Dansk Byggeri: Råstoflov bør gå om

RÅSTOFLOV: Dansk Byggeri mener, at Folketinget blev misinformeret af Naturstyrelsen under behandlingen af Råstofloven. Det betød alt for korte overgangsordninger, så loven må gå om, lyder det.
Dansk Byggeri mener, at Råstofloven bør genbehandles af Folketinget.
Dansk Byggeri mener, at Råstofloven bør genbehandles af Folketinget.
Hjalte T. H. Kragesteen

Det er muligt, at det havde hjulpet, hvis det ikke var blevet hastet igennem. Men hovedpointen må være, at når man fortæller Folketinget noget, så skal det være korrekt. Det, Naturstyrelsen sagde dengang, var ikke rigtigt.

Henrik Fausing
Afdelingschef, Dansk Byggeri
Naturstyrelsen videregav urigtige oplysninger til Folketinget under behandlingen af Råstofloven i 2009, så lovgivningen må gå om. Sådan lyder kritikken fra Dansk Byggeri, der mener, at misinformationen gav en dårlig overgangsordning for virksomhederne, der nu er truet af lukning.

Henrik Fausing, der er afdelingschef i Dansk Byggeri, peger på, at Naturstyrelsen under behandlingen af loven gav vildledende oplysninger til Folketinget om, at en række indvindingstilladelser var blevet behandlet efter gældende lovgivning. Tilladelserne blev nemlig i virkeligheden givet af hensyn til kommende lovgivning, lyder det.

Derfor handlede folketingspolitikerne ud fra falske forudsætninger, mener han.

"De er blevet misinformeret. For når Folketinget får at vide, at der er en stribe afgørelser, der er i overensstemmelse med gældende lov, så retter de sig selvfølgelig efter det," siger Henrik Fausing, som nu håber, at politikerne vil lade lovgivningsprocessen gå om.

0:000:00