BL: Professor på kollisionskurs med fakta

Af Hans Sønderby Christensen
Advokat (H) med speciale i EU-ret og ekstern lektor i EU-ret ved Aalborg Universitet 
og Jørgen Evald
Cand.agro. og fagdirektør hos Landsforeningen Bæredygtigt Landbrug

Professor Helle Tegner Ankers billede af EU og gødningsnormer i Altinget onsdag 16. september er efter vor bedste vurdering ikke korrekt.

Det er 100 procent forkert, at ministeren ikke kan løsne fejlimplementeringsskruen om landmændenes jord og hals. 

Skruen har kostet cirka 10 milliarder de sidste fire år og har naturligvis fortrinsvis ramt Udkantsdanmark med et stort slag, som er ødelæggende og dødbringende.

Centraladministrationen kørte over for rødt, da man strammede skruen over for landmændene og implementerede EU-regler med hovedet under armen. 

Hans Sønderby Christensen og Jørgen Evald
Advokat og lektor i EU-ret og fagdirektør hos Landsforeningen Bæredygtigt Landbrug

En dansk sag
For det første stammer 50 procent af undergødskningen fra den såkaldte landekvote, der som navnet siger, alene er en national regulering for dansk landbrugsjord. Den har intet som helst med EU at gøre, og har ikke haft nogen målt eller beregnet virkning og kan derfor fjernes uden videre. 

Kammeradvokaten har skriftligt bekræftet 21. maj, at landekvoten fra 2004 er ren national regulering, og at udvaskningen ikke er faldet, siden landekvoten blev indført.

For det andet har myndighederne end ikke produceret en nitrathandlingsplan. 

Der er kun udarbejdet et dokument på engelsk, og som den førende EU- og miljøretsprofessor Peter Pagh har fastslået, er handlingsplanen ugyldig, fordi den ikke har været i høring, fordi den kun er udarbejdet på engelsk, og fordi der står to forskellige ting i miljøvurderingen og nitrathandlingsplanen om beregning af gødningskvoter i Danmark. 

Det strider lodret mod EU-retten, at ingen regler er indført, som sikrer, at handlingsplanen er bindende.

Der findes bedre løsninger
For det tredje er reducerede normer det farligste og mest ødelæggende virkemiddel, der kan tænkes, og som derfor strider mod nitratdirektivets krav om omkostningseffektivitet. 

Professor Merete Styczen bekræftede under vidneansvar i Vestre Landsret, at efterafgrøder kan fjerne 25-37 kilo nitrat, mens det mest optimistiske skøn for reducerede normer er 4 kilo nitrat per hektar. 

Halmnedmuldning kan tage 8-10 kilo nitrat, og tidlig sået vintersæd kan klare endnu mere. 

Disse initiativer er altså langt mere effektive og koster desuden kun en brøkdel. 

Derfor strider de reducerede gødningsnormer klart mod det EU-retlige krav om omkostningseffektivitet. 

Eller sagt med andre ord er centraladministrationen kørt overfor rødt, da man strammede skruen over for landmændene og implementerede EU-regler med hovedet under armen. Og derfor er der naturligvis ingen EU-ret, som forhindrer, at tingene bliver rettet i overensstemmelse med EU-retten.