Sportsfiskere: Havbrugsplaner ødelægger natur og miljø

Af Verner W. Hansen
Forbundsformand, Danmarks Sportsfiskerforbund

Folketinget behandler i øjeblikket et lovforslag om ændring af miljøbeskyttelsesloven med henblik på at skabe grundlag for, at der kan anvendes såkaldte kompenserende marine virkemidler i forbindelse med etablering af nye forurenende havbrug. De kompenserende virkemidler kan for eksempel være i form af muslingeopdræt eller tangdyrkning.

Lovforslaget er et led i den vækstplan for akvakultur, som regeringspartierne og Dansk Folkeparti tidligere har aftalt med baggrund i deres aftale om fødevare- og landbrugspakken. Det er en vækstplan, der lægger op til en voldsom udvidelse af den danske akvakulturproduktion, og som vil have betydelige negative miljø- og naturmæssige konsekvenser – særligt i de danske kyst- og havområder.

Vækstplan medfører markant øget forurening
Den samlede danske akvakulturproduktion har gennem de seneste 25 år ligget konstant på 40–45.000 tons fisk om året. Heraf udgør produktionen i ferskvandsdambrug cirka 28.000 tons og produktionen i havbrug cirka 13.000 tons.

Ifølge Dansk Akvakultur skaber regeringspartiernes og Dansk Folkepartis vækstplan nu grundlag for en fordobling af den samlede akvakulturproduktion til godt 80.000 tons om året – heraf omtrent en tredobling af havbrugsproduktionen til cirka 37.000 tons om året. Denne voldsomme vækst er primært baseret på, at dambrug og havbrug får tilladelse til en markant øget forurening af vandmiljøet.

Vækstplanen for eksisterende havbrug og nye havbrug er således baseret på en årlig merudledning af kvælstof på 843 tons, fosfor på knap 100 tons og flere tusinde tons iltforbrugende slam direkte til vandmiljøet. Dertil kommer medicin og hjælpestoffer, blandt andet kobber.

Placeringen af en række nye havbrug i Kattegat vil således ikke blot medføre store negative konsekvenser for vandmiljøet. Det vil samtidig være en tikkende bombe under de danske og svenske naturlige vilde havørredbestande samt de vestsvenske laksebestande.

Verner W. Hansen
Formand, Danmarks Sportsfiskeriforbund

Denne merudledning af kvælstof, fosfor og organisk materiale til de indre danske kyst- og havområder vil imidlertid være i konflikt med, at Danmark i forvejen er meget langt fra at leve op til miljømålene i vandrammedirektivet og havstrategidirektivet.

Marine virkemidler har tvivlsom effekt
Derfor forsøger man så nu ved hjælp af nogle marine virkemidler at fremtrylle et såkaldt miljømæssigt råderum, der reelt ikke findes. Men for det første er det faglige grundlag for disse virkemidler fortsat meget spinkelt, og deres effekt i forhold til at kompensere for merudledning af kvælstof og fosfor fra havbrug vil være meget usikkert.

For det andet vil det være virkemidler, der placeres langt fra havbrugene og dermed ikke fjerner forureningen ved kilden. Og for det tredje er der en række negative miljømæssige påvirkninger af vandmiljøet omkring anlæg til muslingeopdræt. 

Af bemærkningerne til lovforslaget om kompenserende marine virkemidler fremgår det da også, at disse virkemidler kun delvist vil kunne neutralisere de negative miljømæssige konsekvenser af en forøget havbrugsproduktion, og at en forøget havbrugsproduktion derfor som udgangspunkt vil have negative miljømæssige konsekvenser.

Dertil kommer, at der er tale om virkemidler, der er stærkt arealkrævende, og som derfor vil føre til konflikter i forhold til en lang række andre interesser, idet muslinge- eller tanganlæg formentlig primært vil blive placeret i de kystnære farvande.

Trussel mod de vilde fiskebestande
Med hensyn til placeringen af nye havbrug er der i regeringspartiernes og Dansk Folkepartis vækstplan i første omgang lagt op til, at en række nye havbrug med en samlet årlig produktionskapacitet på 16.000 tons fisk skal placeres i den åbne del af Kattegat.

Det indebærer i givet fald, at disse havbrug vil blive placeret i havområder med så høj saltholdighed, at der vil være en alvorlig risiko for omfattende angreb af lakselus. Det bekræftes blandt andet i et notat fra DTU Aqua fra 6. juli 2016: 

”Det må forventes, at havbrug i alle områder, der periodevis har salinitet over den kritiske grænse, vil blive inficeret af lakselus. Hyppighed og intensitet af infektionerne på en given lokalitet vil efter al sandsynlighed påvirkes af både længde og stabilitet af perioder med højsalint vand. Den store variation i salinitet i både tid og rum samt lakselusenes komplekse livscyklus og varierende tolerance overfor ferskvand mellem livsstadier, gør det meget vanskeligt at udpege områder i Kattegat, hvor havbrug kan etableres uden risiko for infektion.”

Placeringen af en række nye havbrug i Kattegat vil således ikke blot medføre store negative konsekvenser for vandmiljøet. Det vil samtidig være en tikkende bombe under de danske og svenske naturlige vilde havørredbestande samt de vestsvenske laksebestande.

Havbrugsproduktionen i Norge, Skotland og Irland er skræmmende eksempler på, hvor galt det kan gå for de naturlige vilde fiskebestande og hele økosystemet, når man lader havbrugsproduktionen udvikle sig på grundlag snæversynede og kortsigtede økonomiske interesser uden hensyn til natur og miljø.

Opdrætsanlæggene skal op på land
Der er mange gode grunde til at skabe vækst i akvakulturerhvervet. Men det skal ske på et bæredygtigt grundlag. Og det er en fortsat etablering af nye havbrug altså ikke. Det bæredygtige udviklingspotentiale for akvakulturen ligger derimod i landbaserede, recirkulerede saltvandsanlæg, der ikke alene rummer udviklingsmuligheder for fiskeproduktionen, men også vækstmuligheder i forhold til teknologiudvikling. 

Derfor er regeringspartiernes og Dansk Folkepartis satsning på en forældet produktionsform på bekostning af natur og miljø ikke alene kortsigtet. Den er også uambitiøs i forhold til at skabe bedre vilkår for de virksomheder, der satser på bæredygtige løsninger og udvikling af teknologi til landbaserede, recirkulerede anlæg.

Langsand Laks i Hvide Sande og det nye anlæg til opdræt af kingfish i Hanstholm viser her vejen til bæredygtig vækst i dansk akvakultur.