Danmarks Fiskeriforening før havplan-forhandlinger: Debatten om trawlfiskeriet er fyldt med påstande

Lad mig slå det fast fra start. Vi fiskere ønsker et godt og sundt havmiljø. For det er fundamentet for fiskeriet. Uden fisk – ingen fiskere.

Og dør fiskeriet hen, får det store lokale konsekvenser i de kystsamfund, hvor fiskeriet spiller en stor rolle og sikrer, at mange mennesker har et job.

Det er skidt for Danmark. Det er skidt for forsyningssikkerheden. Og det er skidt for vores adgang til sunde og klimavenlige fødevarer.

Derfor er vores højeste ønske, at Danmarks første havplan både sikrer, at de danske fiskere får plads til at udøve deres erhverv, og at havplanen forbedrer vores havmiljø. Det er en vanskelig balance og en svær opgave, som frem for alt kræver dialog og samarbejde.

Fiskeriet må ikke komme i sidste række

En sådan havplan vil dog kræve, at områder til fiskeri og områder udpeget til naturbeskyttelse ikke kommer i sidste række. Hvis hensyn til eksempelvis vindenergi og olie- og råstofindvinding går forud for alt andet, kan opgaven blive umulig.

Derfor er det vigtigt med en bredspektret tilgang, hvor der på forhånd ikke er nogle hensyn, der har forrang for andre. Det stiller endnu højere krav til dialogen og samarbejdet.

I marts 2021 viste vi, hvor langt man kan komme gennem dialog og samarbejde, da vi, sammen med Danmarks Naturfredningsforening, fremlagde et fælles forslag til at sikre en markant beskyttelse af det danske hav.

I dansk fiskeri kan vi godt snakke med om at begrænse trawlfiskeriet. Men hvis man forbyder trawlfiskeri på de bedste fiskepladser, bliver udfaldet, at man skal fiske mere andre steder. Også i områder, som i dag ikke påvirkes af trawlfiskeri.

Svend-Erik Andersen
Formand, Danmarks Fiskeriforening

Konkret viste vi i fællesskab vejen til 10 procent urørt hav i Nordsøen, Skagerrak og Østersøen.

Forslaget krævede vanskelige sværdslag. Men det lykkedes at lande en aftale, som begge parter kunne se sig selv i. En stor sejr for begge parter og et klart og tydeligt bevis på, at man faktisk kan finde løsninger gennem dialog og samarbejde.

Faglighed i centrum

Fra min stol er det også vigtigt, at vi holder os til fakta, og ikke lader os drive af følelser alene.

Meget af debatten om havplanen har handlet om trawlfiskeriet, og jeg bliver forundret over mange af de påstande, der florerer i debatten.

For det første er det vigtigt at få på plads, at trawlfiskeriet i dag kun foregår på en begrænset del af havet. Vi fanger 75 procent af vores fisk i 10 procent af havet. Og i dag bliver der ikke trawlet på cirka 70 procent af det danske havareal.

Samtidig bliver det udlagt som om, at trawlfiskeriet ødelægger alt på sin vej. Det er ikke rigtigt.

Eksperterne på DTU Aqua siger ganske klart, at effekten af trawlfiskeriet varierer fra område til område, og i nogle tilfælde er der slet ikke effekter af trawlfiskeri på havmiljøet.

I samme boldgade skriver DTU ordret i et notat til Folketinget:

"Et totalt forbud mod bundtrawling forventes dermed ikke at øge biodiversiteten af fisk, havpattedyr og fugle, med mindre det suppleres med restriktioner på brugen af andre redskaber."

Af samme notat fremgår det også ganske klart, at påstandene om, at trawlfiskeriet er en stor klimasynder, ikke har noget på sig. Det skyldes simpelt sagt, at den CO2, der er lagret i havbunden, findes på langt dybere vand end der, hvor de danske fiskere trawler.

Det er vores klare opfordring, at regeringen skal sikre en proces, hvor interessenter kan komme til orde, og hvor dialog og samarbejde er grundånden.

Svend-Erik Andersen
Formand, Danmarks Fiskeriforening

Derfor er det altså vigtigt, at vi ikke taber hovedet, når vi diskuterer trawlfiskeriet.

I dansk fiskeri kan vi godt snakke med om at begrænse trawlfiskeriet, som vores forslag med Danmarks Naturfredningsforening vidner om.

Men hvis man eksempelvis forbyder trawlfiskeri på de bedste fiskepladser, bliver udfaldet, at man skal fiske mere andre steder. Også i områder, som i dag ikke påvirkes af trawlfiskeri.

Det er en uhensigtsmæssig dynamik, som det er afgørende at have for øje. Både ud fra et fiskerperspektiv, men også ud fra et miljøperspektiv.

Og så er det vigtigt, at alle husker på, at samtlige eksperter i havmiljø er enige om, at forurening med næringsstoffer er den suverænt største presfaktor for havmiljøet.

Sameksistens er vejen frem

Det er vores klare opfordring, at regeringen skal sikre en proces, hvor interessenter kan komme til orde, og hvor dialog og samarbejde er grundånden.

For sådan får vi den bedst tænkelige havplan. En havplan, som kan gøre Danmark til international rollemodel.

Og for os i fiskeriet handler det om, at havplanen skal sikre bedre beskyttelse af havmiljøet ligesom havplanen skal sikre, at de bedste fiskepladser bevares sådan, at dansk fiskeri fortsat kan bidrage med sunde og klimavenlige fødevarer og vigtige arbejdspladser i de danske kystsamfund.