DN: Lovforslag er første håndsrækning til biodiversiteten

Af Maria Reumert Gjerding
Præsident, Danmarks Naturfredningsforening  

Det er egentlig helt vanvittigt, at det nogensinde har været tilladt at bruge sprøjtegifte og kunstgødning i naturen - endda i beskyttet natur. Men sådan har det faktisk været.

Lodsejere, der ejer den såkaldte §3 beskyttede natur, har, helt lovligt, både kunne sprøjte og gøde disse naturarealer, eksempelvis enge og overdrev, som ofte er de sidste levesteder for hundredevis af arter i et af verdens mest opdyrkede lande.

Skridt mod bedre biodiversitet
Nu gør miljøminister Lea Wermelin (S) op med den helt absurde situation og træder for alvor op for naturen.

Det sker, når Folketinget i dag behandler et lovforslag, der forbyder brugen af sprøjtegifte og gødskning i den såkaldte §3 natur.

Dermed tager regeringen og støttepartierne et solidt skridt til at sikre langt bedre vilkår for biodiversiteten i det åbne land.

Så det betyder noget, når miljøminister Lea Wermelin og regeringen nu sætter naturens behov forrest. Det er en rigtig god genstart af Danmarks naturbeskyttelse.

Maria Reumert Gjerding
Præsident, Danmarks Naturfredningsforening

For engviol, rødben, engrandøje og strandtudser er dette en milepæl, der er til at tage og føle på.

Truede og sårbare arter får nu et reelt helle og en reel og vigtig beskyttelse i naturen mellem de store sprøjtede, gødskede og pløjede markblokke i agerlandet.

Almindelige arter nu truet
Det er et ekstremt vigtigt at få sikret arterne langt bedre overalt i Danmark. For vi står i en biodiversitetskrise med en skræmmende lang liste over truede arter - også arter, der for bare få år siden var helt almindelige.

§3 naturen består af enge, overdrev, strandenge, heder, søer og vandhuller, moser og kær og vandløb. Her lever arter som harer, agerhøns, små mårdyr som ildere og lækatte, fugle som sanglærker og viber og en række vilde bier og blomster.

§3 naturen udgør sammen med de danske fredninger og Natura2000 områderne arternes eneste beskyttede levesteder i landbrugslandet. 

Forskere fra DCE har tidligere vurderet, at alene gødskning kan forårsage et nettotab på mere end 44 procent af artsrigdommen på enge, der typisk er en naturtype, der er beskyttet som §3 område.

Og sprøjtegiftene er alvorligt belastende for den vilde natur, selv når giften "kun" bruges på marken. Blandt andet bliver de vilde blomster mindre, og de blomstrer senere, viser forskning fra Aarhus Universitet.

Det kan igen påvirke bestøvende insekter som vilde bier, sommerfugle og svirrefluer, der i forvejen er hårdt presset på grund af fødemangel. Forskerne vurderer, at der efter bare fire år med ophørt gødskning og sprøjtning vil være målbare forbedringer i områdernes naturkvalitet. 

Jeg er meget taknemmelig for, at ministeren og regeringen lytter til de forskellige forskningsresultater og tager fat på at løse biodiversitetskrisen.

Hidtil har naturen nemlig ikke haft førsteprioritet - ikke engang på de naturarealer, vi trods alt har. 

Så vi ved, at skal vi bremse naturens krise, er det helt nødvendigt, at vi helhjertet og uden forbehold disponerer plads til naturen. At forbyde brug af sprøjtegift og gødning på naturens arealer er et godt sted at starte.

Nu bliver den beskyttede natur reelt beskyttet
Så det betyder noget, når miljøminister Lea Wermelin og regeringen nu sætter naturens behov forrest. Det er en rigtig god genstart af Danmarks naturbeskyttelse. 

Der er dog en lille skygge. Forbuddet mod sprøjtegifte i naturen træder nemlig først i kraft i 2022.

Det er først om lang tid, og man løber risikoen for at et eventuelt nyt flertal tilbageruller forbuddet akkurat som det skete i 2015, hvor den nytiltrådte Venstre regering afskaffede et identisk forbud, endnu inden det nåede at træde i kraft.

Siden da har naturen fået det stadigt værre. Derfor har vi i Danmarks Naturfredningsforening udarbejdet en redningsplan for den danske natur.