Chefkonsulent i L&F: Prioritering af vandløb er nøglen til klimatilpasning og reelle miljøforbedringer 

Udkast til tredje og foreløbig sidste generation af vandområdeplaner indeholdte ingen markante ændringer på vandløbsområdet.

Desværre, for der er nemlig nok at tage fat på, hvis indsatserne skal gavne miljøet mest muligt, og samtidig tage højde for alle de andre store udfordringer der knytter sig til vandløbene og deres nære omgivelser. 

Fra landbrugets side har vi naturligt nok en interesse i at sikre, at markerne er så veldrænede, at der er stor dyrkningssikkerhed.

Erik Jørgensen
Chefkonsulent, Landbrug & Fødevarer

Det bør en ny regering rette op på, når de endelige vandplaner frem mod 2027 skal besluttes. Vandløbsindsatsen skal ses i kontekst af klimaforandringerne med behov for at kunne lede større mængder vand væk i fremtiden.

Det er erkendt fra politisk side, og næsten alle Folketingets partier vedtog i marts 2020 en opfordring til den daværende regering om at udarbejde en samlet klimatilpasningsplan.

Regeringen lovede dengang en stor, forkromet national klimatilpasningsstrategi, som desværre blev udskudt ad flere omgange.  
 
Vandområdeplanerne skal balanceres, så både miljø, natur, afvandingsbehov og klimasikring tilgodeses, helt i tråd med de politiske ønsker og den virkelighed, vi lever i. 
 
Nøglen til væsentlige fremskridt i miljøtilstanden er, ud over at have den nødvendige viden om tilstand og betydning af alle relevante påvirkninger inklusive spildevand og miljøfremmede stoffer, at turde prioritere frem for at behandle alle udpegede vandløb nogenlunde ens.

Konkret bør der differentieres meget mere end i dag, så der i højere grad skelnes mellem vandløb med godt naturpotentiale og dem med mindre gode forudsætninger, hvor andre vigtige formål så i højere grad kan tilgodeses. 

Rigtig udpegning 

Et oplagt sted at starte er at udpege vandløbene rigtigt, så naturlige og stærkt modificerede vandløb kommer i de rigtige kasser.

Den måde, vandløbene er opdelt i strækninger på, er ikke altid hensigtsmæssig.

Erik Jørgensen
Chefkonsulent, Landbrug & Fødevarer

Stærkt modificerede vandforekomster er en udpegning, der kan bruges, når vandforekomsten er modificeret, og det vil medføre uforholdsmæssigt store omkostninger at sikre målopfyldelse.

Udpegningen muliggør, at der også fremadrettet kan tages hensyn til funktionen dræning og sejlads med videre. 

I Danmark er størstedelen af alle vandløb i større eller mindre grad blevet modificeret i løbet af de seneste par hundrede år, især af hensyn til dræning.

Netop hensyn til fortsat dræning er en fuldgyldig årsag til at udpege et vandløb som stærkt modificeret. Det er relevant i mange vandløb i det åbne land, da restaureringer typisk har til formål at hæve bunden og genslynge vandløbet – og dermed vil påvirke dræning og afvanding negativt.

Fra landbrugets side har vi naturligt nok en interesse i at sikre, at markerne er så veldrænede, at der er stor dyrkningssikkerhed.

Det er sund logik både for fødevareproduktionen, for udnyttelsen af næringsstofferne og dermed for miljøet. Tilsvarende er mange værdifulde ejendomme og kritisk infrastruktur afhængige af at undgå oversvømmelser.

Danmark har cirka 18.000 kilometer vandløb med i vandområdeplanerne, hvilket er over EU-gennemsnittet, når man tager højde for landenes størrelse. Under 5 procent er udpeget som stærkt modificerede, hvilket står i skærende kontrast til andre EU-lande med lignende arealanvendelse som herhjemme.

Tyskland har ifølge Det Europæiske Miljøagentur (EEA) udpeget 29 procent stærkt modificerede vandløb som gennemsnit for hele landet, inklusive alperne, Schwarzwald og andre tyndtbefolkede områder.

I opdyrkede oplande i det nordlige Tyskland som Eidern og Schlei/Trave er mere end 50 procent udpeget som stærkt modificerede. Lande som Belgien og Polen, hvor landbrug også fylder meget, ligger på samme niveau som Tyskland.

Modsat hvad mange måske tror eller gerne vil have omverdenen til at tro, gælder der også miljømål for stærkt modificerede vandforekomster.

Den kemiske tilstand skal være god, og mål for biologien tilpasses de fysiske forhold, så de kan opnås inden for de fysiske rammer, modifikationerne muliggør.  
 
Screeningsværktøj kan hjælpe

Der mangler en samlet, ensartet og transparent udpegning af vandløbene herhjemme.

Kommer der ikke bedre viden på banen, vil det ikke være muligt at iværksætte de rigtige indsatser på et oplyst grundlag.

Erik Jørgensen
Chefkonsulent, Landbrug & Fødevarer

Som konsekvens af fraværet af initiativ fra Miljøministeriets side har Landbrug & Fødevarer udviklet et banebrydende screeningsværktøj hos EnviDan A/S, som ud fra frit tilgængelige data er i stand til at opdele vandløbene i kategorier ud fra deres fysiske modifikationsgrad (lille, moderat, stor) - og efterfølgende vurdere risikoen for afvandingsmæssige konsekvenser ved at gennemføre fysiske indsatser.

Metode, forudsætninger, anvendte data og værktøj har været drøftet ved flere møder og workshops med eksperter og aktører og er nærmere beskrevet i to rapporter og i en nyere artikel i tidsskriftet Vand & Jord (4/21). 
 
L&F foreslår, at alle vandløb med ingen eller kun lille fysisk påvirkning samt vandløb med moderat fysisk påvirkning og lille risiko for afvandingsmæssige konsekvenser ved gennemførelse af restaureringsindsatser, som udgangspunkt udpeges som naturlige.

Meget fysisk påvirkede vandløb med risiko for væsentlige afvandingsmæssige konsekvenser udpeges som stærkt modificerede.

Denne gruppe udgør cirka 4.300 kilometer eller 24 procent af vandområdeplanernes strækninger, mens moderat fysisk påvirkede vandløb med middel til stor risiko for afvandingsmæssige konsekvenser som udgangspunkt udpeges som stærkt modificerede, og denne midtergruppe kan efterfølgende vurderes nærmere ved inddragelse af lokale aktører, for eksempel i permanente vandråd. 
 
Ved at revidere udpegningerne på et objektivt og oplyst grundlag og med kvalitetssikring ved inddragelse af kommuner og lokale aktører får vi et ensartet og mere retvisende billede af vandløbenes karakter.

Udpegningerne vil afspejle den fysiske karakter, vandløbene og deres oplande har, og fordelingen mellem naturlige og stærkt modificerede strækninger vil være markant mere i tråd med resultaterne fra andre EU-lande. 
  
Differentieret forvaltning 
 
Screeningsværktøjet kan anvendes til andet og mere end revision af udpegningerne. Den måde, vandløbene er opdelt i strækninger på, er ikke altid hensigtsmæssig.

 Den yderst begrænsede indsats over for spildevand i forskellige former virker nærmest som en falliterklæring.

Erik Jørgensen
Chefkonsulent, Landbrug & Fødevarer

En opdeling baseret på forskelle i fysisk modifikation vil muliggøre en mere målrettet indsats, hvor miljø- og naturgevinster kan opnås uden at skade afvandingen i det åbne land.

Viden om den fysiske påvirkningsgrad, og hvor der er øget risiko for afvandingsmæssige konsekvenser, kan desuden bruges til at prioritere mellem vandløb og til at placere indsatserne på delstrækninger, hvor miljøeffekten er størst og arealpåvirkningen mindst.

Vandløbenes fysiske forhold er vigtige for den økologiske tilstand, og vandområdeplanernes indsatser på vandløbsområdet beskæftiger sig næsten udelukkende med at forbedre de fysiske forhold.

Men det enøjede fokus på fysiske tiltag i vandløbene betyder samtidig, at en række andre forhold overses eller negligeres, hvilket i sidste ende vil medføre, at de ønskede miljøforbedringer ikke kommer i hus.

På vandløbsområdet er der desværre fortsat et stort og akut behov for at få kortlagt både den økologiske og kemiske tilstand langt bedre, end det er tilfældet i dag.

I dag er den kemiske tilstand kun kendt på få procentdele af strækningerne, hvilket er helt uholdbart.

Tilsvarende skal både viden om og fokus på alle relevante påvirkninger opgraderes markant.

Kommer der ikke bedre viden på banen, vil det ikke være muligt at iværksætte de rigtige indsatser på et oplyst grundlag, der samlet kan sikre, at vandløbenes økologiske og kemiske tilstand forbedres i nødvendigt omfang. 
 
Påvirkning med spildevand er en væsentlig faktor. På den baggrund virker den yderst begrænsede indsats over for spildevand i forskellige former nærmest som en falliterklæring.

Det er derfor oplagt at inddrage vandløbene i den vurdering af spildevandets betydning for miljøtilstanden, der er en del af aftalen om grøn omstilling af landbruget, som blev indgået i oktober sidste år.