Jægerformand om vindmøller: Bekymring for fugle baserer sig ikke på tro, men på fakta

”Hvis det er fakta, så benægter jeg fakta” beskriver meget godt den position at ville presse sit verdensbillede ned over virkeligheden for at opnå sine mål - uanset virkelighedens komplekse sammenhæng.

Jeg er enig med European Energys direktør, Knud-Erik Andersen, i, at vi i fællesskab og på samme tid skal løse både klima- og biodiversitetskrisen. Fællesskabet kan imidlertid kun i denne sammenhæng fungere, hvis deltagerne tager udgangspunkt i de eksisterende fakta om forholdene i Smålandsfarvandet.

Enestående økosystem

Fakta er følgende: Omø Stålgrunde er dét centrale fugleområde i Smålandsfarvandet og den væsentligste grund til, at det giver mening at udpege Smålandsfarvandet til fuglebeskyttelsesområde.

En vindmøllepark på Omø Stålgrunde vil uomtvisteligt ødelægge et af de internationalt vigtigste overvintrings-, raste- og fourageringsområder i det danske havområde.

Omø Stålgrunde er nemlig et enestående økosystem. Et lavvandet område langt fra kysten, men tæt på Storebælts kraftige havstrømme. Det gør stedet til en meget vigtig lokalitet til  vinterfouragering for havfugle fra hele Baltikum. Det drejer sig især om fløjlsand, edderfugl, sortand, gråstrubet lappedykker og rødstrubet lom.

De tre førstnævnte arter fælder desuden vingernes svingfjer på Omø Stålgrunde i august og september. I den periode kan arterne derfor ikke flyve og er dermed meget sårbare over for forstyrrelser.

Fortrængning er hovedproblemet

Det er ødelæggelsen af økosystemet og fortrængning af havfuglene, som er det centrale i denne sag. Fortrængningen af fuglene vil betyde væsentligt dårligere fødegrundlag og dermed væsentligt dårligere overlevelseschancer.

Man må se i øjnene, at der kun er en begrænset mængde egnede levesteder til rådighed, og på et tidspunkt vil puljen være opbrugt.

Claus Lind Christensen
Formand, Danmarks Jægerforbund

Bekymringen for fortrængning af havfuglene baserer sig ikke på tro, men på fakta. Der mangler desværre videnskabelige undersøgelser, der dokumenterer vindmøllers indflydelse på edderfugle, men derimod findes der videnskabelige undersøgelser af sortænders, havlitters og rødstrubet loms reaktion på vindmøller.

Undersøgelserne viser, at over en femårig periode reduceres sortænders tætheder ud til en afstand af 5,5 kilometer fra mølleparkens periferi. Mens rødstrubet lom ifølge danske, tyske og engelske undersøgelser påvirkes ud til en afstand af 10 til 16 km. 

Det giver kraftige indikationer på, at Omø Syd vil fortrænge havfuglene fra levestedet. Både fuglene på udpegningsgrundlaget for det nye fuglebeskyttelsesområde F128 – edderfugl og gråstrubet lappedykker – og fugle, der burde være på udpegningsgrundlaget – sortand og fløjlsand.

Og det gør forslaget fra European Energy om en bufferzone på en kilometer til det rene tankespind, ligesom det simple forslag om at løse problemerne ved at øge fuglebeskyttelsesområdet i randområderne forekommer frit i luften svævende. 

Bæredygtig jagt på edderkokke

Der har i løbet af debatten været talt om jagt som den væsentligste trussel mod havfuglene, og nu svinges demagogiens fane atter højt: Den virkelige trussel er ”den årlige nedskydning af tusindvis af havfugle i området”. Det er legitimt at være modstander af jagt, men modstanden burde have grund i virkeligheden. Lad mig bruge edderfuglen som eksempel:

Edderfuglehunnen har været jagtfredet siden 2014, men på trods heraf er balancen mellem hanner og hunner forblevet skæv. Cirka 1/3 hunner mod 2/3 hanner, og blandt andet af den grund anser Aarhus Universitet (DCE) jagten på edderfuglehanner for bæredygtig.

Bæredygtighed er et grundbegreb for ansvarlig jagtudøvelse, og derfor deltager Danmarks Jægerforbund for tiden i udarbejdelse af en international forvaltningsplan for edderfugl under den internationale vandfugleaftale AEWA. Implementeringen af den kommende forvaltningsplan vil fremover medvirke til at sikre jagtens bæredygtighed på internationalt plan.

Balancen er afgørende

Datagrundlaget for udpegningen af fuglebeskyttelsesområdet i Smålandsfarvandet blev udarbejdet i 2016, men på trods heraf fortsatte arbejdet med etableringen af vindmølleparken. Der blev lavet en VVM-redegørelse (Vurdering af Virkninger på Miljøet), som åbenlyst så bort fra, hvilken betydning fjernelsen af havfuglenes vigtige levested ville have for livsmulighederne overhovedet i de danske farvande.

Man må se i øjnene, at der kun er en begrænset mængde egnede levesteder til rådighed, og på et tidspunkt vil puljen være opbrugt. Fremtidig planlægning må derfor sikre, at det enkelte projekts fodaftryk balanceres med samtlige projekter i det baltiske havområde. Ellers mister vi den nødvendige balance mellem menneskelig aktivitet og natur, mellem klima og biodiversitet. 

Denne balance er vi meget optaget af i Danmarks Jægerforbund, og vi deltager gerne i et fælles arbejde for at genskabe balancen. Vi vil dog insistere på, at arbejdet foregår på baggrund af en faktabaseret analyse af virkeligheden.