Danmarks nr. 32 på miljøindeks

RANGLISTE: Danmark rangerer på en 32. plads på et nyt miljøindeks. Brug af fossile brændstoffer og belastning fra landbrug og fiskeri trækker ned i det samlede regnskab.
Fakta

Fakta:
Udvalgte resultater om de nordiske lande.

Biodiversitet (Biodiversity): Sverige nr. 83, Danmark nr. 96, Norge nr. 105.

Skovbrug (Forestry): Sverige nr. 4, Norge nr. 5, Danmark nr. 27.

Trawler fiskeri (Trawling intensity): Sverige nr. 53, Norge nr. 93, Danmark nr. 111.

Drivhusgasser per indbygger (Greenhouse gas emissions per capita): Sverige nr. 105, Danmark nr. 121, Norge nr. 131.

Danmark indtager en 32. plads blandt verdens lande i et nyt miljøindeks, konkluderer en ny rapport fra Yale University i USA, der placerer os side om side med lande såsom Peru, El Salvador og Ecuador.

Danmark er placeret langt efter vores nabolande Sverige og Norge, som henholdsvis indtager fjerde- og femtepladsen. Først og fremmest skyldes rangeringen, at Danmark har et højt forbrug af fossile brændstoffer. Selv om vindmøller dækker cirka 20 procent af landets samlede energiforbrug, er vi stadig afhængige af kul, olie og gas. 50 procent af energiforbruget dækkes stadig gennem forbrænding af kul.

Landbrugets brug af pesticider og udledning af kvælstof bidrager ligeledes til at trække Danmark ned ad rangstigen. Landbrugets miljøbealstning begrænser mangfoldigheden i naturen, og det har negative konsekvenser for blandt andre harer, agerhøns og viber.

Den tredje årsag til placeringen er, at de danske fiskere i høj grad gør brug af trawlere, der skraber havbunden med store net til skade for havmiljøet.

0:000:00