Dansk Akvakultur: Danmark overimplementerer natur-regler

REPLIK: Natur- og Miljøklagenævnets afgørelser er i en række sager langt mere restriktive, end hvad både habitatdirektivet og EU-Domstolens retspraksis tilsiger, skriver Brian Thomsen, direktør i Dansk Akvakultur.

Af Brian Thomsen
Direktør Dansk Akvakultur

Finn Boëtius, tidligere ansat i Natur- og Miljøklagenævnet, hævder i et debatindlæg 10. juni, at mine påstande (27. maj) om overimplementering af EU’s habitatdirektiv er uden hold i virkeligheden.

Finn Boëtius mener, at der alene er tale om en ”stedmoderlig behandling af habitatlovgivningen fra politisk og administrativt hold”. Faktum er imidlertid, at Natur- og Miljøklagenævnets afgørelser i en række sager er langt mere restriktive, end hvad både habitatdirektivet og EU-Domstolens retspraksis tilsiger.

I flere tilfælde har nævnet udeladt væsentlighedskravet i vurderingen af, om der skal udarbejdes konsekvensvurdering. I andre har nævnet lagt til grund, at enhver påvirkning/risiko for påvirkning af et Natura-2000-område medfører ophævelse af en meddelt tilladelse, og hvor en tilladelse ville forudsætte, at det kan udelukkes, at ”projektet” ville kunne medføre skade på en lokalitets integritet. Det skyldes blandt andet, at Miljøklagenævnets brug af forsigtighedsprincippet er mere vidtgående, end EU-Domstolens praksis tilsiger. Derfor overimplementerer nævnet habitatdirektivet.

Glemmer væsentlighedskriteriet
Miljøklagenævnets afgørelse vedrørende Kongsnæs Havbrug er et eksempel på, at væsentlighedskriteriet ikke bliver iagttaget.

Det daværende Storstrøms Amt gav tilladelse til en forøget kvælstofudledning, som ville udgøre 1 promille af nettotransporten af totalkvælstof i vandområdet. Miljøklagenævnet accepterede ikke denne forøgelse med en formulering om, at ”Det kan således ikke uden rimelig tvivl fastslås, at enhver yderligere tilførsel af næringssalte ikke vil påvirke opretholdelsen af en gunstig bevaringsstatus for de beskyttede naturtyper negativt”.

Afgørelsen afspejler, at nævnet ikke har inddraget væsentlighedskravet i vurderingen, og afgørelsen er efter vores vurdering uforenelig med det EU-retlige grundlag.

Krav om ”nul-tolerance"
Der findes lignende afgørelser, hvor nævnet har en mere restriktiv fortolkning af habitatdirektivets centrale "skade"-begreb, end der er grundlag for i direktivet og EU-Domstolens praksis. Afgørelserne viser, at nævnet fremfor at anvende kriteriet om mulig skade, har meddelt afslag med henvisning til et "nul-tolerance"-kriterium, hvorefter enhver påvirkning eller risiko for påvirkning af et Natura 2000-område medfører ophævelse af en meddelt tilladelse. Det har sammenhæng med nævnets brug af forsigtighedsprincippet, der skærper EU-Domstolens praksis. Det gælder for eksempel nævnets afgørelser vedrørende Langsand Laks og Endelave Havbrug.

EU-Domstolens praksis fastslår alene, at det ud fra et videnskabeligt synspunkt uden rimelig tvivl skal kunne fastslås, at et projekt ikke vil medføre skade på en lokalitets integritet/bevaringsmålsætning. Den ovenfor anførte praksis fra nævnet skærper dette kriterium, da nævnet forudsætter, at en skade skal kunne udelukkes. Dermed opstilles et dokumentationskrav, der er umuligt at opfylde i de tilfælde, hvor der måtte eksistere en videnskabelig tvivl om en mulig påvirkning. Afgørelserne introducerer således et nul tolerance-krav i relation til mulige skadevirkninger.

Der er fra EU-Domstolen netop også blevet lagt vægt på, at forsigtighedsprincippet ikke skal anses for en skønsmæssig ramme til holdningsbaserede eller vilkårlige vurderinger.

Derfor fastholder vi, at nævnets praksis ikke er i overensstemmelse med de af EU-Domstolen fastsatte krav til administrationen af habitatdirektivets artikel 6 (3), herunder anvendelsen af forsigtighedsprincippet.

Forrige artikel Landbruget: For tidligt at fælde dom over regeringens vandplaner Landbruget: For tidligt at fælde dom over regeringens vandplaner Næste artikel Naturfredningsforening: Sælsomt indlæg af fiskernes formand Naturfredningsforening: Sælsomt indlæg af fiskernes formand