen.
    Du bør nok læse senere skrifter af Kronvang et al., der nedprioriterer fosforudledningen til vandløb.
    Som du selv antyder, "gnaver" de slyngede vandløb mere i brinkerne. Derfor sætter jeg ? ved din teori om udrettede vandløb.

    Men vådområderne og de tilstoppede vandløb er roden til frigivelse og udledning af fosfor, hvorimod normal veldrænet dyrkningsjord stort set ikke afgiver fosfor.

    Et særligt problem kan være monsterregn i kuperet terræn. Dette imødegås dog i stigende grad med reduceret jordbehandling.

  • Anmeld

    Torben Meldgaard · Biolog, PhD

    Jorderne er mættet af fosfor

    Det er altså ikke kun mig der kan se et problem i at fosforbalancen er forrykket siden 2009:

    "Et særligt problem knyttet til fosfor er nemlig, at danske marker er så mættede, at der på hver hektar er ophobet et til to ton overskudsfosfor i op til en meters dybde.

    I industrien og på renseanlæg har man ellers markant begrænset tabet af fosfor gennem de seneste årtier. Men i dag tabes der fra danske marker lige så meget fosfor til havet som i 1990. Landmændene har ellers – især på grund af Vandmiljøplan III – bremset brugen af fosfor frem til 2009, og landbrugene har i dag en langt bedre balance mellem tilførslen af fosfor og høstet fosfor.

    De seneste seks år er der dog blevet tilført mere fosfor til jorderne på husdyrbrug, end der fjernes med afgrøderne. De fleste marker har allerede nået mætningspunktet. Derfor vokser puljen af fosfor i jorden stadig. Én ud af ti marker er så fyldt med fosfor, at de har nået det såkaldte mætningspunkt i overjorden på 0-25 centimeter. Her kan jorden ikke binde mere fosfor. Og i et stigende antal marker er mætningspunktet også nået ved 25 til 50 centimeter.

    Og skal vi blive ved Kronvang så udtaler han:
    "»En stor del af fosfortabet sker jo ved erosion, så der var al mulig faglig grund til at beholde randzonerne for at holde på fosfor ved erosionsudsatte marker,«

    Så lad os da få randzonerne tilbage der hvor der er brug for dem

    https://ing.dk/artikel/landbrugspakken-vil-oge-brugen-fosfor-191939

  • Anmeld

    Gunner Buck · Medredaktør og medudgiver - Grovvarenyt

    I kunne nu godt have sagt tak til Poul Vejby-Sørensen

    - Bæredygtigt Landbrug har siden foreningens begyndelse sagt fosfor, fosfor og forholdet mellem N og P, skriver I.

    Her kunne I nu godt have sagt tak til Poul Vejby-Sørensen for, at han tilførte Bæredygtigt Landbrug den viden, han har opbygget og kæmpet for – i strid modvind, siden de døde hummere i Gilleleje blev vist på TV i oktober 1986 og derpå blev årsag til den første vandmiljøplan.

    Poul Vejby-Sørensen deltog i konferencer, skrev mange artikler og holdt mange foredrag om det emne allerede i slutningen af 1980erne og begyndelsen af 1990erne.

    - Havet omkring Danmark med undertitlen:
    - Den herskende opfattelse af kvælstof er ikke bæredygtig
    - Strategien burde være ændret for mange år siden

    Det var titlen på Poul Vejby-Sørensen indlæg på Bæredygtigt Landbrugs første konference om vandmiljø på Christiansborg 22. oktober 2010. Hans indlæg brugte jeg som kronik på 4 sider i den ekstra udgave af Grovvarenyt på 12 sider, som vi producerede om konferencen.

    Jeg tror også, at langt hovedparten af de 95 artikler af Poul Vejby-Sørensen, der ligger på jeres hjemmeside, handler om, at det er helt forkert – fagligt og politisk, når kvælstof fra dansk landbrug bliver brugt som årsagen til, at vandmiljøet i danske fjorde og langs vore kyster, ikke er det bedst mulige.

    Hans artikler kan findes her:
    http://baeredygtigtlandbrug.dk/soeg/?search=Poul%20Vejby%20S%C3%B8rensen&page=1

    En del af artiklerne er – ud over på jeres hjemmeside - bragt blandt andet på Altinget og i Effektivt Landbrug, Maskinbladet og Grovvarenyt.

    Kvælstof fra dansk landbrug er siden den første vandmiljøplan blevet behandlet som årsagen til problemer med vandmiljøet. Landbruget fik skylden for de døde hummere, selv om en anden årsag er den sandsynlige ”synder” - nemlig ”københavnergylle”, der strømmede ud fra rensningsanlægget Lynetten og op gennem Øresund til den del af Kattegat, der ligger lige nord for Sjælland.