Sportsfiskerforbund: Smertegrænsen er for længst overskredet

Af Verner Wismar Hansen
Forbundsformand, Danmarks Sportsfiskerforbund

Folketinget behandler i øjeblikket et lovforslag, der skal give miljø- og fødevareministeren bemyndigelse til at nedsætte vandråd med henblik på revurdering af, hvilke små vandløb, der fortsat skal indgå i vandområdeplanerne samt revurdering af, om der er vandløbsstrækninger, der skal karakteriseres som kunstige eller stærkt modificerede med en lavere miljømålsætning end god økologisk tilstand.

Lovforslaget er en udmøntning af aftalen mellem regeringen, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Konservative om fødevare- og landbrugspakken fra sidste år. Ifølge aftalen skal alle vandløb i vandområdeplanerne med et opland på under 10 km2 således revurderes på baggrund af opdaterede faglige kriterier for, hvornår vandløb er flade, smalle og gravede eller har begrænset økologisk potentiale og derfor ikke bør indgå i vandområdeplanerne.

Kommunerne får i den forbindelse med inddragelse af lokale vandråd til opgave ud fra deres lokale viden at melde tilbage, om de er enige i, at den opdaterede afgrænsning af vandløb stemmer med de opstillede kriterier. De skal desuden kvalificere udpegningen af kunstige og stærkt modificerede vandløb.

Men det er en helt afgørende forudsætning, at dialogen foregår på et solidt fagligt grundlag inden for nogle klare rammer, der blandt andet sikrer, at alle har mulighed for indflydelse. 

Verner Wismar Hansen
Forbundsformand, Danmarks Sportsfiskerforbund

Og endelig har regeringen besluttet, at kommuner og vandråd tillige kan kommentere på, om der er vandløbsindsatser, der er videreført fra første vandplanperiode til anden planperiode, som det økonomisk eller miljømæssigt ikke vil være hensigtsmæssigt at gennemføre.

En problematisk proces
For Danmarks Sportsfiskerforbund er der især tre forhold, som vi finder problematiske og kritisable vedrørende lovforslaget og et udkast til bekendtgørelse, der allerede har været sendt i høring.

Det er for det første, at lovforslaget og bekendtgørelsen hastes igennem, inden vi kender de faglige kriterier, der vil blive lagt til grund for revurderingen af vandløbene. For det andet at vi får et udkast til bekendtgørelse i høring, før Folketinget har vedtaget lovgrundlaget. Og for det tredje og vigtigst at lovforslaget og bekendtgørelsesudkastet lægger op til en ensidig proces, hvor der kun kan tages vandløb ud af vandområdeplanerne.

Vi har grundlæggende en meget positiv holdning til inddragelse af vandråd og lokal viden i vandplanlægningen, og vi bidrager gerne til en konstruktiv dialog i vandrådene med respekt for, at der er forskellige interesser. Men det er en helt afgørende forudsætning, at dialogen foregår på et solidt fagligt grundlag inden for nogle klare rammer, der blandt andet sikrer, at alle har mulighed for indflydelse. Det vil ikke være tilfældet, hvis processen med revurdering af de små vandløb udelukkende kommer til at handle om at tage vandløb ud af vandområdeplanerne.

I så fald vil vores repræsentanter i vandrådene reelt blive gidsler, der skal legitimere yderligere forringelser af naturgenopretning og naturbeskyttelsen af de små danske vandløb. I den sammenhæng er vores smertegrænse for forringelser af vandområdeplanerne for længst overskredet.

Amternes regionplaner omfattede 28.700 km målsatte vandløb. Det var udgangspunktet for de første vandplaner, men det blev undervejs i processen reduceret til 22.000 km. Det blev senere reduceret yderligere til de knap 19.000 km, der nu indgår i vandområdeplanerne for anden planperiode.

Den seneste reduktion på 3.000 km er i forvejen et politisk kompromis, hvor f.eks. små vandløb med et fald på under 3 promille er blevet udtaget af planerne uden hensyn til deres naturværdi. Ud fra en faglig vurdering er der imidlertid mange små vandløb med et fald på helt ned til under 1 promille, der har stor naturværdi og potentiale til at opnå god økologisk tilstand.

Mulighed for at inkludere små vandløb
Hvis den kommende proces i vandrådene skal være en afbalanceret og fagligt funderet proces, vil det derfor være helt afgørende, at der også bliver mulighed for at inkludere små vandløb, der har stor naturværdi, men som ikke indgår i de vedtagne vandområdeplaner for 2015–21.

Det har vi i forbindelse med lovbehandlingen argumenteret for i vores høringssvar og i et foretræde for Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg, som vi også har præsenteret for en række konkrete eksempler på små vandløb, der ikke indgår i de vedtagne vandområdeplaner, men som på grundlag af deres naturværdi og økologiske potentiale bør indgå. De konkrete eksempler kan ses her.

Det er i den sammenhæng positivt, at både de Konservative, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance ved Folketingets 1.-behandling af lovforslaget faktisk stillede sig positivt over for en eventuel ændring af lovforslaget med henblik på at åbne mulighed for, at det i den kommende proces også skal være muligt at inkludere den slags naturmæssigt værdifulde vandløb i vandområdeplanerne.

Nu venter vi blot på, at det også udmønter sig i et flertal ved Folketingets endelige behandling af lovforslaget. Vi skal her minde om de små vandløbs store naturmæssige, rekreative og samfundsøkonomiske værdier, som vi tidligere har belyst i denne lille filmserie.