Dansk Akvakultur: Selvfølgelig skal havet bruges til havbrug

Af Brian Thomsen
Direktør Dansk Akvakultur

I et debatindlæg 24. februar finder biolog Henning M. Jørgensen, Danmarks Naturfredningsforening, det helt uforståeligt, at politikerne vil åbne op for, at der kan etableres flere havbrug.

Det er korrekt, at vi har et ”forbrug” af industrifisk som for eksempel tobis, brisling og ansjoser. Havbrug bidrager til at føde fattige og velstående, fordi de så at sige omdanner industrifisk til gode spisefisk.

DN mener tilsyneladende, vi bør opdrætte billigere planteædende fisk som for eksempel karper. Men DN mener også, at vi skal opdrætte fisk i lukkede og omkostningstunge recirkulerede anlæg. Det forudsætter som minimum, at der opdrættes højværdiarter som for eksempel laks eller ørred. Det er svært at se logikken i deres argumentation.  

Internationalt netværk anbefaler muslingeopdræt 
Effekterne af muslingeopdræt er beskrevet i en række videnskabelig artikler. Effekten afhænger blandt andet af, hvor anlægget placeres, og det vil der naturligvis skulle tages højde for. Ansøgeren skal dokumentere, at placeringen og udformningen af muslingeanlægget er tilfredsstillende i forhold til at opnå den nødvendige kompenserende effekt. 

DN er medlem af det internationale netværk ”Seas at Risk”. Dette netværk fremlagde i 2014 en række prioriteter for miljømæssigt ansvarligt akvakultur i EU. Én af anbefalingerne var, at akvakulturerhvervet skulle gøre brug af kompenserende virkemidler, herunder muslingeopdræt. Det gør vi så, men nu mener DN pludselig, at det skal vi ikke alligevel? 

Havbrug bidrager til at føde fattige og velstående, fordi de så at sige omdanner industrifisk til gode spisefisk.

Brian Thomsen
Direktør, Dansk Akvakultur

Min påstand om, at nye havbrug ikke vil have en væsentlig effekt på miljøet, bygger på videnskabeligt veldokumenterede undersøgelser af miljøeffekter fra danske havbrug. Alle undersøgelser og redegørelser er offentligt tilgængelige, og vi kan kun opfordre til, at alle, der ønsker at bidrage til debatten, sætter sig ind i de faktuelle forhold omkring de danske havbrugs påvirkning af havmiljøet. 

Lovforslaget om kompensationsopdræt rører ikke ved princippet om, at ”forureneren betaler”. Det vil være både dyrt og besværligt at etablere og drive kompenserende foranstaltninger. Disse omkostninger skal afholdes af det enkelte havbrug.

Tilførsel af ekstra kvælstof og fosfor til Kattegat sker i fuld overensstemmelse med Danmarks forpligtigelse i Helcom. I Helcom medregnes udledninger kun i det område, der udledes til. Derfor vil en forøgelse af udledninger af kvælstof og fosfor i Kattegat ikke få indflydelse på det reduktionsbehov, som Helcom har defineret i for eksempel Den Centrale Østersø eller Bælthavet. Det er kendt viden, som DN bør anerkende.