Brosbøl: Vi kan stå med en tikkende bombe

Ansigtet var lagt i alvorlige folder, da miljøminister Kirsten Brosbøl (S) torsdag holdt tale ved Kemiens Dag i Industriens Hus.

"Vi har historisk set, hvor galt det kan gå, hvis vi ignorerer tidlige advarsler om, at noget kan være skadeligt. I dag er bekymringen i høj grad omkring hormonforstyrrende stoffer, som kan være en tikkende bombe i forhold til vores evne til at få børn," sagde Kirsten Brosbøl og fortsatte:

"Jeg er bekymret for, om vi er forsigtige nok i omgangen med de hormonforstyrrende stoffer. Mistanken mod stofferne er alvorlig, og det kræver handling."

Forinden havde tilhørerne lyttet til en indledning, hvor ministeren gjorde opmærksom på de problemer, der allerede eksisterer – her mens den egentlige kemi-bombe altså stadig tikker. Hver sjette danske par har problemer med at få børn, flere får testikelkræft, flere bliver født med misdannede kønsorganer, og flere børn kommer tidligere i puberteten. Og så har omkring 500.000 danskere allergi – inklusiv ministeren selv, der kunne afsløre, at hun lider af parfumeallergi.

Det er en udfordring, som vi må og skal håndtere, så den enkelte ikke skal stå alene med det.

Kirsten Brosbøl (S)
Miljøminister

”Det er et faktum, at vi omgiver os med flere og flere kemikalier. De bliver langsomt en større del og vores hverdag. Og langsomt også en større del af vores krop. Nogle af dem ligger i en gråzone, hvor vi ikke helt ved, hvad vi skal gøre med dem, og det gælder også for cocktaileffekterne. Det er en udfordring, som vi må og skal håndtere, så den enkelte ikke skal stå alene med det," sagde Kirsten Brosbøl.

Hovedoverskriften ved torsdagens konference er forsigtighed i kemipolitikken. Er vi forsigtige nok i Danmark, og hvilken konsekvens har det for industrien, hvis man vælger en meget forsigtig tilgang, var de to mest centrale spørgsmål. Miljøministeren meldte sig klar til at gå uden om EU, hvis det er muligt.

Vil ikke skabe unødig bekymring
Det har ind i mellem vist sig svært for Danmark at gå enegang. Senest har EU underkendt det danske ftalat-forbud, men Kirsten Brosbøl understregede, at selvom EU-samarbejdet ind i mellem giver begrænsninger for det danske ønske om forsigtighed, så er vejen frem ikke et dansk kemi-forbehold.

"Vi har klart valgt, at vi ønsker at gå EU-vejen. Det er den bedste beskyttelse af vores forbrugere med alle de produkter, der kommer ind over grænserne," sagde Kirsten Brosbøl.

Industrien har ofte bekymring for, at tonen i debatten bliver så skinger, at forbrugerne bliver unødigt forskrækkede. Og Kirsten Brosbøl mener, at det er et af de helt store dilemmaer.

"Jeg er ikke ude på at skabe unødig bekymring hos nogen. Men jeg er oprigtigt bekymret over hormonforstyrrende stoffer. Det er en helt reel bekymring. Derfor skal arbejdet også speedes op i EU," sagde Kirsten Brosbøl.

Hun lod således forstå, at hun presser på i EU og henviste til det brev, som hun og syv kolleger har sendt til Kommissionen i denne uge om, at emnet skal på dagsordenen til rådsmøde i december.

Industrien har et ansvar
Men derudover appellerer hun til, at danske virksomheder går forrest. At industrien tager forsigtighedstilgangen i brug og udfaser de stoffer, som politikerne mangler dokumentation for at forbyde eller regulere yderlige.

”Vi skal ikke sidde med hænderne i skødet, mens vi venter. REACH-lovgivningen er grundlæggende god, men den sætter kun bundlinjen for, hvad industrien skal gøre," sagde hun og fortsatte:

"Det er derfor vigtigt, at vi har virksomheder, der vil løfte ansvaret, og som vil og tør gå foran. Og jeg vil vove den påstand, at det vil blive et positivt konkurrenceparameter. Hvorfor ikke konkurrere på at sælge trygge produkter?"

Råd: Bør ikke straffe de gode elever i klassen
Fra sekretariatsleder i Det Økologiske Råd lød det, at miljøministeren også selv har muligheder for at skubbe på den udvikling, så ansvaret ikke bare lægges ud til industrien og virksomhederne.

"Vil du være med til at se på en anden finansiering af milljømærkningen, så det ikke som i dag er sådan, at de gode elever i klassen skal betale et gebyr," spurgte Christian Ege.

Men det mener ministeren ikke er nødvendigt:

"Jeg har ikke nogen planer om at ændre på finansiering af miljømærkningen. Efterspørgslen efter de her produkter er stigende, og vi har set, at antallet af miljømærkede produkter er stigende," sagde Kirsten Brosbøl.

Elastisk målebånd
DI's miljøpolitiske chef, Karin Klitgaard, sagde under konferencen, at industrien bestemt er klar til at løfte sit ansvar. Hun savner dog nuancer i debatten, og så ser hun gerne, at man i højere grad kan finde enighed om, hvor meget dokumentation der er behov for, før man griber til regulering.

"Jeg har et billede inde i mit hoved af et målebånd, som oven i købet er en lille smule elastisk. Og derfor mener jeg, at den helt grundlæggende diskussion bør handle om, hvor meget viden der skal til, før vi synes, at det er godt nok til, at vi siger, at noget er skadeligt," sagde Karin Klitgaard.

Hun mener desuden ikke, at der i den danske debat er de store uenigheder at spore:

"Jeg tror ikke, at der er så stor forskel på, hvad vi gerne vil opnå. Vi vil alle sammen gerne bevæge os frem mod noget, der skal blive bedre hele tiden. En hvilken som helst virksomhed vil gerne udfase et stof, hvis der findes et alternativ," sagde Karin Klitgaard.

Harmdirrende protester
Enhedslistens miljøordfører, Per Clausen, købte dog ikke den udlægning.

"Det er dejligt, at vi er enige på et eller andet niveau. Men jeg kan bare konstatere, at hver eneste gang vi kommer med et forslag til et forbud mod et stof, så har industrien reageret med harmdirrende protester," sagde han.

Derfor er det Enhedslistens indtryk, at industrien gerne vil være med - den dag, det kan betale sig, lød det fra Per Clausen.

"Og det er vi bare nogen, der ikke kan vente på," sagde han.

Heller ikke Radikale har den store tiltro til, at industrien af sig selv tager ansvaret på sig.

"Vi kan ikke sidde og vente på, at alle i industrien skal synes, at de vil gå forrest. Det er illusorisk tænkning. Derfor skal vi skubbe på, når vi har en begrundet mistanke," sagde miljøordfører Lone Loklindt.

Hun henviste i den forbindelse til, at hun håber, at Danmark lykkes med forbuddet af de fire ftalater, som Kommissionen i første omgang har underkendt.