Danmarks Naturfredningsforening: Her er vores forventninger til 2020

DEBAT: Det er en enorm opgave, der skal påbegyndes i 2020, hvis vi skal have en chance for at vende naturens tilbagegang. Danmarks Naturfredningsforening har derfor en forventning til 2020 som året, hvor de grønne løfter indfries, skriver Maria Reumert Gjerding.

Af Maria Reumert Gjerding
Præsident, Danmarks Naturfredningsforening

Set fra min stol er der virkelig grund til at glæde sig til det nye år.

2020 skal nemlig være året, hvor vi ser en enorm natur- og klimaindsats fra Christiansborg – ja en historisk indsats, der sætter Danmark på det rigtige spor og gør, at vi endelig bevæger os mod at blive et ægte bæredygtigt samfund.

2019 gav os det grønneste valg i Danmarkshistorien, og i 2020 skal de mange stærke og ambitiøse grønne løfter fra valgkampen indfries.

En storslået klimalov
Vi er allerede på vej. På befolkningens klare mandat har vi fået en ny og storslået klimalov. Den kom til verden i julemåneden og tak for den.

Nu skal den så omsættes til konkret handling, og Danmarks Naturfredningsforening har, nok ikke overraskende, en række klare ønsker til, hvor regeringen og Folketinget skal sætte handling bag de mange grønne valgløfter og opfylde klimalovens nødvendige målsætninger.

Loven indeholder bindende reduktionsmål og klare delmål, så den til enhver tid siddende regering vil være forpligtet til at arbejde for virkeliggørelsen af 70 procent reduktionsmålet i 2030.

Ministeren vil hvert år skulle til klimaeksamen i 70 procent-målet - og vurderer Folketinget, at man ikke er på sporet, skal der rettes ind. Loven udmærker sig også ved at indføre nye grønne regnemodeller.

Loven er således i sig selv spektakulær, men også det faktum, at den har bred politisk tilslutning, gør den til et stærkt redskab, når det egentlige arbejde sættes i gang i 2020.

Der skal vi nemlig have egentlige klimahandlingsplaner, og det er jo her, at det rigtigt spændende starter. For vi skal sørge for at udnytte de indlysende synergier, klimaindsatsen kan give for miljøbeskyttelse og en rigere biodiversitet.

Forventninger til klimaområdet
I forhold til klimaet forventer jeg, at der sættes ind på særligt to områder, nemlig transport- og landbrugsområdet. Transportsektoren er hidtil gået fuldstændigt fri, og sådan kan det ikke fortsætte.

For eksempel er afgifterne på små benzinbiler blevet lempet, og når salget af de store benzinslugende SUV’ere så samtidig stiger, ja så æder de gevinsterne af et ellers rekordstort salg af elbiler i 2019. Det er et godt eksempel på, at det er en bunden politisk opgave at se grundigt på afgiftssystemet som helhed.

Det skal nemlig laves grundlæggende om, så det i transportbranchen, såvel som i alle øvrige sektorer, understøtter den grønne omstilling og gør det entydigt og stærkt.

Det er nødvendigt med modige og ambitiøse løsninger, der starter omstillingen helt inde i kernen af vores økonomiske system, og det skal være løsninger, der peger fremad, inspirerer og kan kopieres til andre lande.

På den måde får vi ikke alene et ambitiøst klimamål, men vi viser som land også løsninger, der rækker langt, langt ud over, hvad vi kan opnå herhjemme. Akkurat som vi for eksempel har gjort det med vores vindmøller.

En gennemgribende jordreform
Jeg forventer også at høre startskuddet til en gennemgribende jordreform, hvor omdrejningspunktet er at tage udpinte og drænede jorde ud af landbrugsproduktionen.

Det er jorder, der oser CO2 og har ringe produktionsværdi for landmanden. Det er en lavthængende frugt at plukke, fordi udtaget, udover klimagevinsten, også vil nedbringe udledningen med kvælstof og dermed give øget miljøbeskyttelse af vores fjorde og havet.

Og giver vi landbrugsjorder tilbage til naturen, vil vi også skabe plads og sammenhæng til de tusindvis af arter, der i dag er trængt voldsomt tilbage.

Naturzoner
For 2019 blev også året, hvor det for alvor gik op for os, at vi mister natur og artsrigdom i en forfærdende fart. Enorme naturtab, skovnatur i bundklasse, iltsvind i havene og vigende fiskebestande er blot en opsummering af, hvad forskere og eksperter kunne fortælle os om Danmarks naturtilstand anno 2019.

Det er med andre ord en enorm opgave, der skal tages hul på i 2020, hvis Danmark skal have en troværdig chance for at vende naturens tilbagegang.

Grundlæggende kræver det, at vi giver naturen langt mere plads til at udfolde sig på sine egne præmisser. I Danmarks Naturfredningsforening mener vi, at det kræver, at vi i 2030 disponerer 30 procent af det danske landareal til beskyttet natur.

To tredjedele af dette bør være naturzoner – arealer helhjertet disponeret til natur og biodiversitet uden produktionshensyn. Her er de arealer, vi alle sammen ejer – altså statens naturarealer – et rigtigt godt sted at starte.

Nationalparker og urørt skov
Regeringen skal bruge 2020 til at indfri det centrale valgløfte, der handler om at skabe 15 vilde naturnationalparker på statens arealer, hvor der gives plads til, at naturen kan blive mere selvforvaltende.

Regeringen skal også bruge 2020 til at indfri det valgløfte, der handler om, at 75.000 hektar skov skal lægges urørt, hvor træerne får lov at leve og dø på naturens præmisser, og være levesteder for ugler, svampe, spætter og biller.

Det indebærer, at skovmaskiner og motorsave ikke længere skal være skovenes konger. De 15 vilde naturnationalparker og de 75.000 hektar urørt skov skal være de første arealer, vi udnævner til naturzone.

Så er vi i 2020 allerede godt på vej med naturen på land.

Flere havområder er kun skrivebordsbeskyttet
Og så skal vi vende os mod havet. I årtier har havets store, vilde og vidunderlige natur været sørgeligt politisk forsømt. Langt de fleste af de beskyttede havområder er reelt kun skrivebordsbeskyttede. Ude på havet pløjes de beskyttede Natura 2000-områder stadig med bundslæbende fiskeredskaber.

Ligesom vi skal beskytte skovmår, pragttorbister og nattergale på land, skal vi beskytte arter som mallemukken, ålegræsset, torsken, søanemonen og de tusindvis af andre vidunderlige arter, der lever i og ved havet.

Derfor må 2020 blive året, hvor politikerne begynder at udpege områder med fuldstændigt beskyttet og urørt hav, altså store, sammenhængende havområder, hvor beskyttelsen af naturen har førsteprioritet.

Hvis havets skove af tang og ålegræs er sunde, kan de gøre rigtig meget nytte. De er levested for myriader af fiskeyngel, de indfanger CO2 fra atmosfæren, og de afhjælper de konsekvenser, der er skabt af klimaforandringer som for eksempel stigning i vandstand og kystoversvømmelser.

Et forslag til en biodiversitetslov
Jeg tror på store resultater for vores natur i 2020, for jeg mener, at det betyder noget, at statsminister Mette Frederiksen (S) i starten af december inviterede alle os grønne aktører til natur- og biodiversitetstopmøde på Marienborg.

Min opfordring er, at statsministeren og hendes regering kommer med et forslag til en egentlig biodiversitetslov.

En lov, der forpligter til at løse den krise, biodiversiteten er i, og som er lige så forfærdende voldsom som klimakrisen.

En biodiversitetslov med mål og delmål, der bakkes op af en handlingsplan, hvor en til enhver tid siddende regering skal lytte til et råd af biodiversitetseksperter – der akkurat som Klimarådet skal tages i ed, når det gælder klimaindsatserne.

Beskyttelse af vores drikkevand
I 2019 fik vi også en alvorlig advarsel om, at det rene danske grundvand ikke længere er så rent.

Det er derfor også en bunden opgave at sikre det rene vand til vores efterkommere, og vi kan med al mulig ret forlange en langt stærkere beskyttelse af vores grundvand og drikkevand.

I Danmarks Naturfredningsforening har vi lagt et forslag frem om blandt andet at forbyde sprøjtegifte over de områder, hvor grundvandet dannes, fordi de kommende sprøjtefrie zoner omkring drikkevandsboringerne ikke kan stå alene.  

2020 bliver året, hvor vi skal se handling for klimaet, for miljøet og for naturen. Det er en kolossal politisk opgave, fordi skiftende regeringer gennem de sidste mange, mange år ikke har taget opgaven alvorligt.

Handling er et folkekrav
Men opgaven – og omkostningen til at løse den – vokser kun, hvis vi ikke sætter ind nu. Og netop denne regering er valgt på et historisk grønt mandat, hvor befolkningen har givet et utvetydigt ønske om handling.

Handling er faktisk blevet et folkekrav. Både unge og gamle har i titusindvis været på gaderne og kræver, at der nu tages ansvar for den klode og den natur, vi skal give videre til vores efterkommere.

Nu er det politikernes tur til at vise, at de har lyttet, og sammen skal vi løfte nogle af Danmarkshistoriens største samfundsændringer, hvis vores land skal være et ægte bæredygtigt samfund.

Jeg glæder mig. Lad os komme i gang. Rigtigt godt nytår.

Forrige artikel Bæredygtigt Landbrug: Komplekse miljømodeller hæmmer retssikkerheden Bæredygtigt Landbrug: Komplekse miljømodeller hæmmer retssikkerheden Næste artikel DGI: Det gavner ikke naturen at fjerne mountainbike-spor DGI: Det gavner ikke naturen at fjerne mountainbike-spor