Danmarks Naturfredningsforening: Havplanen skal hjælpe en presset havnatur ud af krisen

Der er i disse år et voksende pres for at få lov at udnytte havet omkring Danmark til blandt andet mere råstofindvinding, flere muslingefarme, flere havvindmøller, energiøer og et intensivt fiskeri. Men allerede nu oplever vi et havmiljø i dyb krise med fiskebestande tæt på kollaps, ødelagte levesteder og tilbagevendende iltsvind.

Derfor har vi i den grad brug for en havplan, der først og fremmest sikrer genopretning af naturen og derefter sikrer, at alle menneskelige aktiviteter på havet sker indenfor naturens tålegrænser. Det var desværre ikke sådan en havplan, vi fik med regeringens udspil sidste år, og derfor er det yderst glædeligt, at regeringens havplan til foråret bliver åbnet og skal forhandles af Folketingets partier.

Vi er dybt afhængige af havet

Den største og vigtigste opgave for havplanen er, at den kan løfte den danske havnatur ud af den krise, den befinder sig i - og ikke graver krisen endnu dybere med endnu mere ødelagt havbund, endnu oftere iltsvind og endnu færre fisk.

For vi er som mennesker dybt afhængige af et hav i balance. Havet er vores blå lunge og producerer halvdelen af den ilt, vi indånder. Havet har også til alle tider været en vigtig kilde til mad for os. Men blandt andet torskens store nedgang viser, at det kræver et havmiljø i balance, hvis havet skal blive ved med at give os mad på bordet.

Samtidig er havet en helt central spiller i menneskets kamp mod temperaturstigninger. Havet fungerer nemlig som en effektiv buffer mod klimaforandringer ved sin naturlige evne til at lagre CO2 i havbund og levende bundplanter og ved ikke at frigive den CO2, der allerede er lagret – hvis ellers vi lader havbunden være i fred.

Regeringens havplan er ikke andet end streger på et kort, hvor vores fælles danske hav bliver delt ud til forskellige aktiviteter og erhverv uden en vurdering af, hvad de samlede konsekvenserne bliver for havnaturen.

Maria Reumert Gjerding
Præsident, Danmarks Naturfredningsforening

Havplan skal sikre et hav i balance

Havplanen skal være Danmarks vision for havet. Den skal være en plan for, hvordan vi genopretter havets ødelagte natur – den natur, der er fundamentet for selve livet på kloden og grundlaget for fiskeri og andre væsentlige erhverv til søs.

Dernæst skal havplanen levere et overbevisende bud på, hvordan samtlige aktiviteter på havet gennemgår en transformation til bæredygtighed. Det betyder, at de i fremtiden skal kunne eksistere på og med havet uden at bringe naturen og de økosystemer, vi dybest set er afhængige af, i fare.

Så for overhovedet at leve op til lovgivningen bag havplanen og til EU’s havstrategidirektiv skal havplanen have en såkaldt økosystembaseret og bæredygtig tilgang. Det vil sige at udgangspunktet for planlægningen af erhvervsaktiviteterne skal være, hvad havet og naturen i de forskellige farvande kan bære af aktiviteter.

Det kan eksempelvis være råstofindvinding, muslingeproduktion, fiskeri eller anlæg af vindmølleparker og energiøer. Regeringens plan fejler fatalt i denne helhedsorienterede tilgang, hvor naturens bæreevne burde være det overordnede pejlemærke. For regeringens havplan er ikke andet end streger på et kort, hvor vores fælles danske hav bliver delt ud til forskellige aktiviteter og erhverv uden en vurdering af, hvad de samlede konsekvenserne bliver for havnaturen.

Havplanen skal sikre reel beskyttelse af naturområder

Med havplanen i sin nuværende form risikerer vores fjorde og bugter i stort mål at blive udlagt til skaldyrsopdræt, der påvirker havbunden negativt lokalt, blokerer for vores frie adgang til havet og kan få konsekvenserne for andre erhverv som kystturismen.

Ydermere lægges der arealer ud til, at sandsugere kan indvinde råstoffer tæt på vores kyster, hvor der ikke er langt til byggepladsen på land. Men hvor det kan påvirke vores rigeste og mest biodiverse havnatur med fiskeyngel og bunddyr, der på de lavere vanddybder gemmer sig i bølgende ålegræs-enge og tangskove.

I langt størstedelen af Natura 2000-områderne er der ingen reel beskyttelse af havnaturen under vandet, og fiskefartøjer må fortsat gerne fiske med bundslæbende redskaber, der skader havbunden.

Maria Reumert Gjerding
Præsident, Danmarks Naturfredningsforening

Flere steder i den nuværende havplan er de naturskadelige aktiviteter placeret midt i beskyttet Natura 2000-natur - eller lige op ad. Havplanen bør ellers sikre, at netop dét ikke sker. At den havnatur, vi som samfund har valgt at kalde beskyttet, også reelt bliver beskyttet. Beskyttet mod at blive gravet helt væk eller at blive forurenet med fiskefækalier og foderrester fra store åbne havbrug.

Det er nemlig slet ikke tilfældet, som det er nu. Også selvom regeringen påstår, den med sin havplan har beskyttet 30 procent af det danske hav som blandt andet Natura 2000-områder. Men i langt størstedelen af Natura 2000-områderne er der ingen reel beskyttelse af havnaturen under vandet, og fiskefartøjer må fortsat gerne fiske med bundslæbende redskaber, der skader havbunden. Eller fiske med garn, som marsvin kan drukne i - i de områder vi har udlagt for netop at beskytte vores egen lille hval.

Med forhandlingerne af havplanen til foråret får politikerne mulighed for at kræve, at beskyttelsen af fisk, bunddyr og havvegetation bliver reel og virkningsfuld i vores marine Natura 2000-områder, og at blandt andet råstofindvinding, CO2-lagring og fiskeri med bundslæbende redskaber skal ud af de områder, vi vil naturbeskytte.

Havplan skal give mindst 10 procent urørt hav i Danmark

Havet omkring Danmark bliver brug intensivt, og der er behov for, at havnaturen nogle steder får helt fred.

Derfor bør der med havplanen udlægges mindst 10 procent strengt beskyttet, urørt hav i Danmark, som DN og Danmarks Fiskeriforening sidste år var fælles om at foreslå. Sammen udpegede vi konkret 10 procent urørt hav i Nordsøen, Skagerrak og Østersøen omkring Bornholm.

Alligevel har regeringen i sin havplan valgt kun at udpege 4,1 procent af det danske hav som urørt og har helt udeladt at lægge urørt hav i blandt andet Kattegat. Der er altså plads derude i havet til, at vi kan give mindst 10 procent af havnaturen en streng beskyttelse for naturens skyld - også uden at det eksempelvis forhindrer den store og vigtige udrulning af vindenergi.

Ved forhandlingerne i foråret om havplanen bør det flertal udenom regeringen, der tidligere har bakket op om kravet, holde fast i mindst 10 procent urørt hav, der også er et af EU’s fælles biodiversitetsmål for havet.

Naturskadelige aktiviteter slet ikke med i nuværende havplan

En anden stor mangel ved havplanen er, at den ikke inddrager nogle af de allerstørste såkaldte presfaktorer for havmiljøet i planlægningen.

Samspillet mellem land og hav mangler, og her mangler især konsekvenserne for vores kystvande, når den store forurening med næringsstoffer fra landbrug og byer for eksempel bliver toppet op med nye udledninger af næringsstoffer fra de flere forurenende havbrug, der helt uforståeligt er gjort plads til i havplanen.

Samtidig er fiskeriet også helt udeladt i regeringens udspil til havplanen, hvilket er uforståeligt. Det er kendt, at fiskeri med bundslæbende redskaber påvirker havbunden og naturen negativt. Et mål med havplanen er ellers en mere miljømæssig bæredygtig udnyttelse af havet - og her er der med havplanen en unik mulighed for at understøtte udviklingen af fiskeriet i en naturskånsom og bæredygtig retning ved at udlægge især kystnære havområder til netop skånsomt kystfiskeri.

Den mulighed udnytter regeringens havplan slet ikke. Der er altså nok at gå i gang med for politikerne, når erhvervsministeren en af de kommende måneder indkalder til forhandlinger.