Brosbøl i samråd om luft-sag

LUFT: Miljøminister Kirsten Brosbøl (S) skal tirsdag i samråd om luftpakken. Venstre mener ikke, at Brosbøl på EU-rådsmødet tog de forbehold, som hun var blevet bedt om.
Anders Jerking

På et samråd i Europaudvalget tirsdag skal miljøminister Kirsten Brosbøl (S) redegøre for, om hun på det seneste EU-rådsmøde holdt sig inden for det mandat, som hun havde fået af Folketinget.

Sagen drejer sig om EU-Kommissionens luftpakke, hvor et af forslagene betyder, at Danmark skal sænke sit ammoniak-udslip med 26 procent, hvilket er markant mere end andre lande.

Inden rådsmødet 12. juni tilkendegav Brosbøl over for Europaudvalget, at regeringen støtter luftpakken, men vil tage forbehold over for de konkrete reduktionsmål, indtil regeringen har gennemført en konsekvens-analyse af målene.

0:000:00