Dansk Akvakultur: Danmark indgår miljøaftaler uden om Folketinget

Af Brian Thomsen 
Direktør, Dansk Akvakultur 

Folketinget behandler i øjeblikket et lovforslag, som skal bane vejen for brug af kompenserende virkemidler ved etablering eller udvidelse af havbrug. Forslaget rummer et stort vækstpotentiale, fordi det vil styrke mulighederne for at øge produktionen i havbrug og samtidig åbne op for nye satsninger inden for opdræt af muslinger.

Lovforslaget er udtryk for politisk nytænkning, og det vil blandt andet betyde nye arbejdspladser i landdistrikterne. Stor ros fra vores side.

Lovforslaget har blandt andet givet anledning til, at tidligere miljøminister Ida Auken har stillet spørgsmål til miljø- og fødevareministeren om, hvordan lovforslaget forholder sig til aftalen med Helcom.

Miljøsamarbejde medvirker for stram lovgivning
Jeg har i et tidligere debatindlæg (maj 2016) argumenteret for, at Danmark har misbrugt Helcom til at indføre en unødig stram miljølovgivning, og at det er sket uden at inddrage Folketinget og offentligheden.  

For de ikke indviede, så er Helcom et mellemstatsligt samarbejde mellem landene omkring Østersøen, som har til formål at beskytte havmiljøet i Østersøen. Et mellemstatsligt samarbejde indebærer, at de regler og aftaler, der indgås som led i samarbejdet, skal godkendes og vedtages af de nationale parlamenter, før de har retsvirkning i medlemslandene. 

Faktum er imidlertid, at Danmark i regi af Helcom har indgået vidtgående aftaler. Således vedtog Helcom i 2013 på et ministermøde nye reduktionsmål for medlemslandenes udledninger af kvælstof og fosfor til Østersøen. Det skete uden en høringsfase og uden at inddrage Folketinget.

Brian Thomsen
Formand, Dansk Akvakultur

Faktum er imidlertid, at Danmark i regi af Helcom har indgået vidtgående aftaler. Således vedtog Helcom i 2013 på et ministermøde nye reduktionsmål for medlemslandenes udledninger af kvælstof og fosfor til Østersøen. Det skete uden en høringsfase og uden at inddrage Folketinget. 

De vigtige politiske spørgsmål, som Ida Auken og andre burde stille, er derfor, hvilken retsvirkning disse reduktionsmål kan tillægges, og om den danske administration af Helcom har skiftet karakter til et overstatsligt samarbejde, hvor det er embedsmændene, der bestemmer indholdet i Danmarks aftaler?

Det har således været frustrerende for fødevarevirksomheder, heriblandt Dansk Akvakulturs medlemmer, at Svana først har afvist ansøgninger om miljøgodkendelser med henvisning til Helcom og efterfølgende nægtet at svare på spørgsmål om retsgrundlaget for de trufne afgørelser. 

Folketinget skal diskutere Helcom
I forhold til sagens substans, så viser de seneste opgørelser fra Helcom blandt andet, at Danmark har et kvælstofråderum i Kattegat og Danske Stræder på henholdsvis cirka 5.700 og 9.700 tons.

På tilsvarende vis er der, i de samme vandområder, et fosforråderum på henholdsvis 121 og 134 tons. Der udestår kun en marginal dansk reduktionsforpligtigelse på 28 tons fosfor i Den Centrale Østersø, men for at sætte det tal i perspektiv, så mangler for eksempel Polen (der også er medlem af Helcom) at nedbringe udledningen af fosfor til Den Centrale Østersø med over cirka 5.400 tons.

Derfor her en klar opfordring til, at Ida Auken også bekymrer sig om Polens vilje til at løfte deres forpligtigelse.

Det er desuden tankevækkende, at Polen på ministermødet i 2013 tog forbehold for deres reduktionsmål, som de kun opfatter som vejledende. Det er derfor relevant at spørge politikerne, om de på det grundlag mener, at reduktionsmålene bør være bindende for Danmark og kun vejledende for Polen?

Det er vores erfaring, at Helcom ikke er øverst på særlig mange agendaer, og vi er således glade for, at Ida Auken nu rejser emnet. For os at se er tilgangen dog forkert. Danmark har ikke afgivet suverænitet til Helcom. Derfor må vi lægge til grund, at Helcoms aftaler skal tiltrædes af Folketinget og ikke af embedsmænd. 

Vores opfordring er derfor, at Helcom bør diskuteres i Folketinget, og at Folketinget træffer beslutning om, hvilke reduktionsmål Danmark skal tiltræde i Helcom, og hvordan disse skal forvaltes.

I øjeblikket er det frit for embedsværket at tolke og administrere Helcom, som de finder bedst – hvilket i hvert fald indtil videre har kostet arbejdspladser i landdistrikterne.