Danmarks Jægerforbund: Lokale jægere bør stå for jagten i indhegnede områder

Af Morten Sinding-Jensen
Politisk chefkonsulent, Danmarks Jægerforbund

Verdens Skove stiller det overordnede spørgsmål, om jægerne vil gå på kompromis for naturen.

I Danmarks Jægerforbund er der klare ønsker om mere natur, mere sammenhængende og artsrig natur, men også en fri natur med adgang for den danske befolkning.

Dermed støtter vi regeringens ønske om at skabe mere og vildere natur på statens arealer.

Vores største bekymring er, at den stigende interesse for naturnationalparker fra forskeres, politikeres og organisationers side betyder, at det åbne lands natur, der udgør cirka 60 procent af Danmarks areal, lades i stikken.

Her er der behov for en markant og akut indsats, hvis ikke endnu flere arter skal gå tilbage eller helt forsvinde.

Hensynet til ønsket om en øget biodiversitet kan sagtens forenes med både forsvarlig og ansvarlig jagt i hegnet.

Morten Sinding-Jensen
Politisk chefkonsulent, Danmarks Jægerforbund

Levestederne for markens fauna skal forbedres, herunder skal der skabes sammenhængende fødekæder i form af at styrke insektfaunaen i hele landskabet.

Høje hegn bør undgås
I forhold til naturnationalparkerne er jægerforbundet generelt imod hegn – høje hegn - idet vi i videst muligt omfang ønsker at sikre vildtets frie bevægelig i den danske natur, og det gælder både i de danske skove og i det åbne land.

Men vi er naturligvis godt klar over, at ønsket om en vildere natur er betinget af blandt andet et højt græsningstryk, som velegnede racer af kvæg og heste passende kan sikre.

Disse arter kan i modsætning til hjortevildt holdes i hegn bestående af lave glatte tråde. Med andre ord er vi imod høje hegn, der netop hindrer vildtets frie bevægelighed, men er klart for afgræsning med hegn for eksempel kvæg og heste.

Skulle det så komme så vidt, at regeringen fastholder ønsket om høje hegn, der kan holde både hjortevildt, kvæg, heste og for eksempel elge og vildsvin inde, så ser vi stadig jægerne, og meget gerne de lokale jagtforeningers medlemmer, som en del af løsningen i forhold til at forvalte bestandene i hegnene.

Her skal vi ikke have en løsning med skatteyderbetalte skytter, der forvalter jagten.

Hensynet til ønsket om en øget biodiversitet kan sagtens forenes med både forsvarlig og ansvarlig jagt i hegnet.

Selv i den meget omtalte Oostvaardersplassen i Holland foretages der nu en form for jagt af hensyn til en sund bestand. 

Lokal jagt inden for hegnene
Verdens Skove spørger, om jægerne vil være med til at skabe frit lejde i korridorer mellem to naturområder i nogle år mod jagt et andet sted eller et andet år.

Det er altid lodsejeren – staten eller private lodsejere - som bestemmer, om og i givet fald hvordan der skal drives jagt.

Uden for et eventuelt hegn ønsker vi både at fastholde jagtens rekreative værdi, men også at jagten drives bæredygtigt og derned udnytter den fornybar ressource, som vildtet er.

Et spørgsmål går på om, jægere vil gå sammen i grupper eller med godser og oprette privatejede naturområder, hvor naturligt høje tætheder af en vifte af arter af planteædere kombineres med skånsom jagt.

Uden brug af hegn vil høje bestandstætheder af for eksempel hjortevildt resultere i, at dyrene søger mod attraktive landbrugsarealer med stor fødeværdi med risiko for potentielle vildtskader, hvilket strider mod hensynet til skov- og landbrug.

Vi mener derimod, at der kan gøres brug af mekanismer, som skaber grundlag for mere biodiversitet, og som kan forenes med et moderne land- og skovbrug, for eksempel ved at efterlade dødt ved i skovbunden eller efterlade ukurante arealer til selvforvaltning.

Der skal være mere plads til naturen.

Kompromiset vil være, at hvis vi skal acceptere hegnede naturnationalparker, så skal afgræsningen ske med kvæg og heste hegnet med lav glat tråd, og kommer det til en beslutning om høje hegn, så er det helt naturligt, at de lokale jægere skal være med til at stå for jagten i hegnene.