Danmarks Naturfredningsforening: Drikkevandet er mere truet end hidtil antaget

Nye målinger viser med stor tydelighed, at det danske grundvand er truet i langt større omfang, end vi hidtil har troet.

Og de nye målinger dokumenterer, at den gældende lovgivning er forældet. Målinger fra den danske grundvandsovervågning i 2020, GRUMO, viser, at der blev fundet sprøjtegiftrester i over 72,4 procent af alle vandprøverne, og at grænseværdierne var overskredet i over 39 procent af målingerne.

Det er vigtigt at understrege, før andre farer i blækhuset, at der er tale om stoffer eller nedbrydningsprodukter af stoffer flere steder fra. Ikke kun land- og gartneribruget og ikke kun stoffer, der er tilladt i dag.

Men alene det, at vi pløjer, gødsker og sprøjter mere end 50 procent af Danmarks areal hvert år, gør, at der naturligvis er meget fokus på landbrugets brug af sprøjtegift.

Det er et omsiggribende potentielt problem, at vi i Danmark og stort set alle andre land  har bygget et konventionelt landbrug op, der er afhængigt af brug af sprøjtegift.

Rikke Lundsgaard
Landbrugspolitisk seniorrådgiver, Danmarks Naturfredningsforening

Påvirker alle dele af naturen

Det er også vigtigt for Danmarks Naturfredningsforening at gøre opmærksom på, at sprøjtegift ikke kun er til fare for vores drikkevand.

Rester af sprøjtegift findes også i det grundvand, vi ikke drikker, men som blandt andet løber ud i søer og åer.

Det findes i overfladevand, når det regner meget, og regnen ikke når at sive ned i jorden, men løber af direkte i vandløb. Det påvirker planter, insekter, fugle og mennesker, når det sprøjtes ud på overfladen. Der findes rester af det i vores fødevarer – især dem, vi spiser direkte fra marken som for eksempel grønsager. Og så er det til fare for de mennesker, der sprøjter giften ud på afgrøderne.

Så det er et omsiggribende potentielt problem, at vi i Danmark og stort set alle andre lande har bygget et konventionelt landbrug op, der er afhængigt af brug af sprøjtegift.

Al dyrkningsjord skal ad åre lægges om til økologisk drift, så vi helt undgår at stifte bekendtskab med eventuelle rester af sprøjtegift i vores omgivelser eller i os selv.

Rikke Lundsgaard
Landbrugspolitisk seniorrådgiver, Danmarks Naturfredningsforening

Mere økologi er svaret

Selvom vi i Danmark holder meget mere øje med brugen af sprøjtegift end andre lande, så mener vi i Danmarks Naturfredningsforening, at der stadig kan gøres meget for at begrænse risikoen. For eksempel har vi i alt for mange år givet dispensationer for brug af allerede forbudte stoffer.

Det gælder blandt andet stoffet diquat, der findes i midlet Reglone, som bruges i kartofler. Det er et stof, der er mistænkt for at nedbryde hjerneceller og forårsage for eksempel Parkinson og andre alvorlige sygdomme. Alligevel har Miljøstyrelsen to gange i løbet af de seneste to år givet dispensation til at bruge det i begrænset omfang. 

Vi mener, at al dyrkningsjord ad åre skal lægges om til økologisk drift, så vi helt undgår at stifte bekendtskab med eventuelle rester af sprøjtegift i vores omgivelser eller i os selv.

Men inden den dag oprinder, kan man heldigvis gøre andet for at beskytte drikkevandet. Man kan blandt andet sørge for at undlade at bruge sprøjtegift de steder, hvor drikkevandet dannes og der, hvor det hentes op.

Beskyt drikkevand – både hvor det hentes og dannes

De såkaldte BNBO-arealer (boringsnære beskyttelsesområder) er de små arealer, der ligger lige rundt om drikkevandsboringerne i landbrugsområderne. Det er her, grundvandet er mest sårbart, for eksempel på grund af utætte boringer.

Derfor giver det meget god mening at lade være med at sprøjte her. Arealmæssigt taler vi om cirka 10.000 hektar ud af de 2,6 millioner hektar landbrugsjord i Danmark. Altså mindre end en halv procent af landbrugsjorden.

Et sprøjteforbud her vil kunne beskytte den del af drikkevandet, der suges ned i området omkring drikkevandsboringerne.

Alligevel har det været mere end svært for kommuner og vandværker at få indgået aftaler om at lade være med at sprøjte, med de landmænd, der har BNBO'er på deres arealer. Også selvom det er en del af en bred politisk aftale fra 2019, at det skal ske inden udgangen af 2022

Et andet initiativ til at beskytte drikkevandet er de såkaldte grundvandsparker, som Danmarks Naturfredningsforening sammen med DANVA og Danske Vandværker har foreslået Miljøministeren at oprette.

Det drejer sig om cirka 200.000 hektar, hvor grundvandet, der bliver til drikkevand, dannes. Grundvandsparker er områder, hvor der dyrkes rent grundvand til brug for drikkevand – så her må ikke anvendes pesticider eller andre grundvandstruende stoffer.

Parkerne kan samtidig bidrage til at skabe mere natur og måske også være en integreret del af forebyggelse mod klimaforandringer. I Finansloven er der derfor afsat 170 mio. kr. til at opsætte kriterier for oprettelsen af Grundvandsparker, pilotprojekter med mere.